I marts 1848 afskaffedes den danske enevælde, som havde været styreform i Danmark siden 1660.
Gennem 1840’erne havde en voksende liberal opposition krævet en fri forfatning. I februar og marts 1848 udbrød revolution i mange europæiske byer, og det gav vind i sejlene til kravet om en forfatning.
\ Historien kort
- Under kampen om Danmarks første frie forfatning, Junigrundloven fra 1849, var 'demokrati' stadig et skældsord i Danmark. Den bondepolitiske forening ’Bondevennernes Selskab’ forsøgte at forandre dette, da de i kampen for en bred valgret forbandt deres demokratiske retorik med ønsket om en stærk kongemagt.
- Bondevennernes Selskab betegnede Kong Frederik 7. som ‘landets første demokrat’ og udnævnte ham til bannerfører for demokratiet.
- Den danske Kong Frederik 7. var populær hos bønderne, og foreningen benyttede derfor kongen til at legitimere deres krav på politisk ligestilling.
Den 21. marts, efter et par ugers intens mobilisering, bekendtgjorde man overfor det folketog, der var mødt op ved Christiansborg, at kong Frederik 7. imødekom mængdens krav: Han havde afsat det gamle ministerium og ville gøre foranstaltninger til samlingen af et nyt ministerium, som skulle få til opgave at skrive en forfatning.
I stedet for enevælden indførtes det konstitutionelle monarki. Det konstitutionelle monarki blev endeligt stadfæstet, da Frederik 7. underskrev Junigrundloven den 5. juni 1849 og er endnu i dag den gældende styreform i Danmark.
Den offentlige politiske debat ser dagens lys
I de 14-15 måneder, som forløb fra de hektiske martsdage 1848 og frem til Frederik 7. underskrev Junigrundloven, udviklede det politiske Danmark sig markant. Hidtil havde myndighederne begrænset, hvad man kunne trykke i pressen, hvilke foreninger der måtte eksistere, og hvorvidt større mængder måtte forsamles.
Efter marts 1848 blev disse begrænsninger ophævet. Det medførte en politisk offentlig debat, hvor man diskuterede udformningen af den kommende grundlov. Her blev politiske uenigheder mere synlige, og begyndende partilignende organisationer trådte tydeligere frem.
Dette medførte også forandringer i, hvordan man talte om politik og forandringer af de politiske begreber, man anvendte.
Tidsoversigt over grundlovens tilblivelse. (Lavet med Thinglink)
1848: Demokrati bliver et modeord
En af de nye politiske fænomener var fremvæksten af partilignende organisationer og foreninger, som søgte at repræsentere bestemte sociale grupper.
Den mest velorganiserede af disse foreninger, Bondevennernes Selskab, arbejdede specifikt for landbefolkningens politiske interesser.
Bondevennernes Selskab kæmpede for en bred stemmeret, som også gav landbefolkningen politiske rettigheder. I denne kamp tog Bondevennerne det europæiske modeord 'demokrati' på sig.
Demokratibegrebet havde hidtil været næsten ukendt i Danmark. Tidligere havde enkelte radikale anvendt begrebet, men det særlige ved Bondevennerne var, at de fra august 1848 gjorde demokratiet til deres centrale slagord og påstod at være 'demokraterne'.
Det vil sige, at de påstod at være de eneste rigtige demokrater, som kæmpede for det, de betegnede som det 'ægte demokrati'. Ordet demokrati var i 1848 blevet et modeord hos europæiske revolutionærer.
\ Læs mere
Demokrati og kongemagt
Da Bondevennerne tog ordet på sig i august 1848 blev 'demokrati' et omstridt og ombejlet begreb Danmark.
Bondevennerne fik i løbet af få måneder i sensommeren 1848 etableret sig i en politisk position som 'demokraterne', der talte på vegne af den største vælgergruppe i befolkningen: Landalmuen.
De kaldte sig selv 'demokrater' og blev kaldt det samme af deres politiske modstandere.
Samtidig med at Bondevennerne markerede sig som demokrater, iscenesatte de sig som forkæmpere for en stærk kongemagt. Således betegnede de Kong Frederik 7. som 'landets første Demokrat' og udnævnte ham til bannerfører for demokratiet.
Koblingen af demokratibegrebet og ønsket om en stærk konge er usædvanligt – også i international sammenhæng. I midten af 1800-tallet blev demokratibegrebet nemlig typisk forbundet med republikken og dermed også med afskaffelsen af monarkiet.
Derfor var demokratibegrebet også et kontroversielt begreb i 1848, og man kunne beskylde folk, som benyttede sig af et positivt ladet demokratibegreb, for også at være republikanere (altså personer, som ville afskaffe monarkiet).
I denne kontekst præsenterede Bondevennerne altså en anden forestilling om, hvad et demokrati kunne være, idet de satte kongen i spidsen for demokratiet.
\ Læs mere
Hvad betød demokrati i 1849?
Da Bondevennerne i august 1848 tog demokratibegrebet på sig og gjorde sig til talsmænd for, hvad de kaldte 'demokrati', havde begrebet en anden betydning end i dag.
I begyndelsen af året 1848 betød demokrati først og fremmest det ligestillede samfund, hvor alle var lige for loven.
Demokrati stod derfor i kontrast til det privilegiesamfund, der hidtil havde eksisteret i Danmark. Her havde både adelen, kirken og byernes borgerskab forskellige privilegier, mens for eksempel værnepligten faldt på bondestanden.
I august 1848 begyndte Bondevennerne at bruge et positivt ladet demokratibegreb både som betegnelse for deres egen politiske gruppering og for den forfatning, de kæmpede for med politiske rettigheder til landbefolkningen.
Bondevennerne støttede deres brug af demokratibegrebet på en argumentation om, at det danske samfund under enevælden havde gennemgået en demokratisk udvikling, hvor hver eneste indbygger var blevet ligestillet under den ophøjede enevældige konge.
Idet samfundet var blevet 'demokratisk', argumenterede Bondevennerne, burde forfatningen derfor også følge med og således sikre lige politiske rettigheder til alle. Til Bondevennernes 'alle' hørte dog hverken kvinder, tidligere straffede eller fattige. Det var primært en inkludering af de selvstændige, mandlige bønder, selskabet kæmpede for.
Hvorfor forbinde demokrati og monarki?
Der er flere forklaringer på, hvorfor nogle af Danmarks tidligste demokrater også markerede sig tydeligt som monarkister.
Først og fremmest var det i samtidens Danmark uhørt at være modstander af monarkiet. Sådan var det også i det meste af Europa (med undtagelse af Frankrig, hvor den 2. republik blev en realitet i februar 1848).
Men hvor ingen i Danmark ytrede et ønske om afskaffelsen af monarkiet, var sådanne ytringer mere almindelige blandt europæiske radikale i 1848 – og disse radikale var samtidig også oftest de ivrigste demokrater.
Når de danske Bondevenner forbandt demokratibegrebet med monarkiet, kan det derfor skyldes, at Bondevennerne ikke ønskede at fremstå alt for radikale. Det nye var således ikke, at politiske aktører var stærkt kongetro, men at en tydelig monarkisk overbevisning kunne kombineres med et positivt demokratibegreb.
Den danske konge var elsket af bønderne
Nok så afgørende var dertil Frederik 7.’s status. Traditionelt var kongefiguren blevet beskrevet som bondens beskytter. Og Frederik 7. var en meget afholdt og populær konge hos landbefolkningen.
Landbefolkningen var netop den gruppe, Bondevennerne søgte at repræsentere – og dermed også den vælgergruppe, selskabets valgkandidater søgte at appellere til.
Derfor kunne Bondevennernes Selskab søge at vinde opbakning i landbefolkningen for deres krav om en demokratisk grundlov ved at etablere en stærk forbindelse mellem kongen og demokratiet.
Kongen – Landets første demokrat
Endelig kan anvendelsen af en forbindelse mellem demokratibegrebet og en stærk kongemagt læses som udtryk for, at Bondevennerne havde et behov for at legitimere deres krav om politisk ligestilling, som i datiden var et ganske vidtgående ønske.
Ved således at betegne Kongen som 'landets første demokrat' kunne Bondevennerne legitimere deres krav ved at påstå, at de var støttet af Kongen: Det ultimative symbol på det bestående.
Netop derfor kunne Bondevennerne argumentere for en radikal forandring i statens styre, da denne forandring ifølge dem ikke bare blev bakket op ad kongen – de præsenterede det derimod som om, at kongen som demokratiets bannerfører var en foregangsmand for den demokratiske udvikling.
Grundlovsteksten var et kompromis
Kampen om Junigrundloven stod især om valgretten. Hvor bred en valgret skulle man have, og hvordan skulle de valgte forsamlinger sammensættes?
Den endelige grundlovstekst blev et kompromis. Folketinget fik en for samtiden bred valgret, mens der til gengæld blev lagt begrænsninger på valgbarheden til Landstinget.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
På Den grundlovgivende Rigsforsamling havde Bondevennerne cirka en tredjedel af sæderne og kæmpede for den mest vidtgående valgret over for et moderat centrum og et konservativt højre.
Til slut stemte Bondevennerne for et kompromis, da man frygtede, at hele grundlovsarbejdet ellers ville falde til jorden. Dels blev de revolutionære slået tilbage over det meste af Europa, og dels forsøgte kræfter blandt danske konservative at bremse grundlovsarbejdet med den hensigt at standse det helt.
\ Læs mere
Den danske valgret var meget bred
Selvom grundlovsteksten blev et kompromis, var Bondevennernes indflydelse på valgretten markant. På trods af begrænsninger i valgretten, som udelukkede blandt andet kvinder, tidligere straffede og fattige, blev valgretten ganske bred for sin samtid.
Det var ikke mindst Bondevennernes fortjeneste, deres stærke organisation og opbakning i den sjællandske landbefolkning.
Men både blandt de nationalliberale og mere konservativt orienterede aktører blev Junigrundlovens valgret i årene efter 1849 ofte betragtet som for vidtgående. I de følgende år arbejdede mange derfor for en indskrænkning af valgretten, hvilket lykkedes med Den gennemsete Grundlov fra 1866.
Her indførte man den privilegerede valgret, som tilgodeså landets rigeste borgere, der fik to stemmer til landstinget (og som først blev afskaffet med den lige og almindelige valgret i 1915).
Efter 1849 var det ofte medlemmer af Bondevennernes Selskab, der forsvarede Junigrundlovens valgret. Men selskabet splittedes på grund af intern strid i løbet af 1850’erne og mange af dets medlemmer trådte ind i Det forenede Venstre, da dette blev dannet i 1870.
Hermed var det især i årene omkring Junigrundloven 1849, at Bondevennerne var indflydelsesrige, som en stærk, organiseret bondepolitisk bevægelse. Her satte Bondevennerne deres præg på Junigrundloven i form af den vidtgående valgret.
