Terapihunde mindsker stress, angst og fraværsprocenten
Terapihunde bliver brugt som professionelle trøstehunde efter traumatiske hændelser, men de kan også bruges i en uddannelsesmæssig sammenhæng.
terapihunde indlæring stress angst færdigheder kompetance tilknytning social emotionel bånd lykke oxytocin stresshormon kortisol selvtillid fremmøde deltagelse

En terapihund fungerer som det fælles tredje i mødet mellem børn og voksne. Undervisningen og kontakten med en hund spreder glæde og øger barnets selvværd. (Foto: Howard County Library System/Flickr, CC BY-NC-ND)

I kølvandet på det frygtelige skoleskyderi i Parkland, Florida, som kostede 17 mennesker livet, har terapihunde trøstet og støttet de elever, der er vendt tilbage til skolen.

Forskning har vist, at terapihunde kan mindske stress og levere en følelse af tilknytning i vanskelige situationer.

Når man tager den effekt, som terapihunde kan have på elevernes velvære, i betragtning, er det en billig måde at understøtte det sociale og emotionelle velvære blandt skoleelever samt universitetsstuderende, hvilket skoler og universiteter i stigende grad også benytter sig af.

Hvad er en terapihund?

Det er vigtigt at understrege, at en terapihund ikke er en servicehund.

En servicehund er specielt trænet til at udføre nytteopgaver for en person med en fysisk funktionsnedsættelse i hverdagen; for eksempel en førerhund eller en hund, der kan hente ting, åbne døre eller lignende for mennesker med syns- eller bevægelseshandicap, døve personer, personer med risiko for anfald og/eller diabetes.

Terapihundens rolle er derimod at reagere på mennesker og deres miljø under tilsyn af hundens ejer.

For eksempel bliver en person tilskyndet til at klappe hunden blidt eller tale til den for at berolige personen samt lære blid berøring.

Terapihunde kan også bruges som en del af en terapeutisk tilgang, der har til formål at øge en persons sociale, kognitive og følelsesmæssige funktioner. 

MIndsker depressionssymptomer, PTSD, stresslidelser og angst

Terapeuten, der benytter en terapihund, bliver ofte anset for mindre truende, hvilket potentielt kan styrke båndet mellem klient og fagperson.

Dyr kan hjælpe mennesker på mange måder. De kan fremme vores følelsesmæssige og fysiske sundhed og velvære gennem brug af dyreterapi eller terapihunde.

Aktiviterne er ikke nødvendigvis overvåget af professionelle, og de bliver heller ikke betragtet som specifikke psykologiske tiltag eller interventioner.

Forskning indikerer, at brugen af terapihunde i forbindelse med traumatiske hændelser kan mindske depressionssymptomer, posttraumatisk stresslidelse (PTSD), stresslidelser og angst.

Stærkt bånd mellem mennesker og dyr

Hvad sker der psykologisk for personer, der benytter terapihunde?

Båndet mellem mennesker og dyr kan have en positiv effekt på både dyr og mennesker.

Forskning viser, at terapihunde kan mindske stress fysiologisk (ved at reducere koncentrationen af stresshormonet kortisol) og øge tilknytningsresponserne, der udløser hormonet oxytocin (der populært også bliver kaldt det sociale hormon, kærlighedshormonet eller krammehormonet).

Hundene reagerer også positivt på aktiviterne. De producerer også oxytocin, og niveauet af stresshormonet kortisol falder, når de knytter bånd til deres ejere.

Hundene føler ofte det samme, når de arbejder som terapihunde, som hvis de var hjemme; alt afhængig af den miljømæssige kontekst.

terapihunde indlæring stress angst færdigheder kompetance tilknytning social emotionel bånd lykke oxytocin stresshormon kortisol selvtillid fremmøde deltagelse

Terapihunde bliver brugt til at støtte børn med sociale og følelsesmæssige læringsbehov, hvilket kan hjælpe med de boglige kompetencer og udvikling. (Foto: Ohio University Libraries/Flickr, CC BY-NC-ND)

Fordele ved terapihunde

Dyreterapi kan:

For nylig er man også begyndt at benytte terapihunde som bindeled mellem studerende-universitet samt elever-skole.

Fordele ved terapihunde i undervisningen

En nylig rapport belyste, at elever, der arbejdede med terapihunde, blev mere motiverede for at lære med bedre resultater som følge.

Terapihunde bliver brugt til at støtte børn med sociale og følelsesmæssige læringsbehov, hvilket kan hjælpe med de boglige kompetencer og udvikling.

Forskning omhandlende terapihundenes effekt i skolerne afslører en række fordele:

  • Større fremmøde og deltagelse i skolen. 
  • Øget selvtillid og selvværd.
  • Reduceret angstadfærd med bedre resultater som følge, eksempelvis bedre læse- og skrivefærdigheder.
  • Positiv effekt på indlæringen og større motivation
  • Forbedret forhold til jævnaldrende og lærere som følge af større tillid og terapihundens ubetingende kærlighed, der hjælper eleven med at give udtryk for følelser og indgå i mere tillidssfulde relationer.

På trods af alle de kendte fordele har mange skoler fravalgt terapihunde på grund af de opfattede risici, blandt andet bekymringer om hygiejne, samt hundens tolerance over for børn.

Terapihundene er nøje udvalgt og testet for egnethed, og hundene deltager på uddannelsen til terapihund, før de bliver optaget.

Hovedårsagen til manglen på terapihunde i skolerne er den begrænsede forskning omhandlende fordelene.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Fordele ved terapihunde på universiteterne

Forskere har fundet, at universitetsstuderende rapporterede markant mindre stress og angst og øget lykkefølelse samt energi, umiddelbart efter at de deltaget i en drop-in session, hvor der var en hund tilstede, i forhold til studerende, der deltog i sessioner uden en terapihund.

Terapihundefaciliteterne er som regel afhængige af frivillig hjælp.

Der er behov for yderligere forskning for at fremme forståelsen af den effekt, terapihundene kan have på især indlæring og akademiske kompetencer.

Mangel på finansiering hindrer forskningen, men samarbejde med universiteterne er én måde at adressere dette problem.

Christine Grove og Linda Henderson hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.