Tag i biffen og bliv klogere: Få overblikket over videnskabsfilm på CPH:DOX 2019
Fra Einstein til epilepsi. Fra CRISPR til CERN. Fra bunden af Amazonas jungle til det Arktiske Hav. CPH:DOX 2019 har videnskabsfilm for alle de nørder, du er.
dokumentar festival cphdox film

Der er både film til hi-tech-entusiaster, de miljøinteresserede og naturvidenskabs-nørderne. Her er et billede fra 'Hi, AI', der handler om vores forhold til de fremstormende humanoide robotter. (Foto: Hi, AI)

Hvad kan vi ikke opnå med teknologi som Deep Brain Stimulation, CRISPR og kunstig intelligens? Havde Einstein egentlig ret i sine teorier om tyngdekraften? Og hvordan ser der ud i det gigantiske maskinrum hos CERN?

CPH:DOX, en af verdens største dokumentarfilmfestivaler, indtager København igen fra 20. - 31. marts. For tredje gang i træk bliver det med det særlige videnskabsprogram CPH:SCIENCE.

CPH:SCIENCE byder på velformidlet videnskab i spritnye dokumentarfilm, forsker-kunstner-samtaler og branchemøder i krydsfeltet mellem film og forskning.

Festivalens fokus er at gøre videnskab interessant for alle i samfundet i en tid, hvor vores omgang med fakta er under særligt pres.

Videnskab.dk giver dig her et overblik over nogle af de videnskabsfilm, som du kan se under festivalen. Klik på titlen for at finde billetter og spilletider.  

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at blive snydt, når du ser dokumentarfilm

Anthropocene: The Human Epoch

Kæmpemæssige kenyanske plastiklossepladser, chilenske lithiumsøer og en uendelig horisont af psykedeliske minelandskaber.

Menneskets indflydelse på verden omkring os har nået et planetært omfang, som har givet vores tidsalder sit eget navn: Den antropocæne æra.

Den visionære fotograf Edward Burtynsky har sammen med instruktørparret Jennifer Baichwal og Nicolas de Pencier skabt et monumentalt billedværk af en film, der zoomer helt ud for at vise os, hvad i alverden vi har gang i.

Trailer for 'Anthropocene: The Human Epoch'. (Video: CPH:DOX)

Almost Human

Filmskaberen Jeppe Rønde har inviteret ti af verdens fremmeste forskere – og en enkelt robot! – til at zoome helt ud på intergalaktisk afstand og genoverveje vores forhold til teknologien og dens dilemmaer udefra.

Stephen Fry har lagt sin ikoniske stemme til Røndes visionære essay og taler til hele menneskeheden, mens filmen roligt fører os op gennem vores egen historie.

Filosoffer, antropologer, arkæologer og programmører viser i hvert sit tankeeksperiment, at vort forhold til teknologien i lige så høj grad handler om vort forhold til os selv.

Ambitiøs og kunstnerisk videnskabsformidling. Jeppe Rønde afsøger videnskabens mange afkroge for at tage temperaturen på vores forhold til teknologien. (Foto: Almost Human)

Almost Nothing

'Almost Nothing' er et visuelt storslået og underspillet morsomt adgangskort til alle afkroge af CERN.

Verdens største fysiklaboratorium er nemlig også et samfund i sig selv. Et mytologisk mikrokosmos og en videnskabens svar på babelstårnet, med de mange tusind ansatte som et uundværligt element blandt kabler og computere.

Forskerne taler det samme indforståede og nørdede sprog. Men deres forsøgsprojekter er ikke de eneste eksperimenter i den menneskelige myretue. CERN er samtidig et utopisk eksperiment i samarbejde på tværs af kulturer, hvor verdens mest avancerede teknologi møder verdens skarpeste og skæveste hjerner.

Trailer for 'Almost Nothing'. (Video: CPH:DOX)

16 Sunrises

I november 2016 rejste den franske astronaut Thomas Pesquet afsted på sin første mission i rummet.

Seks vægtløse måneder i kredsløb om jorden på 450 kilometers afstand sammen med et internationalt team af kolleger – og med et eksemplar af Saint-Exupérys eventyrlige klassiker 'Den lille prins' i bagagen.

'16 Sunrises' er på samme bevingede frekvens, og missionen lykkes til fulde i en film, der forener forskernes hverdag ombord med en poetisk dimension. Det er næsten som at være der selv.

Trailer for '16 Sunrises'. (Video: CPH:DOX)

Hunting for Hedonia

Hjernen er den moderne medicins store mysterier. Vi ved mere om, hvad vi ikke ved, når det kommer til vort mest komplekse organ. Vor viden om hjernen er imidlertid i stor vækst – og det samme er både psykiatrien og medicinalindustrien.

Og nu nærmer vi os (måske!) et punkt, hvor vi ikke blot kan kurere depressioner, men ligefrem øge lykken og måske endda forbedre vores hjerner gennem teknologien.

Spørgsmålet er, om vi skal gøre det, bare fordi vi kan?

22. marts vises filmen til debat med instruktør Pernille Rose Grønkjær, Lone Frank, Klemens Kappel (filosof) og Poul Videbech (professor) på Bremen Teater. (Foto: Hunting for Hedonia)

The Serengeti Rules

I 1960’erne besluttede en gruppe unge forskere at undersøge økosystemerne i planetens fjerneste egne i håbet om at finde svar på, hvordan balancen af liv på Jorden opretholdes.

Drevet af deres nysgerrighed igangsatte de parallelle eksperimenter med forskellige økosystemer, der alle ledte dem i retningen af samme skelsættende konklusion: Blandt klodens millioner af dyrearter er nogle helt afgørende for det større miljø.

Serengetis mangesidige landskaber, Amazonas jungle, det Arktiske Hav og Stillehavets tidevandsbassiner ledte dem til et regelsæt for biodiversitet, som vi mere end nogensinde har brug for at forstå.

Trailer for 'The Serengeti Rules'. (Video: CPH:DOX)

Human Nature

Mens videnskabspressens opmærksomhed har været rettet mod den digitale tidsalder, har en helt anden revolution været undervejs.

Det handler om CRISPR og muligheden for at manipulere mennesket på dets mest grundlæggende niveau: Den genetiske kode.

Det kraftfulde nye værktøj, CRISPR, giver videnskabsfolk adgang til at redigere DNA med hidtil uset lethed og præcision, så sygdomme kan kureres, og handicap ændres.

Hvad der engang var science fiction, er nu virkelighed. Men hvad betyder det for lægevidenskabens fremtid? For vores forhold til naturen? For vores evne og lyst til selv at udvikle os?

Science fiction bliver til virkelighed for øjnene af os i en film om genetisk remix af menneskets DNA, der vitterligt indfanger en revolution i real-time. (Foto: Human Nature)

The Inventor: Out for Blood in Silicon Valley

Som 19-årig indtog Elizabeth Holmes hightechens højborg, Silicon Valley, med en lille super-sofistikeret sort boks kaldet 'Edison', der kunne teste en enkelt dråbe blod for mere end 200 potentielle sygdomme.

Mulighederne i opfindelsen var enorme, Holmes ville som sit idol Steve Jobs revolutionere en hel industri, og hele Silicon Valley stod på spring for at være med.

Det var næsten for godt til at være sandt – og det var lige præcis, hvad det var: Et stort fupnummer, som Holmes uden at blinke solgte så godt, at hun og hendes firma var værdisat til ni milliarder dollars, da korthuset ramlede.

Trailer for 'The Inventor: Out for Blood in Silicon Valley'. (Video: CPH:DOX)

Chasing Einstein

Ingen har formået at udfordre Einsteins teorier om tyngdekraften, selvom dens chokerende konklusion lyder, at størstedelen af universets tyngdekraft skyldes en mystisk mørk materie, som ingen nogensinde har observeret.

Men nu står fysikken ved en skillevej.

Feltets skarpeste hjerner har viet deres liv til at kaste lys over det dunkle område uden at være sikre på, at det overhovedet eksisterer. Samtidig arbejder andre på nye teorier, der kan omskrive hele det sidste århundredes videnskab.

'Chasing Einstein' kaster lys over det mørke stof i rummet, hvis tyngdekraft er en kosmisk lim, der holder sammen på hele galakser.

Albert Einsteins relativitetsteori har været fysikkens dominerende fortælling i 100 år – men hvad gør vi, når den ikke længere kan svare på alle vores spørgsmål? (Foto: Chasing Einstein)

The Open Window

Mens Indien er på vej mod at give hele sin omfangsrige befolkning adgang til nettet, bliver Deepa og Jaya – to nysgerrige og lærelystne unge piger fra et fattigt nabolag i Delhi – introduceret til internettet for første gang under et learning lab på deres skole.

En oplevelse, der åbner for et helt nyt univers af idéer, muligheder og perspektiver og giver dem nye måder at opfatte deres uddannelse, sig selv og verden omkring dem på.

Men da kurset pludselig er lukningstruet, er de nødt til at overveje, hvad adgangen til internettet betyder for dem.

To unge piger fra et fattigt kvarter i Delhi oplever internettets muligheder for at lade dem vælge deres egen fremtid. (Foto: The Open Window)

Hi, AI

I Japan får en ældre dame og hendes familie selskab af en talende robot, og ude i Californiens ødemarker finder en ensom mand lykken og en samtalepartner i Harmony, en kvinde af plastic.

De humanoide robotter er ankommet som en ny art på vores gamle planet. I en æstetisk formfuldendt hybrid af science fiction og menneskelig empati byder 'Hi, AI' vores nye medborgere velkommen.

Men ikke ukritisk. For selvom succesfilmen 'Her' på bare fem år blevet til virkelighed, rejser den kunstige intelligens spørgsmål, vi ikke kan komme udenom. Tjenere, livsledsagere eller måske en ny herskende klasse?

Trailer for 'Hi, Ai'. (Video: Isa Willinger)

Are You There?

Epilepsi har fostret mange myter og misforståelser. Selvom videnskaben er kommet tættere på at forstå lidelsen, er den stadig både tabu og mysterie.

'Are You There?' bringer os tættere på at forstå, hvad der sker – ikke kun under de anfald, man kender, men også når voksne og børn blot har et fraværende øjeblik. Det er gennem børnenes egne fantasifulde og ofte rammende ord, at filmen rammer plet.

Visualiseret med en enestående poetisk sans for det gådefulde tomrum, hvor ordene ikke længere rækker, og med en personlig erfaring fra filmskaberens egen familie.

En visionær, kunstnerisk og empatisk film om det momentane fravær, epileptikere oplever – og om, hvad de mon oplever imens. (Foto: Are You There?)

Se hele programmet

CPH:DOX byder også på live-arrangementer under temaet CPH:SCIENCE.

Hvis din interesse er bredere end blot det videnskabelige, så kan du også tjekke hele CPH:DOX-programmet ud fra a-z.

LÆS OGSÅ: GEUS digitaliserer smukke film fra arktiske eventyr

LÆS OGSÅ: Hinsides uendeligheden: 50 år med filmen Rumrejsen 2001

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.