Svensk forsker: »Det er ikke religion og våben, som fører til krig, men mangel på energi, mad og vand«
Udviklingen af landbruget er en forudsætning for fred og frihed, mener forsker. En anden forsker mener dog, at vi også skal tage flere aspekter af årsagerne til krig og mulige løsninger med i overvejelserne - for eksempel korruption og uddannelse.
krig landbrug fødevarer mad ressourcer vand magt forvaltning magtfordeling korruption etniske grupper uligheder gennemskuelighed kvotering køddyr husdyrhold naturgødning økologi væbnede konflikter årsager uddannelse fred frihed

Krig og konflikter har mange årsager. Kan en satsning på landbruget tage fat om problemernes rod? (Foto: Shutterstock)

Krig og konflikter har mange årsager. Kan en satsning på landbruget tage fat om problemernes rod? (Foto: Shutterstock)

5 millioner børn under 5 år døde som følge af væbnede konflikter i Afrika fra 1995 frem til 2015.

Ifølge Per Frankelius, forsker i bedriftsøkonomi ved universitetet i Linköping i Sverige, understreger denne sørgelige statistik krigens fatale konsekvenser.

»Men det afslører intet om årsagerne til konflikterne,« siger han i et interview på Linköpings Universitets webside.

Per Frankelius ville gerne afdække årsagerne, så han foretog en systematisk gennemgang og analyse af teorierne om, hvad det er, som forårsager krig.

Mangel på ressourcer er årsag til krig

Nu beskriver han sine fund i en forskningsartikel i det medicinske tidsskrift The Lancet.

»Det er mangel på afgørende ressourcer som energi, vand og mad, som fører til krig. Ikke religion eller tilgang til våben. Derfor er udviklingen af landbruget en forudsætning for fred og frihed,« siger han.

Forskeren mener, vi bør reevaluere landbrugets rolle i den offentlige debat samt satse på innovation.

»Der er behov for en stor investering i innovation, både for at mætte verdens voksende befolkning og for at afværge endnu flere krige og kriser,« forklarer han.

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft til, om det giver mening at ændre på sig selv. Hvad siger videnskaben? Hvad kan man gøre hjemme fra sofaen?

Du kan også få gode råd i vores Facebook-gruppe, hvor du kan være med i overvejelser om artikler og debattere måder at redde verden på.

Risiko for udelukkende at fokusere på symptomer

Han mener, at landbruget er blevet et omdiskuteret emne i de fleste lande, og at der er en klar tendens til, at det bliver set som forurenende.

»For eksempel bliver både køddyr og producenter anklaget for at være en trussel mod klimaet. Betydningen af husdyrhold bliver kun sjældent nævnt i forbindelse med adgang til naturgødning og dermed adgang til organisk materiale til jorden,« påpeger Per Frankelius.

Han siger, at det er de samme aktører, som argumenterer for reduceret kødforbrug og for øget økologisk produktion, og at ligningen får svært ved at gå op på grund af gødningens vigtige rolle i det økologiske landbrug.

Per Frankelius skriver, at der ifølge FN's beregninger bliver behov for markant flere landbrugsprodukter, når vi når frem til år 2050, og verdens befolkning forventes at nå 9,6 milliarder mennesker.

I tillæg til befolkningsstigningen vil klimaforandringerne være skyld i jordforringelse, så den ikke længere er dyrkbar.

Det kan vanskeliggøre udfordringerne ved madproduktionen endnu mere.

»Risikoen ligger i, at de nuværende ansvarlige myndigheder fokuserer på at behandle symptomerne i stedet for at takle de grundlæggende problemer,« advarer Per Frankelius.

Han påpeger, at landbruget ikke er en isoleret ø, men en central brik i både samfundets og naturens maskineri samt en garanti for fred og frihed.

Affejer en række teorier

Siri Aas Rustad er forsker ved Institutt for fredsforskning (PRIO) i Oslo. 

Hun siger, at landbruget og en tilstrækkelig fødevareproduktionen selvsagt er vigtige for at afværge konflikter, men mener også, at vi skal tage flere aspekter af årsagerne til krig med i overvejelserne.

»Jeg mener, at Frankelius i dette tilfælde affejer mange andre årsager til krig. Forskning peger også på korruption samt uligheder mellem etniske grupper. Ulighederne går på økonomi og forskellig adgang til magt og naturressourcer,« siger hun.

Siri Aas Rustad mener ikke, at en øget satsning har fat om problemernes rod.

»Selvom man har et velfungerende landbrug, kan det at forhindre adgangen til mad bruges som et politisk virkemiddel. Man kan producere en masse mad i Mellemøsten, men det vil ikke nå frem til Yemen i dag af den grund,« siger hun.

Andre tiltag bør iværksættes

Siri Aas Rustad mener, at en god uddannelse for alle er vejen frem, hvis vi skal afværge krig i fremtiden.

Hun fortæller, at man bør iværksætte tiltag, der skal varetage brugen af et lands naturressourcer på en passende og retfærdig måde.

»Et eksempel er Kimberley-processen (KPCS), der skal sikre, at diamanterne ikke kommer fra områder med igangværende konflikter som følge af diamantudvinding,« siger hun.

Siri Aas Rustad tilføjer, at vi bør forsøge at gøre landenes forvaltning af naturressourcerne så transparent og åben, at korruption bliver umulig.

Hun nævner organisationen 'Extractive Industries Transparency Initiative', der arbejder for åbenhed i olie-, gas- og mineindustrierne.

»Denne gennemskuelighed kan afværge korruption og mindske faren for, at der opstår konflikter. Der er også en række lande, som har indført kvoter for etniske grupper blandt landets repræsentanter, og dermed undgår man en skæv magtfordeling.«

Ifølge Siri Aas Rustad findes der allerede en hel del forskning om årsagerne til krig, og at det nu er afgørende, at vi undersøger konsekvenserne.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Forsker vil aflive myter: Den virkelige nøgle til at brødføde verden er sund jord

LÆS OGSÅ: Ny metode kan bremse overgødning og gavne miljøet

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.