Super Bowl: NFL er ikke blevet mere lige af 'drafting'

Synes du, at europæisk fodbold er kommet til at handle for meget om penge, at spillet er domineret af nogle få tophold, og at almindelige hold hvert år er henvist til at spille om de sekundære placeringer?

Så kan du drømme dig til Nordamerika.

Her har den nationale fodboldliga, NFL, nemlig det erklærede mål, at alle holdenes fans ved sæsonens begyndelse skal tro på, at netop deres hold har en chance for at ende i Super Bowl.

Mens det europæiske fodboldforbund UEFA først for nylig har taget initiativ til at regulere de europæiske fodboldklubbers økonomi, så har NFL i mange år for eksempel lagt låg over spillerlønninger, omfordelt klubbernes indtægter mere ligeligt, og bestemt, at de dårligste hold må være førstevælgere, når et nyt kuld college-spillere bliver professionelle og skal videre til en NFL-hold - det såkaldte 'draft'.

Alt sammen med det erklærede mål at gøre den amerikanske fodboldliga mere lige, så ikke de samme pengestærke hold kæmper om titlen hver eneste år, som vi kender det fra europæisk fodbold.

Men NFL er ikke blevet en mere liga af den grund, fortæller en amerikansk forsker.

NFL har altid været lige

»Det er ganske rigtigt, at NFL lader til at være den mest lige af de fire store amerikanske major leagues (se faktaboks). Men når vi kigger på, hvordan ligheden i NFL har udviklet sig over tid, så lader det ikke til, at ligheden øges som følge af de tiltag, der ellers er blevet indført for at forbedre balancen mellem holdene,« forklarer den anerkendte amerikanske sportsøkonom, Rodney Fort, til Videnskab.dk.

Rodney Fort er professor i Sport Management på University of Michigan og har gennem mange år forsket i den økonomiske regulering af de nordamerikanske ligaer.

Han har blandt andet undersøgt, hvor tætte kampene i NFL har været igennem historien, hvor stor afstand der historisk set har været mellem top og bund i ligaen, og hvor stor variation der har været i, hvilke hold der har nået ligaens slutspil og fået lov at kæmpe om den endelige titel.

Men uanset hvordan Rodney Fort har opgjort jævnbyrdigheden, så har han ikke kunnet se nogle tegn på, at initiativerne har haft nogen betydning.

»Vi kan se, at NFL allerede var den mest balancerede liga, inden man tog alle de her tiltag, som for eksempel fordelingen af indtægterne, lønloftet og modellen, hvor de dårligste hold i ligaen er førstevælgere, når de nye professionelle spillere skal fordeles. Man forventede, at det ville gavne jævnbyrdigheden, men det viser sig, at der slet ikke er nogen ændring i jævnbyrdigheden fem år før og fem år efter indførelsen af de forskellige tiltag.«

Held betyder mere i amerikansk fodbold end i baseball

Forklaringen på jævnbyrdigheden i NFL skal ifølge Rodney Fort formodentlig findes i mere grundlæggende karaktertræk ved amerikansk fodbold.

»Min kollega Jason Winfree fra University of Idaho argumenterer for, at amerikansk fodbold simpelthen har nogle karaktertræk, der gør det til et mere lige spil end andre. Man spiller for eksempel langt færre kampe i løbet af en sæson i amerikansk fodbold end i baseball, og det betyder, at de gode hold har meget færre lejligheder til at få gavn af deres overlegenhed,« siger Rodney Fort.

Den forklaring støttes af sportsøkonomen Michael Lopez fra Brown University, der for nylig lavede en analyse, hvor han viste, at NFL slet ikke er den mest jævnbyrdige liga i Nordamerika, hvis man tager højde for forskellen mellem at spille få og mange kampe.

Ifølge Michael Lopez mindskes forudsigeligheden af udfaldene i NFL også af, at holdene i slutspillet kan blive elimineret fra turneringen efter en eneste kamp.

»Det tilfører et ekstra element af drama til NFL, fordi du kan kan have et hold, som er væsentligt bedre, men som ryger helt ud af turneringen på grund af en enkelt kamp. Det har man ikke i de andre nordamerikanske ligaer, og som regel heller ikke i europæisk fodbold, hvor titlerne primært fordeles, baseret på resultatet af alle de kampe, man har spillet hen over året, og hvor der selv i Champions League skal to kampe til, før man ryger ud af turneringen. Det gør NFL mere uforudsigelig,« siger Michael Lopez til Videnskab.dk.

Stor forskel på amerikansk og europæisk sport

Erfaringerne fra NFL er altså deprimerende for dem, der sætter deres lid til, at økonomiske reguleringer skal begrænse afstanden mellem top og bund i europæisk fodbold.

Men ifølge Rasmus K. Storm, der er senioranalytiker, ph.d. ved Idrættens Analyseinstitut, er der store strukturelle forskelle på europæisk og amerikansk sport, der kan gøre det svært direkte at overføre de nordamerikanske erfaringer til europæiske forhold.

»Det amerikanske system omtales af forskere som et kvasi-socialistisk system, hvilket jo er paradoksalt nok i ét af verdens mest liberale lande. Men der er noget rigtigt i betragtningen på den måde, at de har indført så mange reguleringer og undtagelser for holdene, at det i stor udstrækning sætter det frie markeds konkurrence ud af drift.«

»Omvendt så har vi en meget polariseret europæisk fodboldscene, hvor holdene kan få store økonomiske fordele ved for eksempel at nå Champions League, mens der omvendt er en meget hård økonomisk straf for hold, der rykker ud af den bedste række.«

Kan skabe større ulighed, men mindske økonomisk uansvarlighed

I 2010 lancerede det europæiske fodboldforbund UEFA det såkaldte Financial Fair Play-initiativ, der er et sæt økonomiske reguleringer, der skal sikre, at klubber, der deltager i UEFAS europæiske turneringer Champions League og Europa League ikke bruger væsentligt mere, end de tjener.

Ifølge Rasmus K. Storm er der faktisk på den ene side en risiko for, at de bedste europæiske hold styrkes som følge af UEFA's Financial Fair play-initiativ.

»Man kan argumentere for, at de rigeste hold får deres position slået ekstra fast af reguleringen, fordi mindre klubber nu ikke kan satse og bruge en masse penge på at forsøge at nå langt i den meget lukrative Champions League.«

Det argument fremføres blandt andet af Rodney Forts kollega fra University of Michigan, professor Stefan Szymanski, der sammen med sportøkonomen Thomas Peeters netop har færdiggjort et studie, hvor de forsøger at forudsige konsekvenserne af Financial Fair Play-initiativet.

De mener, at Financial Fair Play uundgåeligt vil cementere de etablerede topholds konkurrencefordele, og at initiativet derfor kan forventes at komme i konflikt med europæisk konkurrencelovgivning.

Men selvom det ikke er sikkert, at initiativet vil hjælpe på jævnbyrdigheden i europæisk fodbold, så kan det ifølge Rasmus K. Storm på den anden side være med til at lægge en dæmper på den voldsomme lønspiral, som har præget europæisk fodbold de seneste år.

»Man har haft en situation, hvor en del hold har brugt flere penge, end de havde, for at holde trit med de klubber, hvor der pludselig kom en rigmand ind og gav økonomien en indsprøjtning. Nogle økonomer taler om en såkaldt zombie-økonomi, hvor teknisk insolvente klubber smitter hinanden med overforbrug, fordi de er nødt til at bruge flere og flere penge på de bedst mulige spillere, så de kan gøre sig håb om at nå Champions League og få penge til at dække underskuddet.«

Hold fra skæve ligaer klarer sig bedre internationalt

Faktisk burde man måske slet ikke håbe på mere jævnbyrdig fodboldsport.

I hvert fald ikke, hvis man gerne vil se de bedste danske klubber konkurrere med den europæiske top.

Rasmus K. Storm har blandt andet set på sammenhængen mellem balancen i nationale ligaer og international succes.

»Vi kan helt klart se, at det er svært for en national liga både at være balanceret og klare sig godt i Europa. Hvis du skal konkurrere med de absolutte tophold i europæisk fodbold, så skal du have de størst mulige økonomiske midler i ryggen, og det får du især, hvis du har få hold, som dominerer en liga,« siger Rasmus K. Storm.

Han mener dog, at der er tegn på, at det kan lade sig gøre at køre klubberne fornuftigt og samtidig få sportslig succes.

»Det er jo i en eller en anden grad lykkedes at regulere tysk fodbold, så klubberne faktisk begynder at vise små overskud og samtidig klarer sig godt sportsligt, klarest eksemplificeret af Bayern München.«

Fans er ligeglade med skævhed

Når man i de professionelle amerikanske ligaer går så meget op i jævnbyrdighed, så baserer det sig officielt på den såkaldte 'uncertainty of outcome'-hypotese.

Grundantagelsen er, at fans tiltrækkes mere af sportsgrene, hvor usikkerheden omkring, hvordan kampe og ligaer vil ende, er størst.

Hvis en sport pludselig bliver for forudsigelig og domineres af få stærke hold, forventes tilskuerne altså at sive væk.

Teoretisk virker det logisk, men det viser sig bare ikke at være tilfældet i praksis.

Det viser et studie, som Rodney Fort netop har fået publiceret i det videnskabelige tidsskriftet Economic Inquiry.

Her undersøger han sammen med en kollega sammenhængen mellem tilskuertal og forudsigeligheden af kampe og ligaers udfald i de store amerikanske ligaer.

»Hvis man tror på, at fans helst vil have tætte kampe og ligaer, som har spænding til slut, så skulle fans simpelthen blive væk, når kampene bliver mindre tætte, og der kommer længere fra top til bund i ligaen,« siger Rodney Fort.

»Men når man kigger på, hvordan tilskuertallet har udviklet sig igennem NFL's historie, så opdager man, at det ikke lader til at være påvirket af, hvor forudsigeligt udfaldet af ligaer og kampe har været til forskellige tider. Der er kun ét tilfælde, hvor vi kan se tilskuertallet falde som følge af mere forudsigelige kampe, og det er i baseball-ligaen i 1960'erne, og faldet varede ikke særligt længe,« siger Rodney Fort, der dog påpeger, at de naturligvis ikke kan se, om der havde været endnu flere tilskuere, hvis ligaerne havde været endnu mere balancerede, eller om NFL simpelthen allerede har nået sit maksimale tilskuertal.

Regulering tager penge fra spillere og giver dem til ejerne

Men hvis initiativerne ikke skaber mere jævnbyrdighed i ligaerne, og tilhængerne faktisk også er ligeglade, hvorfor bliver de nordamerikanske ligaer så ved med at indføre tiltag, der skal øge ligheden?

Ifølge Rodney Fort er årsagen formodentligt, at initiativerne i virkeligheden har et helt andet formål.

»Når man holder fanen højt og siger, at initiativerne vil gøre det hele mere lige, så er det ganske simpelt ikke sandt. Det viser den historiske gennemgang af tilskuertal og indtægter. Men når man til gengæld kigger på, hvad initiativerne betyder for fordelingen af penge mellem ejere og spillere, så viser det sig, at initiativerne helt generelt mindsker det beløb, som ejerne skal bruge på at betale spillerne. Initiativerne giver simpelthen ejerne mulighed for at få en større del af indtægterne, mens spillerne kun får en begrænset del,« siger Rodney Fort.

Rasmus K. Storm mener, at det er rigtigt, at de økonomiske begrænsninger – også i europæisk fodbold – vil flytte penge fra spillernes lommer til klubberne.

»Det er klart, at hvis du beder klubberne om kun at bruge de penge, de har, så lægger det en begrænsning på, hvor stor efterspørgslen på spillerne er. Men måske er det netop den måde, hvor man bedst begrænser den lønspiral, vi har set i europæisk fodbold, og undgår, at klubber ender som teknisk insolvente zombier, der konstant skal behage omverdenen for at få tilført ny kapital.«