Danmark har mistet unik førerposition i international forskning

I 2012 udkom en svensk rapport, som fik stor opmærksomhed i den danske forskningsverden.

Rapporten fremhævede en usædvanlig imponerende udvikling i dansk forsknings gennemslagskraft: Danske studier blev citeret så meget af internationale forskere, at de svenske forskere kaldte udviklingen for ’det danske mirakel’.

En ny rapport følger nu op med et mindre prangende budskab: Det er gået støt ned ad bakke med danske studiers gennemslagskraft i det seneste årti.

»I mange år har vi lænet os op ad fortællingen fra 2012 om at være et mirakel og blandt de højst citerede lande i verden. Men rapporten viser, at vi har mistet vores unikke position i forskningsfronten og er røget ned på en mindre ekstraordinær plads i midterfeltet,« siger seniorforsker Maria-Theresa Norn.

Maria-Theresa Norn er ansat ved Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet og én af forfatterne til den nye rapport.

Universiteter: Skal tages alvorligt

Den nye rapport viser, »at der er al mulig grund til at stramme os mere an,« hvis Danmark ikke skal sakke yderligere bagud i forhold til andre lande, lyder det fra formanden for interesseorganisationen Danske Universiteter.

»På universiteterne bør vi altid bestræbe os på at ligge så tæt på toppen som overhovedet muligt. Så det er ikke en ligegyldig rapport, men helt klart noget vi bør tage alvorligt,« siger Brian Bech Nielsen, som er formand for Danske Universiteter og rektor på Aarhus Universitet.

»Omvendt er det vigtigt at understrege, at rapporten ikke er et tegn på, at dansk forskning ligger et katastrofalt sted. Vi ligger stadig på niveau med sammenlignelige lande og pænt over verdensgennemsnittet,« siger han.

Forsker: Bør ikke hvile på laurbærrene

Rapporten har målt antallet af citationer af forskningsartikler, som er forfattet eller medforfattet af forskere fra danske universiteter.

Den såkaldte citationsimpact beskriver, hvor meget andre forskere citerer og henviser til en artikel, og dermed er det en indikation på, hvor stor en gennemslagskraft forskningen har, forklarer Maria-Theresa Norn.

»Citationerne er ikke et kvalitetsmål, men de siger noget om, hvor synlig forskningen er, og hvor meget den er med til at flytte forskningsfronten,« siger hun om det danske fald i citationsimpact.

»Det er en påmindelse om ikke at hvile på laurbærrene, og at vi skal sørge for at sikre os, at dansk forskning også om 20 år kan være med i front og finde løsninger på store samfundsudfordringer,« tilføjer hun.

Den nye rapport er bestilt og betalt af Novo Nordisk Fonden og VILLUM FONDEN.

Rapporten understreger, at det ikke kun er Danmark, som har oplevet en tilbagegang i citationer, men også en række andre lande, som vi normalt sammenligner os med.

Dog er den danske tilbagegang mere markant, lyder det i rapporten.

Kinesiske forskere stormer fremad

Selvom den nye rapport ikke direkte kommer med svar på, hvad den danske tilbagegang skyldes, fremhæver flere forskere, at især kinesiske forskningsmiljøer er stormet fremad i det globale forskningskapløb.

»Kina har investeret rigtig store midler i forskningen, ansat rigtig mange mennesker og været dygtige til at skabe internationale forskningssamarbejder. Så vi har fået en ny konkurrent, som løber virkelig stærkt¸« siger Anders Bjarklev, rektor på Danmarks Tekniske Universitet.

»Så det betyder ikke nødvendigvis, at dansk forskning i sig selv er ved at sakke bagud af dansen, men at vi står i en ny konkurrencesituation,« tilføjer han.

Samme melding kommer fra professor David Budtz Pedersen, som også mener, at væksten af højt citerede kinesiske og sydøstasiatiske artikler har betydning for den danske tilbagegang.

»Historien er måske ikke så meget, at vi er blevet dårligere, men at nogle af vores globale konkurrenter er blevet bedre,« siger David Budtz Pedersen, som selv forsker i forskningsledelse og evaluering på Aalborg Universitet, men ikke har været en del af den nye rapport.

»De kinesiske forskere har givet europæerne kamp til stregen og har taget et tigerspring i citationer, og det sætter nogle af de klassiske forskningsnationer som Danmark under pres. Andre lande som Holland har dog formået at holde deres position,« tilføjer han.

Kina kun en del af forklaringen på fald

Maria-Theresa Norn er enig i, at udviklingen i Kina og andre lande formentlig kan »forklare noget af faldet i dansk forsknings gennemslagskraft, men ikke det hele.«

»Andre landes citationsimpact er også faldet, men Danmarks fald er begyndt tidligere, og det er mere markant,« siger Maria-Theresa Norn, som har udarbejdet rapporten med sin kollega professor Jesper Wiborg Schneider.

Rapporten kommer ikke med konkrete bud på, hvad faldet skyldes, men giver et overblik over markante udviklinger, som potentielt kan spille ind på udviklingen – både i Danmark og internationalt set.

»Vi viser, at det danske forskningssystem er vokset markant i de sidste år – også mere end andre lande. Så der er kommet flere forskere og flere publikationer, men samtidig er der altså sket et relativt fald i forskningens gennemslagskraft. Men det er for tidligt at konkludere hårdt på, hvad det skyldes,« siger Maria-Theresa Norn.

Antallet af danske studier er eksempelvis blevet flerdoblet i det seneste årti, og antallet af publicerende forskere i Danmark er steget med 60 procent fra 2009-11 til 2018-20, oplyser rapporten.

Det skyldes blandt andet, at man i dag uddanner langt flere ph.d.-studerende end tidligere, fortæller forskerne.

Mere forskning men lavere impact

»Gennem globaliseringspuljen (statsligt tilskud til forskning, red.) har vi haft en massiv tilvækst i bevillinger og ansættelser på danske universiteter.«

»Så hvor det for 10 år siden var en mindre elite af forskere, som drev det, man dengang kaldte det danske mirakel, er det i dag en langt bredere population af forskere, som man måler på,« siger David Budtz Pedersen.

Dermed har væksten i forskningsbevillinger ikke medført en tilsvarende vækst i toppen af de højst citerede publikationer. Ikke alle forskningsmiljøer klarer sig lige så godt som den mindre gruppe af elitemiljøer, der for 10 år siden blev kaldt for et mirakel, påpeger professoren.

»Vi har set en stor vækst i den samlede forskningspopulation, og det er tydeligt, at ikke alle er kommet lige godt med. Derfor bør det overvejes, hvordan man får de nye investeringer gearet til at medføre fremragende topforskning,« siger David Budtz Pedersen.

‘Salamiforskning’ giver lavere kvalitet

Væksten i antallet af publikationer har også tidligere været genstand for kritik.

Antallet af publikationer kan nemlig være afgørende for en forskers karriere, og derfor fristes nogle til at skære deres forskningsresultater op i en masse små bidder – og det kan potentielt gå ud over kvaliteten af forskningen, mener visse iagttagere i forskningsverdenen.

Læs mere om problemet i artiklen Salamiforskning: Forskerne publicerer for meget.

Forskerne fremhæver dog også en anden vigtig udvikling i forskningsverdenen, som kan spille ind på faldet i dansk forsknings gennemslagskraft; nemlig det faktum, at forskerne i stigende grad samarbejder på tværs af lande og er medforfattere til hinandens studier.

»Det er en naturlig udvikling af et tættere internationalt samarbejde, at forskellene mellem landene vil blive mindre. Når forskere fra flere og flere lander optræder på de enkelte publikationer, må man forvente, at forskellen mellem landene blive mindre,« siger David Budtz Pedersen.

Internationalt samarbejde giver Danmark højere impact

Generelt er faldet i citationsimpact større for studier, som udelukkende har forfattere fra danske institutioner, end i publikationer som har internationale medforfattere.

Med andre ord ser udenlandske samarbejder altså ud til at have positiv effekt på dansk forsknings gennemslagskraft.

Rapporten understreger, at Danmarks samlede citationsimpact bliver båret oppe af internationalt samarbejde med udenlandske ledende forfattere med exceptionelt høj citationsimpact.

»Noget af det interessante ved rapporten er, at man kan se, at danske publikationer med høj citationsimpact ofte har enten amerikanske eller kinesiske medforfattere. Så når en række førende danske forskningsmiljøer har høje citationer, skyldes det faktisk også, at de har stærke samarbejder og netværk med kinesere og amerikanere,« siger David Budtz Pedersen.

Kineserne nyder imidlertid også godt af internationalt samarbejde. Kina har haft en tydelig strategi for at øge kinesiske forskeres gennemslagskraft, blandt andet ved at samarbejde med de bedste amerikanske forskere, påpeger David Budtz Pedersen.

Hvordan kommer vi i front igen?

Men hvad bør vi så gøre, hvis dansk forskning skal tilbage i front med stor international gennemslagskraft?

Fra Danske Universiteters side lyder det, at man blandt andet bør fokusere på forskernes arbejdsvilkår.

»Det drejer sig om, at vi skal have rigtig stærke hold af forskere og arbejde med en stærk talentudvikling. Og så drejer det sig om at give forskerne så gode vilkår som muligt,« siger formand for Danske Universiteter Brian Bech Nielsen.

»Her i landet har forskerne som regel to jobs. Udover at forske skal de også undervise, og det er et område, som i høj grad har været præget af stigende krav.«

Hans rektorkollega Anders Bjarklev mener også, at man bør lade forskerne få arbejdsro til at forske, hvis man har ambitioner om at skabe international topforskning.

»Vi har fået en lind strøm af uddannelsesreformer i de senere år, som politikerne sikkert laver i den bedste mening, men når den 37. nye lovændring pludselig kommer flyvende, kan vi ikke bare sig ’nej, tak, det har vi ikke tid til, for vi skal også have tid til at forske,’ for så bryder vi loven,« siger Anders Bjarklev.

Rektor: Se forskning som investering

Anders Bjarklev mener, at vi i Danmark kunne tage ved lære af kinesernes massive investering i at bringe deres forskning i top.

»Først og fremmest bør vi fra den danske stats side holde op med at se forskning som en udgift. Det er helt og aldeles forkert, og det skal vi væk fra, hvis vores land skal have en chance for at stå i spidsen for den grønne omstilling og skabe nye arbejdspladser frem for at miste dem til Kina og andre lande,« siger Anders Bjarklev.

Som eksempel på sin pointe nævner han, at hver gang en dansk forsker tildeles én støttekrone fra EU, fjerner den danske stat én krone i sin støtte til forskningen – en ordning, som flere gange har været kritiseret i forskningsmiljøer.

»Kineserne investerer i forskning, fordi de godt ved, at det er en god investering, og de har jo flyttet sig dramatisk i de sidste 30 år. Så hvis ikke vi skal sakke bagud i Danmark, bør vi også holde op med at betragte forskning som en udgift, men se den som en investering,« siger han.

Professor: Tre forslag til forbedring

Professor David Budtz Pedersen har tre bud på, hvad der skal til for at opretholde – eller få fremgang – for gennemslagskraften i dansk forskning.

1. Øget støtte til grundforskning.
   »Det er grundforskningsmiljøerne, der skaber markante gennembrud, som tiltrækker samarbejdspartnere og synlighed. Så hvis man vil opad på ranglisterne, skal man i mine øjne understøtte den stærke grundforskning endnu mere,« mener David Budtz Pedersen.
2. Øge internationale samarbejder og netværk.
   »Rapporten viser tydeligt, at det i høj grad er internationale samarbejder, som driver dansk forsknings citationer. Styrket samarbejde kan være en nøgle til styrket succes,« siger han.
3. Øget talentudvikling og mobilitet for forskere.
   »Vi skal kunne sende vores forskere ud i verden for at opdyrke tætte relationer og tage viden med hjem. Og vi skal også blive bedre til at ansætte dygtige udenlandske forskere på danske universiteter, for igen er internationalt samarbejde nøglen til at lægge højt med citationsimact,« siger han.

Fra forfatternes side håber man netop også, at rapporten kan medføre en diskussion om, hvad der skal til for, at dansk forskning kan klare sig bedst.

»Nu har vi taget temperaturen på, hvordan det går med dansk forsknings gennemslagskraft, og så håber vi, at det kan medføre en debat om, hvad der skal til, hvis vi skal holde os i fronten, også fremadrettet,« slutter Maria-Theresa Norn.