Svensk professor: Dansk elite-forskning er en succeshistorie
Globalt toneangivende svensk forsker fremhæver Danmark som et skandinavisk foregangsland, som får internationalt anerkendte forskningsresultater ud af at satse på eliten. Men danskerne bør ikke hvile på laurbærerne, advarer han.

Eliteforskere fra Danmark klarer sig bedre internationalt end de svenske. Det skyldes blandt andet, at danskerne bliver bedre belønnet for deres indsats, siger Gunnar Öquist. (Foto: Colourbox)

Eliteforskere fra Danmark klarer sig bedre internationalt end de svenske. Det skyldes blandt andet, at danskerne bliver bedre belønnet for deres indsats, siger Gunnar Öquist. (Foto: Colourbox)

 

Svenskerne har ødegårdene, Volvo'erne, ligestillingen, fodboldgeniet Zlatan og en økonomi i vækst, men på ét punkt er vi foran vores naboer mod øst: Forskningsresultater i verdensklasse har vi flere af i Danmark.

Derfor kigger svenskerne over Øresund for at finde ud af, hvordan flere blå-gule forskere kan komme helt op og mænge sig med verdenseliten, ligesom de danske forskere gør.

»I de seneste 20 år er et stigende antal danske forskere slået igennem internationalt, blandt andet fordi der er kommet mere fokus på eliten. De dygtigste danske forskere og dem, der får enestående idéer, er blevet belønnet med større bevillinger, og det har øget kvaliteten af deres resultater,« siger professor Gunnar Öquist om den danske forskersucces.

Dansk forskning slår igennem internationalt

Gunnar Öquist er verdenskendt professor i plantefysiologi, medlem af bestyrelsen i Danmarks Grundforskningsfond, og indtil 2010 var han også generalsekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi. Sidste år var han en af hovedforfatterne bag den svenske rapport Fostering breakthrough research: A comparative Study, som sætter fokus på, hvorfor svenske forskere kun klarer sig middelmådigt internationalt.

I rapporten bliver Danmark, Holland og Schweiz brugt som eksempler på lande, der er på størrelse med Sverige, men som klarer sig langt bedre, når det gælder forskning, der bryder igennem globalt. At få et internationalt gennembrud som forsker vil blandt andet sige, at man får sine resultater publiceret i store videnskabelige tidsskrifter som Science og Nature.

Danmark ligger 35% over gennemsnit

»Et af kriterierne for at slå igennem internationalt er, at ens resultater bliver publiceret i de ledende videnskabelige tidsskrifter og bliver citeret globalt. Det er et kvalitetsstempel og langt mere sandsynligt at få et globalt gennembrud, hvis man bliver publiceret i et af de tidsskrifter,« siger Gunnar Öquist, da Videnskab.dk møder ham i København.

Mens svenske forskere ligger 15 procent over verdensgennemsnittet for mest citerede publikationer, ligger Danmark hele 35 procent over gennemsnittet.

Fakta

Få store publikationer er bedre end mange middelmådige Forskningsfonde stiller ofte krav til forskerne om, at de skal publicere deres resultater i så mange videnskabelige tidsskrifter som muligt. Men hvis et land vil slå igennem internationalt, er det ifølge Gunnar Öquist bedre at give forskerne frihed og tid til at fordybe sige. Så er der større chance for, at de opnår globalt banebrydende resultater. Kvalitet er bedre end kvantitet, understreger han: »Især unge forskere er under et kæmpe publiceringspres, selv mens de laver deres ph.d. De burde ikke værre under sådan et pres. Forskere, som er under pres om hele tiden at publicere, har svært ved at give sig i kast med de større videnskabelige udfordringer. Produktiviteten sættes højere en kvalitet, og det er et problem for mange forskere i de nordiske lande,« siger Gunnar Öquist.

Fremtidsudsigterne ser også lysere ud i Danmark, hvor flere unge forskere får international anerkendelse for deres resultater end unge svenske.

Dansk grundforskning sætter standarden

Succesen skyldes blandt andet, at Danmark tør skærpe konkurrencen på universiteterne blandt andet ved at belønne forskereliten for dens exceptionelle evner, mener Gunnar Öquist:

I de seneste to årtier har de bedste danske forskere fået flere penge, mere frihed, tillid og faciliteter til at udvikle deres idéer. Oprettelsen af Danmarks Grundforskningsfond er en af hovedårsagerne.

»Danmarks Grundforskningsfond blev grundlagt i 1991, og nu, 20 år senere, står det klart, at fonden har betydet ekstremt meget for dansk forskning. Den har spillet en afgørende rolle i den danske succeshistorie, fordi den har sat en ekstrem høj standard for de forskningscentre, den har finansieret,« siger Gunnar Öquist.

»Et øget fokus på kvalitet har siden spredt sig til hele den danske forskningsverden, hvor standarden generelt er blevet forbedret. Grundforskningscentrene har opnået international anerkendelse, så det er blevet nemmere for Danmark at tiltrække de bedste forskere fra udlandet.«

LÆS OGSÅ: ESOF 2013: International konference skal skabe dialog mellem videnskab og samfund

Konkurrence er vejen til den globale top

At satse på eliten er utraditionelt i de skandinaviske velfærdslande, som bygger på lighed, men ifølge Gunnar Öquist er konkurrence og elitær tænkning inden for forskning nødvendig, hvis de skandinaviske lande skal være med til at finde en løsning på verdens allerstørste udfordringer.

Gunnar Öquist er svensk professor emeritus i plantefysiologi. I en årrække var han generalsekretær for det Kongelige Svenske Videnskabsakademi, som er med til at uddele Nobelpriser. (Foto: Danmarks Grundforskningsfond)

»Universiteterne skal være konkurrencemindede for at være globale, og vi bliver nødt til at arbejde globalt for at finde en løsning på de verdens allerstørste udfordringer såsom klimaforandringer og overbefolkning.«

»Jeg er overbevist om, at det bliver de internationalt ledende forskermiljøer og globale vidensnetværk, der finder løsningerne,« siger Gunnar Öquist.

 

Gode arbejdsvilkår tiltrækker udenlandske forskere

Velfærdsstaten har dog også sine fordele, som vi ikke bør give køb på, medgiver professoren. For eksempel er der gode leve- og arbejdsvilkår i Skandinavien, og de kan også være med til at tiltrække forskere fra udlandet.

»Der skal selvfølgelig være en rimelig balance mellem ordentlige arbejdsforhold og fokus på konkurrence.«

»Nogle udenlandske ph.d.-studerende komme sikkert til Skandinavien på grund af vores lighed og velfærd, men hvis vi skal kunne tiltrække de allerbedste, der opnår banebrydende resultater, skal vi også kunne give dem gode muligheder for at udvikle sig som forskere. De skal kunne se, at der er mulighed for at få en international karriere, hvis de flytter hertil,« siger Gunnar Öquist.

 

Danske universiteter har stadig udfordringer

Selvom de danske forskere klarer sig bedre internationalt end de svenske, bør vi nu ikke læne os tilbage for at nyde opturen, advarer Gunnar Öquist: De danske universiteter har en række udfordringer at overkomme, hvis de vil fastholde succesen, understreger han.

»Hvis Danmark skal beholde sin topposition, er det nødvendigt, at universiteterne får nogle stærke akademiske ledere, som er anerkendte for deres viden og vækker tillid blandt forskere. Hvis lederne ikke både er gode akademikere og ledere, kan de få svært ved at opretholde kvaliteten af forskningen, blandt andet fordi de så ikke har de evner og de erfaringer, der skal til for at rekruttere de allerbedste forskere,« siger professoren.

 

Eksterne fonde må ikke få for meget magt

Fakta

Gunnar Öquist har uddelt Nobelpriser Gunnar Öquist (f. 1941) er professor emeritus i plantefysiologi fra Umeå Universitet. Hans primære forskningsområde er fotosyntesen i cyanobakterier, alger og planter. I en årrække var han med til at uddele Nobelpriser, fordi han var generalsekretær for det Kongelige Svenske Videnskabsakademi 2003-2010. Siden 2005 og frem til udgangen af oktober i år har han været medlem af bestyrelsen i Danmarks Grundforskningsfond.

Danske forskere kan også få svært ved at bevare den skandinaviske førertrøje, hvis bevillinger fra eksterne fonde bliver for store, i forhold til de forskningspenge den danske stat giver til universiteterne, siger Gunnar Öquist.

»Hvis eksterne fonde får mere kontrol over forskningen, er der fare for, at forskerne mister deres frihed og begynder at tænke for strategisk på, hvordan de skal få finansieret deres projekter. Og så er der risiko for, at de primært vil satse på at løse nationale eller lokale problemer fremfor de helt store globale udfordringer.«       

Ifølge Gunnar Öquist bør eksterne fonde ikke finansiere mere end 40 procent af universiteternes forskning, mens staten bør finansiere resten.   

»Finansierer eksterne fonde 50 procent eller mere af universiteternes forskning, kan det blive svært for universiteternes ledelse at være uafhængig, når den ansætter nye forskere. Det problem har vi i Sverige, hvor de eksterne fonde har fået for stor magt over rekrutteringen,« siger Gunnar Öquist.

For at blive i verdenseliten er det altafgørende, at Danmark formår at tiltrække de bedste udenlandske forskere og samtidig forhindrer, at de bedste danske søger til udlandet, understreger den svenske professor.

»Og når politikerne vil udvide universitetsuddannelserne, skal de sikre kvaliteten ved at sørge for, at de undervisere, der bliver ansat, også er gode forskere,« siger han til slut, inden han skynder sig videre til bestyrelsesmøde i Danmarks Grundforskningsfond. 

Derfor klarer svenske forskere sig dårligere end de danske

Svenske forskere klarer sig dårligere globalt end danske, hollandske og schweiziske forskere forstået på den måde, at deres internationale publikationer har mindre international gennemslagskraft, blandt andet fordi de ikke bliver citeret ligeså meget som de andre landes.

For at finde ud af, hvordan Sverige kan komme på niveau med de tre sammenlignelige lande, udgav det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i slutningen af 2012 rapporten ’Fostering breakthrough research: A comparative study’:

Rapporten, som er skrevet af Gunnar Öquist og Mats Benner, opstiller blandt andet følgende grunde til, at svenske forskere er bagud, når det kommer til at lave international gennembrudsforskning:

For at få bevillinger er svenske forskere mere afhængige af at samarbejde med lokalsamfundet og erhvervslivet end forskerne i de øvrige lande. Svenske forskere er derfor i højere grad tvunget til at fokusere på projekter, der kan løse mindre lokale eller nationale problemstillinger frem for at lave international gennembrudsforskning. Det store fokus på strategisk forskning svækker universiteternes målsætning om at prioritere forskning af høj international kvalitet.

Svensk forskning er ikke i tilstrækkelig omfang blevet fornyet gennem tilstrækkelige bevillinger til unge forskere med nyskabende idéer. På det område kan Danmark også blive bedre, konkluderer rapporten, som anbefaler, at Sverige læner sig op af Schweiz og Holland, som har formået at udvikle internationalt konkurrencedygtige karrieremuligheder for unge forskere.

Universiteterne i Danmark, Holland og Schweiz har større frihed til at rekruttere forskere ud fra akademiske kvalitetskrav. I Sverige har eksterne fonde, som giver mere end halvdelen af forskningsbevillingerne, større indflydelse på, hvilke forskere universiteterne ansætter, og det er svært for universitetsledelsen at rekruttere forskere, som bedst kan tilvejebringe videnskabelig fornyelse, konkluderer rapporten.

Forskerne bag rapporten er kommet frem til deres konklusioner ved at lave analyser af, hvordan forskningspolitik, fondsmidler og universiteter er sat sammen i Danmark, Holland, Schweiz og Sverige.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk