Vælgerne vægter klimadebatten højere end nogensinde før.
Men der er enorme forskelle på, hvor meget den grønne dagsorden fylder i landets kommuner under kommunalvalget. Det viser en ny måling, som forskere fra Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet står bag.
»Klimaet er blevet en af de vigtigste dagsordener overhovedet. De lærte vi fra seneste folketingsvalg i 2019, der blev kendt som et klimavalg. Men ser vi på kommunalvalget er der markante forskelle på, hvor meget klimaet fylder,« siger studielektor Mads Kæmsgaard Eberholst, der har været med til at lave målingen.
For eksempel handler 52 procent af alle kommunalvalgshistorier om klimaet i Halsnæs Kommune i Vestsjælland. I Gladsaxe Kommune er det 47 procent, og i Samsø Kommune er det 42 procent.
Helt omvendt er det i Holstebro-, Brønderslev- og Langeland Kommune (2 procent). Samt i Struer og i Kalundborg (3 procent).
Der er dog usikkerhed i tallene i nogle kommuner, og målingen er ikke udgivet som en videnskabelig artikel. Indtil videre er det formidlingsarbejde, fortæller Mads Kæmsgaard Eberholst, der forsker ved Roskilde Universitet.
Klimadebatten er blevet lokal
Man kan undre sig over, at klimadebatten er nærmest ikke-eksisterende i nogle kommuner.
Det kan skyldes, at der er andre emner som integration, der vægtes højere, men det kan også skyldes, at forskerne i deres måling ikke har fanget den måde, man har debatteret om klimaet i lige netop disse kommuner.
\ 14 procent af alle historier om kommunalvalget handlede om klima
Forskerne har løbende overvåget alle danske medier - 1.351 i alt - under kommunalvalget og set nærmere på, hvor stor en del af valgdækningen, der handler om ‘klima’ og ‘miljø’.
Af cirka 38.000 historier om kommunalvalget handlede 5.290 af historierne om klima og miljø. Det svarer til knap 14 procent af alle historier om kommunalvalget.
Derfor vil Mads Kæmsgaard Eberholst helst ikke kloge sig på kommunerne med en lav klima-score. Til gengæld ser han flere interessante ting i de kommuner, hvor klimadebatten ser ud til at være særlig hot.
»Vi kan se, at det er nogle meget lokale og reelle diskussioner, der tager udgangspunkt i klimaet. I København handler klimadebatten om et meget konkret problem, som er parkering og al den CO2, der bliver brændt af, når folk ikke kan finde parkeringspladser. I Halsnæs er der et enormt lokalt fokus på kystsikring. Og sådan kan man blive ved,« forklarer han.
På den måde har et lokalt problem, der kan have været der i årevis, som manglen på parkeringspladser i København, fået et nyt klimalag. Parkeringspladser handlede måske før om infrastruktur og dyre priser, men i dag diskuteres pladsmanglen med klimaet for øje.
Klima-hovedet stikker frem overalt
At forskellene på klimadebatten kan være så store kommunerne imellem, kommer ikke bag på Roger Buch, der forsker i kommunalpolitik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
»Hovedpointen i kommunalvalg er, at det er 98 helt individuelle valg med egne dagsordener og rollebesætninger. Det bekræfter målingens store forskelle. Forskellene er også store på ældre-, skole- og andre områder,« forklarer han.
»Enhver, der kigger på København og Aarhus, kan se, at byudvikling er et kæmpe tema der. Men det er slet ikke gældende for mange andre kommuner,« tilføjer Roger Buch, der er forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Roger Buch kan dog sagtens genkende billedet af, at alle sager efterhånden kan diskuteres i et klimaperspektiv.
»Klimaet stikker sit hoved frem på alle mulige punkter. Når vi diskuterer, om daginstitutionerne skal have økologisk mad, eller om hjemmeplejen skal køre i elbiler eller dieselbiler,« siger lektoren.
\ Tragt-model: Sådan har forskerne gjort
De to RUC-forskere har lavet deres måling i samarbejde med Infomedia og Altinget.
For at finde ud af, hvor meget omtale klima og miljø har fået under kommunalvalget, har de brugt en såkaldt tragt-model.
Først lægger de en masse søgeord ud, der kan identificere om historierne handler om kommunalvalget. Det gjorde cirka 38.000 historier.
Herefter bevæger de sig ned gennem 'tragten' og bruger et hav af avancerede søgeord, der kan fortælle, hvor mange af historierne, der handler om klima og miljø. Det gjorde 5.290.
Metoden fungerer på den måde som en tragt.
\ Læs mere
Stemmerne ligger i klimaet
Hvis man som lokalpolitiker eller borger sidder i en kommune, hvor klimasnakken er en by i Rusland, bør man gøre sit for at koldstarte debatten, anbefaler Mads Kæmsgaard Eberholst:
»Så er det ud at stemme dørklokker og få talt med borgmesteren. Vi ved, at klimaet betyder mere og mere for vælgerne. Så det ville være dyrt at ignorere det,« påpeger han.
Roger Buch er mere i tvivl om, hvorvidt man ukritisk skal hoppe på klima-galejen, hvis andre emner fylder mere i den lokale debat:
»Som kommunalpolitiker er man er nødt til at tage bestik af i, hvad det handler om i ens kommune. Handler det om de ældre, må man koble sig på det. Så går det ikke, at man stiller sig i et hjørne og kun vil tale klima. Men man kan snildt koble klima på de fleste emner,« siger han.
»Det er klart, at et kommunalvalg ikke skal handle om en vindmøllepark, hvis ikke man har en vindmøllepark. Men der er i en vis udstrækning klimaproblemer i alle kommuner,« lyder det fra Mads Kæmsgaard Eberholst.
Mads Kæmsgaard Eberholst og hans kollega Mark Blach-Ørsten, professor i journalistik på Roskilde Universitet, har også lavet målinger på, hvor meget emner som integration, kultur, børn- og skole- samt ældreområdet har fyldt i valgkampen.
Målingerne er ikke udgivet endnu. Når valgkampen er ovre planlægger de at udgive deres undersøgelser i videnskabelige tidsskrifter.
