I tvivl om, hvem du skal stemme på? Her er forskernes tips

Om lidt iler de fleste af os til stemmeboksen, og hvis du er i tvivl om, hvor du skal sætte krydset, så læs med.

Der er mange spørgsmål at tage stilling til, når valget skal træffes, og det kan føles uoverskueligt.

Vi har kigget i vores arkiv med gode valg-artikler og samlet en række råd fra forskere og videnskaben, der kan hjælpe dig på vej.

Et godt sted at starte er ifølge Tore Vincents Olsen, lektor ved institut for statskundskab fra Aarhus Universitet, at kigge sig selv grundigt i spejlet og finde ud af, hvad ens egne interesser er.

Hvad betyder noget for dig? Hvad ville være godt for dig? Hvad er dine værdier?

Når du har gjort det, kan du tage skridtet videre og se på, hvad andres interesser er, og hvordan dit politiske valg kan påvirke dem, pointerer Tore Vincents Olsen.

»Politiske valg er ikke ligesom forbrugsvalg. Man træffer ikke kun et valg for sig selv, men også for andre,« siger Tore Vincents Olsen.

Det kan du gøre

Andre forskere peger ligeledes på, at det er en god strategi at rette fokus på sine egne og andres interesser, når du skal finde ud af, hvor du vil sætte dit kryds.

»Det er ikke muligt at vide alt om alle politikere, og hvad de står for, det er der ikke nogen, der gør. Men du skal stemme på den, du mener, vil gøre det bedste for samfundet,« siger Jonas Hedegaard Hansen, der har en ph.d. fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

For at finde ud af det, anbefaler han blandt andet:

• At du deler holdninger og snakker med andre, du stoler på, så I kan udfordre hinandens viden.
• At du opsøger viden hos forskellige medier og eventuelt afprøver nogle af nyhedsmediernes kandidattests for at se, om der former sig et mønster af, hvilke politiske partier du matcher med.

»Dertil vil jeg gerne understrege, at du ikke skal vide helt vildt meget om alt muligt. Søg den information, du kan overskue. Og husk, at der ikke er en videnstest, inden du går ind i stemmeboksen,« siger Jonas Hedegaard Hansen.

Psykologien påvirker dit valg

Selvom du gør dit benarbejde og søger noget viden, tester og taler om dine politiske holdninger med venner og bekendte inden valget, kommer du sandsynligvis ikke til at træffe et fuldkomment rationelt valg.

Videnskaben viser nemlig, at den fornuftige, velovervejede og kritiske beslutning om, hvor krydset skal sættes, er sværere at træffe, end du måske tror.

»Blandt politiske psykologer er der relativ enighed om, at behovet for at bekræfte os selv i vores opfattelser påvirker, hvordan vi forholder os til ny viden og fakta,« siger Martin Bisgaard, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Men lad dig ikke slå ud af det!

Snak med dem, du er uenig med

Vi kan formentlig godt overvinde vores hang til at tilpasse fakta til vores politiske overbevisning, mener flere forskere inden for politisk psykologi.

Et af rådene er at huske at lytte til folk, som, du synes, tager fejl.

»Der er studier, som viser, at hvis man sætter folk sammen, som har uens holdninger, så modererer det deres holdninger, imens det at være sammen med andre, man er meget enig med, øger partiskheden,« siger Martin Bisgaard.

Betyder din stemme overhovedet noget?

Din stemme er én blandt godt 4,2 millioner stemmer, som tilsammen kan udgøre valgresultatet. Så hvad betyder din stemme i det store billede?

Ud fra en statistikers synspunkt er svaret ingenting.

»Hvis det, man er interesseret i, er udfaldet af valget, giver det absolut ingen mening at stemme. Desto større en valgkreds er, desto mindre sandsynligt er det, at ens stemme har nogen effekt,« siger Peter Kurrild-Klitgaard, valgforsker og professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

En stemme for demokratiet

Hvorfor ikke bare blive i sofaen, i stedet for at rende til valgstedet for at krydse af og stemme, hvis du alligevel er i tvivl eller træt og irriteret af politikerne.

Det har Jonas Hedegaard Hansen, der har en ph.d. fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitets, et klart svar på.

»Er man utilfreds med selve det demokratiske system, så er det nok bedst at lade være med at stemme. Men for de fleste er det ikke selve demokratiet, man er utilfreds med. Det bedste er at prøve at finde nogen at stemme på eller stemme blankt. Dermed fortæller du, at du går ind for systemet, men at intet af udvalget på stemmesedlen tiltaler dig.«

Og selvom din stemme måske ikke gør det store udfald, peger valgforsker og professor Peter Kurrild-Klitgaard på, at din valgdeltagelse kan have betydning på et følelsesmæssigt og socialt plan.

»Selve det at stemme, uanset udfaldet, er vigtigt for folk. Det er ikke nødvendigvis målrationelt, men det giver en personlig gevinst, ikke så meget en gevinst i forhold til resultatet, men på et personligt plan,« fortæller han.