Hvor meget bør jeg vide, før jeg stemmer?
Ingenting, rent juridisk. Men der er en grund til, at børn ikke må stemme.
Stemme kommunalvalg valg folketingsvalg demokrati valghandling afstemning stemmeboks stemmeseddel

Ikke alt i politik handler om evidens og viden, og ingen kan kræve, at du ved noget som helst, før du stemmer. Eller AT du stemmer. (Foto: Colourbox)

Bruger din kommune for mange eller for få penge på socialt udsatte grupper?

Er flygtninge et problem eller en ressource?

Vil mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen medføre en stigning eller et fald i serviceniveauet?

Der er mange spørgsmål at tage stilling til, når krydset i stemmeboksen skal sættes, og inden længe er det de kommunale af slagsen, vi alle skal danne en mening om, når der 21. november 2017 er kommunalvalg.

Men det kan være svært at vide, hvornår man egentlig er færdig med at tage stilling. Hvornår man har indhentet tilstrækkelig viden. Hvornår man ved nok. Det er i hvert fald en bekymring, læseren Marianne går med.

»Det er nøjagtig samme dilemma, jeg står i, hver gang der er valg, også til Folketinget: Jeg prøver at indhente viden, men jeg er altid bange for, at det ikke er nok. Derfor ville jeg høre, om der findes videnskab, der kan svare på, hvor meget man egentlig BØR vide?« skriver Marianne til Spørg Videnskaben.

Tre forskellige ekspertiser byder ind

For at besvare spørgsmålet har vi brug for hjælp fra flere sider. Spørg Videnskaben har derfor allieret sig med tre valgforskere, som bidrager med hver deres ekspertise:

Dem, der bliver væk

Forskning viser, at dem, der bliver væk fra stemmeboksen, oftest er dem, der ved mindstfølger mindst med og er mindst interesserede i politik.

Kilde: Roger Buch

  1. En forsker i aktivt borgerskab,
  2. en forsker i anvendt filosofi med fokus på, om der er gode argumenter for at gøre det lovpligtigt at stemme,
  3. og en tredje, der blandt andet har forsket i lokale partiforeninger og kommunalvalg.

Vi starter med at udforske spørgsmålet fra en generel demokratibetragtning og bevæger os dernæst over i den lidt mere filosofiske boldgade, kun for at ende hos en forsker, som slet ikke køber præmissen om, at vælgerne ’bør’ gøre noget som helst.

Du skal (helst) kende dine egne interesser

Den generelle betragtning om demokrati bliver leveret af Tore Vincents Olsen, som er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Han fortæller, at én måde at angribe valghandlingen kan være at starte med at kigge sig selv grundigt i spejlet og finde ud af, hvad ens egne interesser er.

Hvad betyder noget for mig? Hvad ville være godt for mig? Og hvad er mine værdier?

»Tidligere har det været sådan, at hvis man ikke kendte sine egne interesser – hvis man for eksempel var alvorligt psykisk syg eller mentalt handikappet– var man umyndiggjort. Med det i baghovedet kan man sige, at man helst skal kende sine egne interesser og kunne tage vare på dem for at kunne stemme,« siger Tore Vincents Olsen, som tilføjer, at et argument for, at børn ikke har stemmeret, også er, at de ikke kender deres egne interesser.

Samtidig er det et stort spørgsmål, om man subjektivt kan kende sine egne interesser, og om man kan tage fejl af dem, siger Tore Vincents Olsen.

Hvorfor er det for eksempel ikke alle fattige, der går ind for en velfærdsstat, når det er den, der giver dem sociale ydelser?

»Hvad der er i bestemte personer og gruppers interesser er et omstridt spørgsmål, og det gør det sværere at kende dem. Bare inden for økonomiske teorier er der konkurrence om, hvad der udgør forskellige gruppers økonomiske interesser, for eksempel i forhold til hvilke politikker der skaber mere og bedre beskæftigelse,« konstaterer forskeren.

... men også meget gerne andres

Dernæst, lyder det fra Tore Vincents Olsen, kan man tage skridtet videre og kigge på, hvad andres interesser er, og hvordan ens egne politiske valg kan komme til at påvirke dem.

Politiske valg er ikke ligesom forbrugsvalg, pointerer han. Man træffer ikke bare et valg for sig selv, men også for andre, og man bør derfor overveje, hvordan de politiske beslutninger, man kommer til at påvirke gennem sin deltagelse, vil påvirke »almenvellet«.

Det vil sige det fælles gode i modsætning til det private gode.

»Jeg skal for eksempel overveje, hvordan et eventuelt byggeri på Amager Fælled eller en havnetunnel mellem Helsingørmotorvejen og Amagermotorvejen kommer til at påvirke alle mulige andre. Hvem skal finansiere det? Skal vi skære ned på børnehaver for at få råd til det?« siger Tore Vincents Olsen.

»I sidste instans bliver mine valg omsat til politiske beslutninger, som giver andre et bestemt sæt af livsbetingelser og valgmuligheder, og af hensyn til deres frihed og lighed bør jeg derfor tage højde for, hvordan mine valg påvirker deres interesser,« tilføjer han.

Kommunalvalg stemme hvor meget bør jeg vide forskning

Ingen kan kræve af dig, at du ved noget, inden du stemmer, eller at du har en pligt til i det mindste at stemme blankt. (Foto: Shutterstock)

Ingen kan kræve noget juridisk

Forventningen om, at man kender egne og andres interesser kan dog ikke siges at være en såkaldt ’fuldstændig’ pligt, siger Tore Vincents Olsen. Det vil sige:

- Man kan ikke kræve juridisk, at andre indfrier denne ’pligt’, inden de stemmer.

- Men forventningen er samtidig ikke noget, der ligger uden for de grundlæggende, politiske institutioner i Danmark.

»Som med eksemplet fra før: I det, at umyndige og umyndiggjorte ikke har haft stemmeret, ligger en forudsætning om, at man skal kende sine egne interesser, når man deltager i politik og stemmer,« lyder det fra Tore Vincents Olsen. 

»På samme måde ligger der i folkeskoler og friskolers undervisning i ’frihed og folkestyre’ samt kriterierne for tildeling af dansk statsborgerskab en forestilling om, hvad det gode medborgerskab er, og at det indebærer, at man tager højde for andres interesser, når man deltager i politik, herunder i valg,« forklarer han.

Du kan læse mere om, hvordan du søger information op til et valg i denne artikel.

Bør man vide noget som helst?

Men hvad nu, hvis det faktisk ikke er ’fair nok at kræve’, at borgerne gør noget som helst?

På Center for Anvendt Filosofi på Aalborg Universitet sidder Jens Damgaard Thaysen og undersøger argumenterne for at gøre det lovpligtigt at stemme.

Kommunalpolitik er yt

Videnskab.dk har tidligere beskrevet, at unge i alderen 18-21 år synes, at lokalpolitik er dødssygt.

Et spørgsmål, som lægger sig ret tæt op ad det spørgsmål, vi her er i gang med at undersøge. For hvis der ikke er tungtvejende argumenter for at gennemtvinge en aktiv deltagelse i demokratiet; er der så belæg for at sige, at man bør vide noget op til et valg? Eller bør stemme for den sags skyld?

Jens Damgaard Thaysen fortæller, at samfund med stemmepligt frem for stemmeret har tendens til at være en lille smule mindre ulige. Disse samfund har samtidig tendens til at bruge flere penge på sociale overførsler, men til gengæld færre ressourcer på forsvar og erhverv.

Det betyder altså, at hvis man argumenterer for at få flere minoritetsgrupper til at deltage i valget, argumenterer man samtidig for andre valgresultater, fortæller han. Det kan du læse mere om i artiklen ’Kampagner for øget valgdeltagelse forrykker valgresultatet’.

Skal man stemme for enhver pris?

Stem - eller luk røven?

Alle fynske medier samt Syddansk Universitet er gået sammen om kampagnen 'Stem eller luk røven!', som har til formål at få flere unge ned i stemmeboksen.

En kampagne med et forfejlet budskab, mener Roger Buch.

»Logikken er, at hvis du ikke har stemt, skal du ikke gå og brokke dig over politikerne. Altså: Hvis du vil have ytringsfrihed, skal du gå hen og stemme. Men det, mener jeg, er en fuldstændig forkert tankegang, for borgerne har da ret til at brokke sig, lige så meget de vil, uanset om de har været henne at stemme eller ej,« siger han.

Hvad mener du? Skriv din kommentar i feltet under artiklen.

Et af de mest brugte argumenter for at gøre valgdeltagelse lovpligtigt er, at deltagelsen dermed stiger. Altså implicit: Det er godt, at flere mennesker kommer ned til stemmeboksen.

Og det er fuldstændig rigtigt, at tvang betyder flere mennesker i stemmeboksen - men det er svært at finde solide argumenter for, hvorfor det i sig selv er godt, mener Jens Damgaard Thaysen.

»Jeg har svært ved at se, hvorfor det er godt at stemme, bare fordi det er godt at stemme.«

Der er for eksempel ikke belæg for at sige, at folk får øget deres viden om politik, når man tvinger dem til at stemme, fortæller Jens Damgaard Thaysen.

Der er, så vidt han ved, heller ikke belæg for at sige, at valghandlingen i sig selv er god, fordi den støtter op om demokratiet.

»Der er en tendens til, at argumenterne om, at det er godt at stemme, bare fordi det er godt, bygger på ren spekulation. Bevisbyrden falder på dem, der kommer med den slags påstande, og de svar, de kommer med, virker sjældent særligt overbevisende,« siger han.

Ingen har pligt til at stemme

Det er en udbredt dansk opfattelse, at det er en borgerpligt at stemme. Selv hvis man ikke føler, at man ved nok, er der mange, der mener, at man bør gå ned og stemme blankt.

Men professor Roger Buch er fuldkommen enig med Jens Damgaard Thaysen i, at der er tale om en fejlopfattelse.

»Det er ikke en objektiv sandhed, men et politisk synspunkt, at en høj valgdeltagelse er udtryk for noget godt,« siger Roger Buch, som er forskningschef i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har en ph.d. i statskundskab.

Roger Buch fortæller, at vi i Danmark har en af de højeste valgdeltagelser i verden - omkring 85 procent af befolkningen stemmer til Folketingsvalg, mens det samme gælder for 70 procent ved kommunalvalg – men at det ikke er et udtryk for, at vi er meget tilfredse med demokratiet.

»Tilfredsheden med demokratiet har flyttet sig meget. Op gennem 1970’erne havde vi en meget ringe tilfredshed med demokratiet, og så steg den stille og roligt frem til i dag, hvor omkring 90 procent er tilfredse med demokratiet. Der er sket en markant forandring, mens valgdeltagelsen har været stort set den samme. Der er ingen sammenhæng,« fortæller han.

Utopisk, at borgerne ved alt

Det er altså ikke nødvendigvis godt at stemme, bare for at stemme. Men hvad nu, hvis man gerne vil stemme, men ikke ved, om man ved nok til at gøre det?

Her fremhæver Roger Buch den nu afdøde amerikanske politologi Robert A. Dahl, som beskæftigede sig indgående med demokrati.

Stemme kommunalvalg valg folketingsvalg demokrati valghandling afstemning stemmeboks stemmeseddel

Danskernes tilfredshed med demokratiet toppede i 2006-2007, hvor den lå på omkring 93-94 procent. (Illustration fra bogen 'DEN VIGTIGSTE POLITIK - Kommuner, valg og journalistik' af Roger Buch)

Robert A. Dahl opstillede nogle kriterier for, hvad der skal til for at sikre en demokratisk beslutningsproces. Et af de kriterier var ’oplyst forståelse’.

»Det betyder, at hvis man skal træffe et demokratisk valg, skal man vide, hvad det drejer sig om. Men han sagde også selv, at det var en rent idealiseret tankegang,« siger Roger Buch.

Oplyst forståelse er et ideal, som hører et rendyrket demokrati til. Et idealsamfund. Et teoretisk samfund.

»I praksis er det uhåndterligt, for hvordan skal vi rent praktisk sikre os, at borgerne har en oplyst forståelse, og hvad er det overhovedet? Det er i virkeligheden ubesvarligt, så det kan vi lige så godt droppe,« fortsætter Roger Buch.

Du har ikke pligt til at søge information

Derfor indførte Robert A. Dahl i stedet begrebet ’polyarki’, som betyder ’mange magter styrer’. Tanken bag er, at et rendyrket demokrati er uopnåeligt.

Danskere elsker demokrati

Danskernes tilfredshed med demokratiet ligger på omkring 90 procent i dag og har stort set været stigende siden 1970’erne med undtagelse af finanskriseårene.

Her tog tilfredsheden et lille dyk fra 92 til 89 procent.

Danskernes demokratiske tilfredshed er den højeste i Europa.

Kilde: Roger Buch

»Derfor neddrosler vi ambitionerne og stiler efter polyarki, som reelt er en beskrivelse af det system, vi har i Danmark. I stedet for at kræve en oplyst forståelse, kræver vi, at der er adgang til alternativ information. Altså, at der skal være ytringsfrihed, informationsfrihed og pressefrihed,« siger Roger Buch.

Og hvad betyder det så?

Jo, det betyder i korte træk, at du har lov til og mulighed for at søge information, lige så tosset du vil. Men at ingen kan kræve, at du gør det. Og at der ikke findes krav til, hvor meget du ved.

»Det er en illusorisk tankegang, at der findes et eller andet mindstemål for, hvad man skal vide,« siger Roger Buch. 

»Hvem skal afgøre det? Økonomen vil mene, at du skal vide noget om renten og betalingsbalancen, en biolog vil mene, at du skal have styr på vandmiljøet, og en klimaforsker vil orientere sig mod udledningen af CO2 og verdenshavenes stigning. Svaret vil til enhver tid komme til at blæse i vinden.«

Der kan være gode grunde til ikke at stemme

Ingen kan altså kræve af dig, at du ved noget. Og selvom mange mener, at du som borger har en moralsk pligt til at sætte dig lidt ind i sagerne og forstå, hvad du stemmer på, er der ikke umiddelbart empirisk grundlag, altså beviser i forskningen, for sådanne påstande.

Heller ikke for, at du, hvis du ikke gør det, i det mindste har en pligt til at gå ned og sætte et kryds i ’Blank’ for at støtte op om demokratiet.

Desuden, påpeger Roger Buch, kan en årsag til ikke at stemme jo faktisk være, at man ikke støtter op om demokratiet. Eller at man synes, at alle politikerne er for dårlige.

»Det må være ens egen beslutning, om man har lyst til at spilde sin tid på at gå ned og stemme blankt. Det skal vi ikke stille normer op for som samfund, for vi har intet grundlag for at tvinge folk til det. Ideen om, at vi har en pligt til at stemme, bygger på en helt anden grundlov, end den vi har: Stemmeret, ikke pligt,« siger han.

Politik handler om mere end viden

Vi skal til at runde af, og det gør vi med to pointer:

  1. Den første kommer fra Jens Damgaard Thaysen, som afslutter sit interview med at sige, at intet af det, han har sagt, betvivler det gode i at have ret til at stemme.

    »Og nogle gange er det godt at have en mulighed, selvom man ikke udnytter den,« lyder hans afsluttende kommentar.
     

  2. Den anden kommer fra Roger Buch, som påpeger, at et demokrati i udgangspunktet ikke er en vidensproces.

    »Hvis vi vil have truffet de evidensmæssigt bedste holdninger, skal vi ikke have demokrati. Så skal vi have supercomputere eller sætte landets klogeste forskere til at lede landet. Når vi diskuterer politik, er der rigtig meget viden på spil, men der er også mange andre ting på spil,« siger han og slutter:

    »Skal vi have et multikulturelt samfund, eller skal indvandrere assimileres? Det er en følelsesmæssig kamp, som handler om, hvad jeg føler, er det rette, ikke hvad jeg kan bevise. Og det, synes jeg, er et fuldt ude lige så gyldigt et argument i politik. Samfundsmæssige spørgsmål kan ikke afgøres ud fra viden, de skal afgøres ud fra en afvejning. Det er essensen af demokrati.«

Stem, hvis du vil

Konklusionen må derfor være:

Marianne, stem, hvis du vil, og sæt dig så meget ind i sagerne, som, du synes, du kan og har mulighed for. Og hvis du ender med ikke at synes, at du ved nok til at stemme, er det også helt okay.

Med de ord takker Spørg Videnskaben af for denne gang. Vi takker for spørgsmål og svar og sender en T-shirt i retning af Måløv, hvor Marianne bor.

Ligger du selv inde med en god undren, kan du sende den til sv@videnskab.dk.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud