Folketingsvalget er om under to uger, valgkampen buldrer derudad. Spørgsmålet melder sig: Hvem skal jeg stemme på?
Mange danskere har måske nok en idé om, hvor de nogenlunde ligger henne på det politiske spektrum, men der er også mange, som er i tvivl.
Så står medierne klar med kandidattests til at hjælpe danskerne med deres overvejelser og hvilke folketingskandidater, der overvejende mener det samme som en selv.
Men hvordan fungerer en kandidattest? Kan vi bruge kandidaternes egne svar til at sammenligne partierne, og kan en kandidat misbruge systemet og svare ‘smart’ i håb om at blive eksponeret mest muligt for potentielle vælgere?
Det gennemgår vi her.
Hvordan fungerer kandidattests?
Flere medier har offentliggjort kandidattests til årets folketingsvalg.
Vi fokuserer i denne artikel på den kandidattest, som DR og Altinget har lavet i et samarbejde, fordi de har været så venlige at oplyse alle detaljer omkring deres test. Flere af de andre mediers kandidattest bygger på samme principper (blandt andet TV 2's).
\ Sådan fungerer DR og Altingets kandidattest
I testen, der er lavet i samarbejde mellem DR og Altinget, bliver man præsenteret for 25 spørgsmål, der hver kan besvares med:
- Helt uenig
- Overvejende uenig
- Overvejende enig
- Helt enig
Det er også muligt at springe tre spørgsmål over, ligesom det er muligt at markere, hvis der er et eller flere af spørgsmålene, der føles som særligt vigtige. Disse to muligheder ser vi bort fra i denne omgang.
De fire svarmuligheder kan ses som en fempunktsskala fra 1-5, hvor den midterste mulighed (3 – neutral) er udeladt for at tvinge kandidaterne og brugerne til i det mindste at overveje, om de hælder mest til den ene side eller den anden side.
Når en bruger har svaret på de 25 spørgsmål, viser kandidattesten en liste over de folketingskandidater, som er ‘tættest’ på brugerens egne svar.
Hvor tæt man er, måles ved hjælp af 'Manhattan-afstanden', som du kan læse mere om nedenfor.
'Manhattan-afstanden'
Når du har været igennem de 25 spørgsmål i DR og Altingets kandidattest, får du at vide, hvilke kandidater du er tættest på. Resultatet er udregnet via den såkaldte 'Manhattan-afstand'.
Manhattan-afstand er en måde at måle afstand på. Afstanden er opkaldt efter New York City, hvor gaderne er placeret vinkelret på hinanden i et firkantet net.
I stedet for at måle den direkte, lige linje mellem to punkter (som en fugl ville flyve), måler Manhattan-afstand den vej, du faktisk kan gå eller køre langs gaderne: først et stykke i én retning og derefter i en anden. Afstanden opgøres ud fra, hvor mange ‘cityblokke’ du skal bevæge dig vandret og lodret tilsammen.
På samme måde tæller Manhattan-afstanden i kandidattesten, hvor langt en bruger ligger fra hver kandidat.
Har brugeren svaret det samme som kandidaten på et spørgsmål, er afstanden 0. Hvis de har svaret noget forskelligt, så er afstanden antallet af skridt fra den ene svarmulighed til den anden (målt på 1-5-skalaen) for det spørgsmål.
Altså: Hvis kandidaten har svaret: 'Overvejende uenig' til et spørgsmål, og brugeren svarer: 'Helt enig', vil Manhattanafstanden være tre (den midterste neutrale mulighed tæller også, selv om den er skjult).
Til sidst lægges afstandene for alle spørgsmål sammen, og den kandidat, man er tættest på, kommer øverst på listen.
Bemærk, at afstandene altid er positive: man tæller antal ‘cityblokke’ og ignorerer, om afstanden går fra ‘Enig’ til ‘Uenig’ eller omvendt.
Hvad ser vi?
Som eksempel prøvede vi at tage hele kandidattesten med svar, som var nogenlunde konsistente, og som kun sjældent brugte svarmulighederne langt fra midten.
Resultatet kan ses på billedet nedenfor:
For det første finder vi, at de øverste seks kandidater ligger stort set lige tæt – fra 80 procent til 78 procent enighed.
Hvad, der måske er overraskende, er, at de ‘tætteste’ kandidater i eksemplet spænder bredt over det politiske spektrum fra SF til Venstre.
Men dette er langtfra ualmindeligt. Specielt ikke, hvis brugeren er mindre tilbøjelig til at bruge skalaens yderpunkter.
Og det er måske her, at kandidattesten viser, at den ikke kan stå alene.
For selvom politikerne Jens Anton Tingstrøm (A) og Anders Bo Larsen (V) begge ligger lige tæt på brugeren i dette eksempel, så svarer de to kandidater faktisk ret forskelligt på en række spørgsmål.
For eksempel er de uenige om skat på boligsalg og hensyn til lokalbefolkningen ved opsætning af solceller.
Svarmulighederne og Manhattan-afstanden er altså ikke tilstrækkelige i sig selv til at skelne mellem kandidaterne.
Kan kandidaterne snyde?
Hvis en kandidat gerne vil eksponeres for så mange som muligt, så kan kandidaten med fordel undgå at svare yderpunkterne: ‘Helt enig’ eller ‘Helt uenig’.
Så medvirker Manhattanafstanden automatisk til, at man kommer tættere på flere brugere og derfor også får vist sit profilbillede til flere brugere.
Men testen er designet, så hverken kandidaterne eller brugerne kan svare midterpunktet ‘neutralt’. Det er derfor ikke muligt at ‘lurepasse’ og bare holde sig i midten.
Spændet i dansk politik er desuden ikke enormt stort, og der er mange andre kandidater, der også naturligt ligger i midten, hvilket gør det endnu sværere at skille sig ud.
\ Ligner kandidaterne hinanden - og deres parti?
Vi kan bruge kandidaternes egne svar til at se, hvordan de indbyrdes ligger i forhold til hinanden.
Hvis alle kandidaternes svar hentes, så kan de 25 spørgsmål opsummeres og illustreres ved hjælp af en teknik kaldet 'multidimensional skalering' (MDS).
MDS tager alle de parvise afstande mellem alle par af to kandidater og kan illustrere det i to dimensioner, så kandidater, der har svaret tæt på hinanden, også kommer til at ligge tæt på hinanden i opsummeringen. Det gør det lettere at finde skjulte mønstre i højdimensionale data.
Resultatet kan ses i figuren nedenfor, hvor hver kandidat svarer til en prik, og hvor kandidater fra de forskellige partier er blevet tegnet ind med partifarven.
Figuren viser, at MDS1-aksen stort set definerer det traditionelle politiske spektrum: I figuren ses de traditionelle venstrepartier samlet i den ene side (her den venstre), hvorimod de traditionelle højrepartier ses samlet i den anden side.
Ligner kandidaterne mere dem fra et andet parti?
Umiddelbart vil man måske tro, at kandidaterne fra et parti mest ligner de andre kandidater fra samme parti.
Imidlertid viser figuren ovenfor, at partierne, og dermed også kandidaterne, ligger tæt, men også, at der er enkelte kandidater inden for hvert parti, som 'stikker ud'.
Vi kan derfor bruge figuren til at se, hvilken 'klump' af kandidater fra de andre partier som hver enkelt kandidat ligger tættest på (målt som gennemsnit på hver af de 25 spørgsmål fra partiets kandidaters besvarelser).
Med andre ord kan vi se, om hver enkelt kandidat mest ligner sine egne partifæller eller måske mere kandidaterne fra et andet parti.
I figuren nedenfor er det vist, hvilket parti som hver af kandidaterne tilhører (langs x-aksen), og hvilket partis kandidater, som de - i gennemsnit - ligger tættest på (langs y-aksen).
Der er 64 kandidater fra Socialdemokratiet som mest ligner andre kandidater fra Socialdemokratiet, mens der er fem kandidater fra de Konservative, som svarer tættere på dem fra Danmarksdemokraterne.
