At gå ned til valglokalet og sætte et kryds er i virkeligheden en ret irrationel handling.

Din egen stemme gør nemlig ikke den store forskel på resultatet, for med godt fire millioner stemmeberettigede er den enkelte stemme en meget lille dråbe i et stort hav.

Fra en statistikers synspunkt er det derfor totalt nytteløst at stemme.

»Hvis det, man er interesseret i, er udfaldet af valget, giver det absolut ingen mening at stemme. Desto større en valgkreds er, desto mindre sandsynligt er det, at ens stemme har nogen effekt,« siger Peter Kurrild-Klitgaard, valgforsker og professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Normalt siger samfundsforskningen, at vi handler rimelig rationelt, derfor har det længe været et paradoks i forskningen, at folk alligevel tropper op ved stemmeurnerne i stort antal. Hvorfor er vi så irrationelle lige omkring det med at stemme?

LÆS OGSÅ: Dette er det vigtigste spørgsmål, du kan stille i valgkampen

Hvad driver os til stemmeboksen?

Oftest lyder argumentet: Hvad hvis alle tænkte sådan?

»Men det gør folk jo ikke,« siger Peter Kurrild-Klitgaard. Det er altså ikke forklaringen på, at så mange deltager aktivt i valghandlingen.

Ifølge Peter Kurrild-Klitgaard er der andre faktorer, som har betydning, og som rækker ud over det formålsrationelle, altså, at handle med henblik på at opnå et bestemt mål, for eksempel at få valgt en byrådskandidat:

Dels er der en ide om en borgerpligt.

»Folk tænker, at nu har vi et demokrati, og så bør man stemme,« fortæller han.

Men der er også en mere følelsesmæssig faktor:

»Selve det at stemme, uanset udfaldet, er vigtigt for folk. Det er ikke nødvendigvis målrationelt, men det giver en personlig gevinst, ikke så meget en gevinst i forhold til resultatet, men på et personligt plan, « siger Peter Kurrild-Klitgaard.

En anden valgforsker peger på en social følelse af pligt som drivkraft:

»En af de helt store faktorer er, at det er set som en god ting at stemme. Der er en normativ forståelse af, at det er vigtigt. Folk er pinlige over ikke at stemme,« siger Yosef Bhatti, som er valgforsker ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

Yosef Bhatti har stået bag flere valgundersøgelser, blandt andet ved kommunalvalget i 2013 og folketingsvalget i 2015.

Han forklarer, at der også ligger en værdi i det, at folk viser overfor andre, at de er engagerede borgere ved at gå hen og stemme og kan føle en glæde ved at give udtryk for deres holdning.

Netop denne faktor trådte tydeligt frem i et Schweizisk studie af valgdeltagelse fra 2005, som du kan læse mere om i bunden af artiklen.

LÆS OGSÅ: Valg: Sådan får vi flere til at stemme

Folk påvirker hinanden

Selvom den enkelte stemme ikke tæller meget i det store billede, mener Yosef Bhatti ikke, at man kan se hver enkelt stemme helt isoleret.

»Når folk ikke stemmer, påvirker de også andre,« siger Yosef Bhatti.

»Det er i høj grad noget, der spredes i sociale netværk. Når man ser sine omgivelser stemme, bliver man mindet om det.«

Ifølge Yosef Bhatti kan man se, at når man laver kampagner, der er rettet mod en særlig gruppe for at få dem til at stemme, så stemmer folk omkring dem også mere.

Det er også tydeligt, at unge, der bor hos deres forældre, stemmer mere end unge, der er flyttet hjemmefra. Sandsynligvis fordi de bliver påvirket af deres forældre.

Omgangskredsen har altså stor betydning for valgdeltagelsen.

Analysen af kommunalvalget i 2013 kan findes her.

Det virkelig vigtige for demokratier er, at man interesserer sig for, hvad der foregår

LÆS OGSÅ: Folketingsvalg: Derfor virker 'mudderkast'

Forskel på dem, der stemmer, og dem, der ikke gør

Derudover har det ifølge forskerne en betydning, hvem der stemmer.

»Folk, der lader være med at stemme, tilhører generelt nogle andre befolkningsgrupper end dem, der stemmer. Det betyder noget for resultatet,« siger Peter kurrild-Klitgaard.

Han peger på nogle af de forskelle, der ses i flere undersøgelser af valgdeltagelse.

Særligt folk med uddannelse har enormt høj valgdeltagelse, hvorimod folk uden uddannelse, yngre mennesker og indvandrere har meget lavere valgdeltagelse (se faktaboks).

Når store dele af bestemte grupper i befolkningen udebliver fra valget, får det en betydning for udfaldet, mener forskerne.

LÆS OGSÅ: Den digitale valgkamp: Hvordan politikere fisker efter vælgere på de sociale medier

Paradokset med kommunalvalg

Kommunalvalg har generelt lavere deltagelse end folketingsvalg, hvilket kan virke paradoksalt, eftersom den enkelte stemme betyder væsentligt mere ved kommunalvalg end ved folketingsvalg.

Yosef Bhatti forklarer, at det dels kan hænge sammen med opmærksomheden omkring et valg.

»Mediedækningen betyder noget, og den er større ved folketingsvalg,« siger han.

Mediedækningen, også ud over valgkampsperioden, kan danne en opfattelse af, hvad der er vigtigst.

Ifølge Yosef Bhatti mener mange vælgere, at staten betyder mere. Den opfattelse bliver sandsynligvis styrket af, at den generelle mediedækning har større fokus på staten end kommunerne.

Han påpeger dog også, at valgdeltagelsen er høj i små kommuner. Det er måske, fordi der er tættere tilknytning til kandidaterne, siger Yosef Bhatti.

LÆS OGSÅ. Valgkamp: Pas på, du ikke snubler over disse retoriske kneb

Stemmer valgforskerne selv?

Til sidst har Videnskab.dk også spurgt de to forskere, om de selv stemmer, på trods af at det er så irrationelt. Svarene er klare:

»Ja. Mærkværdigvis,« siger Peter Kurrild-Klitgaard og tilføjer:

»Og jeg kan rekonstruere alle mine egne stemmer ved forgangne valg, på trods af at det er helt irrationelt.«

Også Yosef Bhatti går troligt til stemmeboksen:

»Ja, og jeg stemmer altid på dagen, selvom det kan være svært at nå det. Det giver noget glæde at deltage i ceremonien. Der er noget smukt ved det. Det handler mere noget samfundsmæssig deltagelse end min egen indflydelse.«