»Det nye ungdomsoprør? Det er i gang!«
Sådan lyder overskriften i sidste uges debatoplæg skrevet af Politikens opinionsredaktør, Per Michael Jespersen.
Budskabet er, at en ny generation af unge med iPaden og iPhonen i hånden er i fuld gang med at forandre samfundet ved at vende de gamle samfunds-kulturbærende institutioner ryggen, og her nævnes fagforeninger, dagblade og politiske institutioner. Som Per Michael skriver:
»Det stille ungdomsoprør vil forandre samfundet mindst lige så gennemgribende, som 68-oprøret gjorde. Det skal vi da have en debat om!«
Artiklen afsluttes med at stille spørgsmålet:
»Hvordan skal samfundet hænge sammen uden stærke fagforeninger, aviser og politiske institutioner? Dette bliver de kommende generationers store udfordring.«
Jeg er enig med Per Michael Jespersen så langt, at den aktuelle udvikling kalder på debat, men selvom Per Michaels udsagn i artiklen er radikal, skraber han kun i overfladen. Det er Old News at avisbranchen, fagforeninger og politiske institutioner er under dramatisk tilbagegang.
Det svarer lidt til at sige, at internettet som redskab kommer til ændre musikindustrien. Det har den allerede gjort!
I samspil med den ny teknologi?
Vi er nødt til at stille et endnu mere omfattende spørgsmål, som ikke blot er den kommende generations store udfordring, men er vores:
Hvad er læring og viden, når vi bevæger os væk fra det 20. århundredes stabile strukturer med universitetet og virksomheden som de centrale institutioner for vidensskabelse, produktion og udvikling? Hvad er læring og viden i det 21. århundrede, der er karakteriseret ved ustabilitet, forandring og en kommunikationsteknologi der dramatisk skaber nye muligheder for netværksbaseret produktivitet?
Det oprør, Per Michael ser i den unge generation, er ganske vist muliggjort af den nye teknologi, men som den tyske filosof Martin Heidegger skev i sit berømte essay 'Die Frage nach der Technik', så er 'essensen af teknologi på ingen måde noget teknologisk', det er mennesker.
Hvad vi ofte kan komme til at glemme er, at teknologi i og for sig ikke er noget udefrakommende, det er skabt af mennesker og for mennesker. Det afgørende er ikke, at vi bruger det, men hvorfor og hvordan vi bruger det og til hvad?
Internettet havde sin spæde start i 60'ernes ARPANET
Derfor bliver det interessante også, hvordan de nye teknologiske muligheder bruges til at udtrykke det særligt menneskelige, henholdsvis hvordan mennesket ændres i samspillet med den nye teknologi?
Derfor kunne det, også i henhold til Per Michaels artikel, være interessant at spørge ind til hvilket opgør, der er tale om? Hvad er det, man gør oprør imod, og hvordan bruger de unge, og for den sags skyld også de ældre, teknologien til at etablere sig i nye fællesskaber?
For hvis vi tænker på, at internettet havde sin spæde start i begyndelsen af 1960'ernes ARPANET og at Steve Jobs var 52 år, da han sammen med Apple lancerede iPhonen, så forstår vi, at dette ikke kun er de unges oprør.
Flere generationer af tænkere og praktikere, har på hver deres måde set et mulighedsrum, som de har søgt potentialiseret igennem udviklingen af ny teknologi.
At forstå samtiden
Når vi forsøger at forstå fænomener i nutidens kultur- og videnslandskab, som vi selv er en del af, med henvisning til filosoffen Georg G.F. Hegel 'at fatte sin tid i tanker', har vi ikke historien til at skabe en distance, et udenfor, til at forstå de dybere konsekvenser af de aktuelle fænomener vi beskæftiger os med.
Det er derfor svært at skelne mellem den horisontale udvikling, den udvikling som sker på overfladen og som ikke efterlader sig dybere spor og den vertikale udvikling, der handler om de dybere spor og forandringer og som det samtidige har af konsekvenser for eftertiden.
At hævde, at vi står på kanten af noget afgørende nyt, skal derfor tages med forbeholdet, at dette, udenfor, ikke er en mulighed, og vi derfor ikke kan fremstille nogen sikker viden om den aktuelle samtidskulturelle udviklings betydning. Som den norske forfatter Ove Knusgaard skriver:
»Overfladen er mit liv, dybet min længsel.«
Levende viden – et eksperiment i krydsfeltet mellem forskning og film
Med dette i mente har jeg opsøgt nogle af udviklingens frontløbere, samt søgt tilbage til rødderne af computer-, internet- og hackerkultur i 60’ernes, som bl.a. ikonet Steve Jobs (Apple) udsprang fra.
Sammen med min samarbejdspartner (og hustru), Katja Carlsen, og mit filmkamera tog jeg sidste år til Silicon Valley, San Francisco og Berkeley i Californien. Et område, der de sidste 50 år har været det fysiske og åndelige hjemsted for den teknologiske udvikling og fødestedet for den personlige computer og det tidlige internet.
Det er med denne viden i rygsækken, at jeg vil forsøge at belyse, hvordan og hvorfor de nye teknologier og sociale medier i dag bliver brugt til at skubbe videnskabelse, lærings og forskningskulturer til nye grænser.
Jeg vil over de næste otte måneder, ca. hver 14. dag lægge nye dokumentarfilmepisoder op med førende tænkere og praktikere, der kan belyse de brydningsflader og bagvedliggende kulturer, der er ved at ændre, hvordan vi som mennesker forstår, handler og forholder os til samfundet.
Disse individuelle episoder ligger også til grund for dokumentaren 'Collaboration - On the Edge of a new Paradigm'. Se traileren her:
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
