Strengt logisk kunne man argumentere for, at overskriften er ren nonsens. Sammenstillingen mellem biologien og teknologien er derfor mest af alt et filosofisk tankeeksperiment, som giver adgang til en analogisk forståelse af internettets kerne.
DNA refererer til biologien, hvor det er en forkortelse af Deoxyribonukleinsyre, som er en nukleinsyre, der indeholder de genetiske instruktioner, som benyttes i udviklingen og opretholdelsen af alle kendte levende organismer, men som også forefindes i nogle ikke levende organismer som virusser.
Men hvad har denne genetiske formel på vores arvemasse, som ligger krøllet sammen som en lille spiral i hver eneste celle, at gøre med vores digitale internetsamfund? Her er det interessant at følge neurobiolog Lone Franks bestemmelse af liv:
»Liv bygger ikke på en kemisk substans, eller et molekyle, men slet og ret på information« (Frank: Mit smukke genom 2010:36).
Enzym-analogien er ikke tilfældig
Hvad Frank her hentyder til, i sin kybernetiske definition af liv, er at fænomenet liv ikke skal forstås som faste og definerede former – stokroser, slimsvampe eller embedsmænd – men som en flod af information1. De mange konkrete livsformer er i denne optik blot midlertidige hylstre for selve informationen, som bæres videre i nye kombinationer2.
Med dette billede af liv kan der trækkes en parallel fra biologiens verden til den digitale. Genetisk information kan her sammenlignes med programmer og data. En analogi som internetforskeren Howard Rheingold benytter:
»The enzyme or the catalyst are physical agents that enable complex reaction to happened much faster or at a much lager scale and I think the connection between the age old human social network and the emerging new kinds of science and new kinds of politics, new kinds of cultural creation is precisely that kind of amplification« (fra filminterview nederst i bloggen).
Analogien med enzymer er ikke tilfældig, men arbejder ud fra en grundpræmis om, at informationen ikke hører hjemme noget fast sted, men kan transporteres og transformeres i og mellem forskellige organismer.
Dette sker ved at bruge naturligt forekommende enzymer, som klipper og skærer i DNA, og sætter det sammen på nye måder, og således via naturens egne kræfter sætte skub i alle mulige processer, som f.eks. når nye bio-innovationer væsentligt forbedrer udnyttelsen af ressourcer.
Internettet hacker sig ind i vores ordnede systemer
Hvis vi forestiller os samfundet som et stort forbundet (interconnected) kommunikationssystem bestående af en række delsystemer bestemt af sproglige, faglige, nationale, værdimæssige og måske religiøse koder, som før internettet kunne operere nogenlunde uforstyrret, så har internettet destrueret denne samfundsorden.
Heraf kan internettet, som værktøj, tænkes som et stort enzym, der har 'hacket' sig ind i vores små veltilpassede systemer, for deri at forsøge at påvirke koderne, så informationerne sammensættes i nye ukendte konstellationer – og med en exceptionel hastighed. Dette både forstyrrer det, der hidtil var og skaber en accelererende forandrings-frekvens.
For at nævne nogle få eksempler, det, set med akademiske briller, ukonventionelle encyklopædi Wikipedia har i den grad forstyrret de professionelle lærdes videnshierarkier; Google Translate har til dels ophævet sproglige barrierer; Itunes, Napster og Piratbay (m.fl.) har grundlæggende forstyrret og omskabt musik- og filmindustrien.
Forbrugersites og vurderinger på blogs etc. forstyrrer virksomheders selvfortælling og reklamebureauernes arbejde. Airbnb, en tværkrydsning af couchsurfing og hotelbooking, forstyrrer hotelbranchen.
Facebook forstyrrer vores arbejds- og privatliv, samt når jeg i skrivende stund kan referere til, at der findes ikke mindre end 825 online gratis kurser frit tilgængeligt fra nogle af verdens førende universiteter med nogle af de dygtigste undervisere, er det klart at universitetets autonomi bliver forstyrret.
Googles erklærede mission sættes i nyt lys
Samtidig har vi formentlig kun set starten på, hvordan 'destructive technologies' som internettet, udviklingen af 3D printere, Big data algoritmer og sekvenseringen af mennesket cellens DNA og den efterfølgende lynhurtige DNA diagnostik katalyserer forandring.
Ofte en sprængfarlig cocktail, hvor f.eks. alliancen mellem Google og DNA sekvenserings-virksomheden 23andme giver os et forvarsel på, hvor Google kan være på vej hen. Her kan tilføjes, at 23andme har over 500.000 profiler i deres database og har reduceret prisen på en DNA sekvensering dramatisk over de sidste år fra 999 dollars til 99 dollars.
Desuden har Googles medstifter, Sergey Brin, været gift med medstiften af 23andme, Anne E. Wojcicki, og sammenblandingen mellem Google og DNA sekvensering i sammenhæng med Lone Franks definition af liv, sætter Googles erklærede mission 'to organize the world's information' i et nyt lys.
Mødet med Howard Rheingold
Nu er mit udgangspunkt midlertidigt ikke biologiens komplekse DNA-systemer, men kulturens og de sociale netværks organisation. Mennesket er først og fremmest et biologisk væsen, men vores ideer, viden og forestillinger er bygget sammen i et komplekst netværk, hvor internettet er en ny, men yderst central del af dette interconnectede netværk.
Og selvom netværksteoretikere taler om netværk, der går tilbage til tidernes morgen, bryder internettet på afgørende vis den måde, vi hidtil har haft mulighed for at organisere, kommunikere, samt dele og skabe viden på.
Således har vi med internettet skabt et videns-reservoir, som i brede, struktur og omfang giver indhold til en ny netværkstypologi, der siden årtusindskiftet har skabt grobund for en ny videnskab, netværksvidenskaben. Et felt, som bl.a. den danske fysiker og netværksforsker Sune Luhmann, arbejder med.
Computeren var langt mere end et avanceret skriveværktøj
Det er et komplekst område, og for at kaste lys på grundlæggende dimensioner af, hvordan internettet fungerer som sociale netværkskatalysator, har vi opsøgt computer- og internetforskeren Howard Rheingold. Rheingold er en af Silicon Valleys legender, som i slutningen af 70erne var en ung forsker og forfatter, der var fascineret over opfindelsen af den personlige computer.
Med håbet om, at computeren kunne gøre livet lettere for en forfatter, opsøgte Rheingold IT-opfinderen og forskeren, Douglas Engelbart. Det blev et skæbnesvangert møde som fik Rheingold ind i forskningscentret Xeros PARC. Her fik han udskiftet skrivemaskinen, og i 1981 fik han adgang til de nogle af de første personlige computere, der kunne behandle tekst.
Rheingold indså hurtigt, at computeren var langt mere end et avanceret skriveværktøj - et værktøj, som ville revolutionere vores måde at tænke, samarbejde og kommunikere på.
Dette førte til hans udarbejdelse af en lang række bøger om samspillet mellem mennesker og teknologi; bl.a. 'Talking Tech: A conversational Guide to Science and Technology' (1982), 'Out of the Inner Circle: A Hacker's Guide to Computer Security' (1985), 'Virtual Reality' (1991), 'Chef editor på The Millennium Whole Earth Catalog' (2000), 'Smart Mobs: The Next Social Revolution' (2002) og 'Net Smart: How to Thrive Online' (2012).
Desuden er Rheingold anerkendt som manden bag begrebet Virtual Communities. Et begreb, der allerede i 1993 satte ord på internettets virtuelle muligheder for at skabe globale fællesskaber.
Vores fokus er bindeleddet
Jeg mødte Rheingold første gang under Reboot10 i 2008 til en konference om internettet og kulturen omkring nettet, søsat af den danske IT entreprenør Thomas Madsen-Mygdal. Her lavede jeg et kort 'street' interview som kan ses her.
Denne gang har vi fået den ære at blive inviteret til hans hjem i Mill Valley til en samtale om, hvordan den digitale kultur og praksis, der fremelskes på nettet, er afgørende for vores fremtidige udformning af internettet og de fællesskaber, der skabes omkring nettet. Vi stiller ham spørgsmål om, hvad nettet kan, som den enkelte person eller samfundet før internettet ikke kunne.
Et spørgsmål, som er væsentlig i lyset af, at vores samfund er på randen af en hidtil uset æra af læring (og måske forandring?). Vores fokus er på bindeleddet mellem det sociale aspekt i videnskabelse og teknologiens muligheder.
For også her gælder det, at selvom videnskabelse altid er sket igennem netværk3 så har internettet åbnet op for at nyt potentiale, som forstyrrer, i lighed med enzymet, den traditionelle proces, som foregik i langt mere lukkede netværk. En udvikling vi formentligt kun har set begyndelsen af. Rheingold udtrykker det bl.a. som:
»The connection of social networks among scientists and the network of information that are available online and the speed with which you can spread knowledge and the ability to link and to search is adding up to a kind of networked science, that is able to do things that the pre-internet networked science, was unable to do at that pace or that scale or that kind of interdisciplinary connection.« Se samtalen med Howard Rheingold:Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
1 Definition af liv som en 'informationspakke', der er i stand til at reproducere sig selv, og som via iboende mekanismer kan udvikle sig videre i en (Darwinistisk) evolutions-/selektionsproces, er en meget basal definition. Der findes alternative og mere raffinerede definitioner, som dog i denne blog ikke er relevante at komme ind på.
2 Her kan henvises til R. Dawkins: The Selfish Gene (1976), som netop siger at DNA blot benytter værten til at viderebringe sig selv/sin egen information.
3 Måske med undtagelse af Einstein, som er blevet et ikon på det ensomme geni, men også han var naturligvis i korrespondance med de førende forskere i sin samtid, bl.a. Niels Bohr.
