Sprogtræning til socialt udsatte etårige: Kan vuggestue ændre deres liv?

Flere forskere kritiserede for nyligt regeringens beslutning om at gøre vuggestue obligatorisk for børn fra boligkvarterer, hvor der bor mange indvandrere og arbejdsløse, i en artikel her på Videnskab.dk.

Artiklen fik en vred opsang fra en skolelærer, som opfordrede Videnskab.dk til at være kritiske »overfor de forskere, der er imod en tidlig indsats for disse svigtede børn.«

»Jeg oplever hver dag problemerne for de muslimske børn, der nu i tredje generation stadig ikke kan tale vores sprog eller forstå vores ligestilling. For bare at nævne to markante udfordringer,« skrev skolelæreren i kommentarfeltet under artiklen og fortsatte:

»Tænk dog på børnene, der vokser op under de vilkår, som alt for mange muslimske børn desværre lever under.«

Vi tager kritikken til os og forsøger i denne artikel at finde ud af, om regeringen faktisk kan ændre livsbanen positivt for børnene fra de såkaldte ghettoområder ved at straffe forældre, der ikke sender deres etårige i en vuggestue, hvor de kan lære dansk.

Regeringen har forskning i ryggen ...

Regeringen har besluttet, at etårige børn, der bor på bestemte adresser i områder, som nogle politikere kalder ghettoer, skal stifte bekendtskab med det danske sprog, før de starter i skole. Derfor skal de i vuggestue, hvor de skal have sprogtræning.

»Målet er, at der skal være bedre mulighed for at udvikle det enkelte barns danske sprog, trivsel og generelle læringsparathed,« lyder det i en pressemeddelelse fra Børne- og Socialministeriet.

Regeringen baserer tiltaget på forskning, der viser, at man kan rykke små børns kompetencer - for eksempel lære dem flere danske ord - hvis man sætter ind med læring, mens de er helt små.

Børnene får et større ordforråd, hvis pædagoger i vuggestuen arbejder målrettet med et 20-ugers læringsforløb, viser forsøg fra Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet (AU).

Et læringsforløb kan indeholde dialogisk læsning, hvor pædagogerne læser højt for børnene og taler med dem om, hvad der står i bogen.

Børn, der deltager i sådan et forløb, får forhåbentlig »bedre mulighed for at klare sig godt i skolen,« så de »i højere grad selv kan vælge, hvad de vil bruge deres liv på,« har Dorthe Bleses, der er professor i lingvistik på Trygfondens Børneforskningscenter, tidligere sagt til Videnskab.dk.

Du kan læse mere om centrets sprogtræningsprogrammer i artiklen Sådan lærer børn bedst ord i børnehaven.

… noget af vejen

Men Dorthe Bleses har svært ved at vurdere, om de læringsforløb, regeringen vil gøre obligatoriske for nogle etårige, kan få den ønskede virkning.

I de forløb, hun og kollegerne har testet, deltager forældrene frivilligt - forløbene er ikke tvungne, som regeringen lægger op til, at de skal være for de børn, der bor i de såkaldte ghettoområder.

»Jeg kender ikke til forskning, der har undersøgt, hvad der sker, når man tager en befolkningsgruppe fra et bestemt boligområde og siger, at deres børn skal deltage i et læringsforløb, fra de er et år,« siger Dorthe Bleses og fortsætter:

»Vi ved ikke, hvilken betydning det får, at forældrene ikke frivilligt vælger det til, eller hvad det kommer til at betyde, at læringsforløbet kun er obligatorisk for nogle.«

Pædagoger er ikke gode nok til det sproglige

Hvis læringsforløb til helt små børn skal virke, kræver det, at daginstitutionen er af høj kvalitet, og at pædagogerne arbejder målrettet eksempelvis med børnenes sprog, siger Dorthe Bleses.

Men i øjeblikket er der stor forskel på kvaliteten i de danske daginstitutioner, viser forskning fra Trygfondens Børneforskningscenter.

Pædagogerne i institutionerne er generelt gode til at regulere børnenes adfærd og understøtte dem følelsesmæssigt. Men de er ikke så gode til at stimulere børnenes sprog, viser forskernes målinger, som for nyligt blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Early Education and Development.

»Hvis der var høj sproglig interaktion, ville pædagogerne have gode samtaler med børnene. De ville bruge mange forskellige ord og sproget som et redskab til at forstå og tale om emner, der optager børnene,« siger Dorthe Bleses og fortsætter:

»Men netop på den dimension er der stor variation mellem pædagogerne i danske institutioner. Gennemsnitligt er der ikke særlig meget sproglig interaktion, hvor pædagogerne bruger samtalen til at understøtte og skubbe på børnenes sproglig udvikling.«

Vuggestue er ikke en garanti for dansk

Det er derfor ikke sikkert, at små børn, der kommer fra familier, som ikke taler dansk, får styrket deres danskkompetencer, bare fordi de kommer i vuggestue.

»Man kan ikke være sikker på, at kvaliteten i de vuggestuer, børnene bliver indskrevet i, er så høj, at børnene virkelig får mulighed for at lære sproget. Hvis man vil styrke deres sprog, skal der være ekstra meget fokus på det,« siger Dorthe Bleses.

Dorthe Bleses’ vurdering af kvaliteten i danske daginstitutioner bliver bakket op af Charlotte Ringsmose, der er lektor i psykologi og forsker i den tidlige barndom.

»Vi ved, at det har en gavnlig effekt, når små børn kommer i højkvalitetstilbud. Men vi har ingen dokumentation for, at de dagtilbud, vi i dag kan tilbyde børnene, har den høje kvalitet, som kan gavne dem. Faktisk er det lige modsat,« siger Charlotte Ringsmose fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

»I øjeblikket ser vi, at mange bliver optaget på pædagoguddannelserne med meget lave karaktergennemsnit. Hvis man skal løfte børn fra socialt udsatte områder, kræver det tårnhøj faglighed. Man skal sætte alle sejl ind på at få de dygtigste ledere og de dygtigste pædagoger,« fortsætter Charlotte Ringsmose.

Kompetencer handler ikke kun om ordforråd

Bag regeringens tiltag ligger en antagelse om, at børnene kommer til at klare sig bedre i uddannelsessystemet, hvis de lærer dansk, før de skal begynde i skole.

Men en tredje forsker kritiserer den sprogforståelse, der ligger bag idéen om, at børn kun kan klare sig godt i livet, hvis deres danskkompetencer er på niveau med gennemsnittets ved skolestart.

»Den der forestilling om, at børn skal være på samme sproglige niveau for at klare sig, er en konstruktion,« siger Lars Holm, der forsker i sprog på Danmarks Pædagogiske Universitet ved AU.

»Man kan nok godt træne børnene, så man får kohorter (grupper, red.) af ensrettede børn, der kan det samme antal danske ord, men det er en underkendelse af, at børns sproglige udvikling handler om meget mere end enkeltord og en underkendelse af det, der kendetegner et mangfoldigt samfund,« fortsætter han.

Der er ikke belæg for, at det har en gavnlig effekt på børns samlede sproglige udvikling, at de lærer flere danske ord, mens de er helt små, siger han.

»Vi taler om etårige børn. Man forestiller sig, at de har godt af at blive taget ud af et hjem og sat ind i en vuggestue, hvor de voksne omkring dem taler et andet sprog, end det der bliver talt derhjemme,« siger Lars Holm og fortsætter:

»Man kan godt stille spørgsmålstegn ved, om det er den rette måde at gøre det på.«

Andre sprog bliver underkendt

I stedet for at fokusere på, at børnene partout skal øge deres danske ordforråd, bør man anerkende de sproglige ressourcer, de har med hjemmefra, anbefaler Lars Holm.

»I den politik, der bliver ført, ligger en total underkendelse af det sprog, der tales i hjemmet, og en total underkendelse af, at forældre og andre søskende har kompetencer til at støtte op om barnets sproglige udvikling,« siger han og fortsætter:

»Det er en rabiat lovgivning rettet mod en meget lille gruppe.«

Hovedparten af efterkommere i alderen 1- 4 år går faktisk allerede i vuggestue, børnehave, SFO eller andre dagtilbud, oplyste Udlændinge- og Integrationsstyrelsen i 2016 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Andelen af fireårige med indvandrerbaggrund, der gik i daginstitution i 2016, var endda en lille smule højere end andelen af danske fireårige i institution. Se figuren herunder.

Regeringen vil blande børnene

Små børn lærer især sprog ved at omgås og kommunikere med andre børn, siger Lars Holm.

Det er regeringen vist klar over. Ihvertfald indebærer det nye udspil, at små børn fra boligområder, hvor der bor mange familier med ikke-vestlig baggrund, fremover skal blandes med børn med dansk baggrund, når de er i institution.

Der må ikke længere være vuggestuer eller børnehaver, hvor et flertal af børnene ikke taler dansk derhjemme.

»Regeringen forsøger at rette op ved at sætte en grænse for, hvor mange socialt udsatte børn, der må være. Jeg blev meget overrasket over det. Det er et modigt politisk indgreb,« siger Charlotte Ringsmose, som har rådgivet regeringen om effekten af de såkaldte tidlige indsatser til helt små børn.

»Jeg er positivt stemt over, at regeringen nu er parat til at handle på børnenes vegne, for der er virkelig brug for, at vi får gjort noget ved den sociale ulighed i Danmark. Det er klart, at man er nødt til at tage politisk affære,« siger hun.

Fra 2020 må de enkelte daginstitutioner allerhøjst optage 35 procent børn fra de boligområder, der er på regeringens såkaldte ghettoliste - det vil sige områder, hvor der bor over 50 procent med indvandrerbaggrund, og hvor over 40 procent er arbejdsløse.

'Ghettoområder' blev mere udsatte

Den slags sociale eksperimenter er kendt fra USA. I nogle stater har myndighederne kørt børn væk i busser fra socialt udsatte boligområder for at sætte dem i institutioner i mere ressourcestærke boligkvarterer. Det kaldes desegregation.

Erfaringerne fra USA viser, at de udsatte boligområder blev endnu mere trøstesløse, end de var i forvejen, når børnene blev kørt væk for at gå i institution og skole.

»Pludselig var der ingen skoler, institutioner og lærere tilbage. De udsatte boligområder blev ladt endnu mere udsatte tilbage. I USA er man nået frem til, at man ikke kan lave desegregation uden samtidig at lave en boligpolitik,« siger Charlotte Ringsmose.

Selv om Charlotte Ringsmose altså glæder sig over, at regeringen gør noget for at give børnene bedre muligheder, kan hun ikke overskue konsekvenserne af desegregation i Danmark.

Tiden vil vise, om desegregation og obligatorisk vuggestue får en gavnlig effekt på de berørte etårige børn. Først når børnene bliver store, vil det være muligt at undersøge, om de klarer sig bedre i livet, end børn der ikke har deltaget i et læringstilbud, fra de var et år.