Forskere: Vuggestue-tvang i ‘ghettoer’ er et risikabelt eksperiment
Tvungen vuggestue kan skade børnene og er i direkte modstrid med den pædagogik, vi normalt hylder i Danmark, advarer forskere.  
vuggestue læringsforløb ghettoer dansk ghettoudspil daginstitution pædagogik

Ingen kender konsekvenserne af at tvinge forældre til at aflevere deres børn i vuggestue. (Foto: Shutterstock)

Næste år skal kommuner bruge tvang mod forældre, der bor bestemte steder i Danmark.

Nybagte forældre, der bor i et område, hvor der er mange indvandrere og arbejdsløse, skal aflevere deres et-årige børn i en institution. 

Hvis børnene ikke kommer mindst 25 timer om ugen i en dansk vuggestue, får forældrene frataget børnechecken. Det har et flertal i Folketinget netop besluttet.

Det er første gang i Danmarkshistorien, at forældre systematisk tvinges til at sende så små børn i institution. Vuggestue har altid været et frivilligt tilbud til nybagte forældre.

»Jeg fatter ikke, at tvang overhovedet er kommet på tale. Det er helt forkert. Det lyder lidt ligesom Gestapo,« siger en chokeret svensk forsker Ingrid Pramling, der er professor i pædagogik og forsker i børns læring på Göteborg Universitet.

Tvang er kun i 'ghettoer'

Tvungen vuggestue rammer kun forældre i udsatte boligområder, hvor over 50 % af indbyggerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, og hvor over 40 % af de 18-64 årige ikke har arbejde eller er i uddannelse. Nogle politikere kalder områderne for 'ghettoer'.

Læs mere på Socialministeriet.dk

Man svigter børnene

Selvom forskning viser, at børn, der kommer tidligt i en velfungerende daginstitution, har større chance for at klare sig godt i livet end børn, der bliver passet hjemme, er forskere oprørte over, at regeringen nu indfører tvang.

Flere advarer om, at tiltaget kan skade børnene og gøre arbejdslivet surt for pædagogerne:

»Der er aldrig kommet god pædagogik ud af tvang og mistillid. Man tager både pædagoger og børn som gidsler,« siger Signe Hvid Thingstrup, der er lektor på Københavns Professionshøjskole i forskningsprogrammet for pædagogik.

»Tvungen vuggestue er en utrolig dårlig idé. Man svigter børnene med det her tiltag,« lyder det fra Pernille Juhl, der er lektor på Roskilde Universitets Institut Center for Daginstitutionsforskning.

vuggestue læringsforløb ghettoer dansk ghettoudspil daginstitution pædagogik

Børn har brug for, at pædagoger anerkender forældrenes værdier, siger forskere. (Foto: Shutterstock)

Små børn har brug for samarbejde

En del forskning viser, at tidlige indsatser, hvor man arbejder målrettet eksempelvis med børns sprog har en effekt. Men ingen forskning viser, hvad der sker, når staten tvinger forældre til at aflevere små børn i en vuggestue, hvor der arbejdes med læringsforløb.

Flere af de forskere, Videnskab.dk har talt med, siger, at tvang i direkte modstrid med den pædagogik, der normalt bliver brugt i danske daginstitutioner.

Selvom små børn har godt af at komme i velfungerende daginstitutioner, kan tvang og særlige forløb rettet mod visse børn, der bor på en bestemt adresse, skade mere end det gavner, siger kritikerne.

Ifølge dem viser forskning, at:

  • Små børn i institution har brug for, at pædagogerne har en god dialog og samarbejder med forældrene. Ellers trives børnene ikke.

  • Når vuggestuer laver særlige forløb til nogle børn, bliver de pågældende børn fra starten stemplet som anderledes. Fra de er helt små, kan børnene derfor få en opfattelse af, at der er noget galt med dem.

  • Når politikerne på forhånd stempler visse forældre som ‘problem-forældre’, smitter det af på pædagogernes arbejde.

Dårligt samarbejde skaber mistrivsel

I det nye udspil lægger regeringen op til, at pædagoger skal registrere, om små børn fra de udsatte boligområder kommer i vuggestuen i de påkrævede 25 timer om ugen. Hvis børnene ikke er der nok, skal pædagogerne indberette forældrene til kommunen.

»Pædagogerne skal være kontrollanter, og det er et rigtig dårlig udgangspunkt for et godt samarbejde mellem hjem og institution. Hvis forældrene ikke er trygge og har tillid til pædagogerne, smitter det af på børnene,« siger Pernille Juhl.

Læringsforløb

Hvis forældre fra de udsatte områder ikke frivilligt afleverer deres 1-årige børn i en institution, skal børnene fra 2019 deltage i et særligt læringstilbud mindst 25 timer om ugen.

Læringsforløbet skal foregå i en almindelig vuggestue, hvor højst 30 % af børnene har indvandrerbaggrund. Der er sat 200 millioner af til at gennemføre de tvungne læringsforløb, hvor børnene skal lære om dansk sprog og værdier.

Pernille Juhl har i sin forskning fulgt en gruppe børn, der kommer fra socialt udsatte familier, for at finde ud af, hvordan de og deres forældre håndterer mødet med kommune og institutioner.

»Jeg finder, at forældrene holder kortene tættere og tættere på kroppen, desto mere kontrol de bliver udsat for. De bliver bange for, at det, de siger, bliver brugt imod dem,« siger Pernille Juhl og fortsætter:

»Under normale omstændigheder inddrager man forældrene som ressourcer. Pædagoger og forældre har en daglig udveksling om børnenes ve og vel. Det, er jeg bange for, vil gå fløjten, hvis forældrene bliver underlagt tvang og på forhånd bliver gjort til et problem.«

Signe Hvid Thingstrup, der blandt andet har forsket i småbørnspædagogik og inklusion, er enig:

»Det meget vanskeligt at etablere et samarbejde og god kommunikation, hvis børn og forældre er utrygge. Hvis pædagogerne ikke kan tale med forældrene om, hvordan barnet er derhjemme, og hvilke vaner det har, bliver det meget svært at hjælpe barnet pædagogisk,« siger Signe Hvid Thingstrup.

Børn bliver splittet mellem hjem og institution

Børn har brug for, at der er sammenhæng mellem det liv, de lever derhjemme, og den dagligdag, de har i daginstitutionen, viser forskning ifølge Pernille Juhl.

Hvis samarbejdet mellem forældrene og vuggestuen ikke fungerer, er det vanskeligt for barnet at leve et helt liv.

»Når man lægger sig ud med forældrene og mod deres vilje tvinger dem til at sende deres børn i daginstitution, overlader man det til børnene at skabe sammenhæng i hverdagen. Det er et svigt,« siger Pernille Juhl.

Mistænkeliggørelse kan skade børnene

Normalt arbejder pædagoger i danske daginstitutioner med en plan for, hvordan børnene skal udvikle sig. Pædagogerne tager udgangspunkt i de ressourcer, barnet har med hjemmefra.

Men regeringen har besluttet, at udvalgte børn skal glemme det sprog og de vaner, de har lært derhjemme, når de er i institution. Pædagogerne skal fokusere på at lære børnene dansk og introducere dem til danske værdier.

»Udgangspunktet er, at forældrenes måde at arbejde med barnet på er helt forkert, og at de ressourcer, barnet får derhjemme, ikke kan bruges til noget. Mistænkeliggørelse af en hel gruppe er normalt ikke et pædagogisk princip, vi hylder. Hvorfor skulle det virke for netop de her børn?« spørger Signe Hvid Thingstrup.

Pernille Juhl er enig:

»Man er nødt til at udforske åbent, hvad forældrene er optaget af. Hvilke liv lever de? Hvad er deres ressourcer? Vi kan godt blive ved med at sige, at de skal tilpasse sig, men jeg tror ikke, vi får ret meget ud af det,« siger hun og fortsætter:

»Man bør starte med at etablere en tillidsfuld relation, hvor man er nysgerrig på, hvad børnene kan, og hvad de interesserer sig for. Ligesom man gør ved alle andre børn.«

Børnene skal kompenseres

Regeringen lægger op til, at børn, der ikke frivilligt kommer i vuggestue, skal deltage i et forløb, hvor de skal lære om danske værdier, lære danske ord og kun høre dansk sprog.

Den slags læringsforløb kaldes kompensatoriske tiltag. Hensigten er, at pædagogerne skal forsøge at kompensere for noget, børnene ikke får derhjemme.

»Politikerne antager, at børn, der bor på bestemte adresser, har fejl og mangler, som pædagogerne skal kompensere for. Det skal de gøre ved at sætte intensivt ind og træne børnene,« siger Signe Hvid Thingstrup.

Men kompensatoriske tiltag er risikable, siger Pernille Juhl, som har undersøgt, hvordan det påvirker børn at blive taget væk fra de andre børn for at deltage i særskilte forløb.

»Jeg har aldrig set, at det gør noget godt for børnene, at man laver særlige indsatser isoleret fra det almindelige børneliv,« siger hun.

Børnene bliver stigmatiseret

Kompensatoriske tiltag bliver allerede brugt i tilfælde, hvor man er bekymret for, at et barn senere i livet kommer til at få vanskeligheder; for eksempel fordi det ikke har nok voksenkontakt derhjemme, eller fordi det ikke bliver stimuleret nok.

For eksempel har nogle vuggestuer indført dialogisk læsning, hvor pædagogen læser højt for barnet og taler med det om, hvad der står.

Regeringen lægger op til, at børnene fra de udsatte boligområder, skal følge et forløb, hvor de skal lære om dansk sprog og danske værdier. Men forskerne frygter, at man stigmatiserer børnene med sådan et tiltag.

Når politikere udpeger bestemte børn som nogle, der mangler noget og har brug for særlige forløb, er der risiko for, at det smitter af på pædagogerne.

»Retorikken påvirker det pædagogiske blik. Når politikerne taler om børnene som nogle, der er noget galt med, kan pædagogerne ikke undgå at blive smittet af det,« siger Signe Hvid Tingstrup og henviser til antropologiske studier, der viser, at de billeder, man på forhånd har hinanden, præger den måde, man taler sammen.

»Mistænkeliggørelse af en bestemt gruppe virker kontraproduktivt, og det er normalt ikke et princip, vi hylder i det pædagogiske arbejde,« slutter hun.

I artiklen Evig krig om pædagogik: Skal små børn lære eller lege, kan du læse, at danske pædagogik-forskere delt i to lejre: Nogle mener, at læringsforløb til små børn virker. Andre mener det modsatte. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.