Sovjet: Papirmangel afslører hemmeligheder fra livet bag 'jerntæppet'

Vi har alle i højere eller mindre grad en fornemmelse af, hvordan Sovjetunionens regime fungerede.

Mange af os har stiftet bekendtskab med Sovjetunionen ved at se eller læse populærkulturelle fortællinger om det kommunistiske styre - om det så har været John le Carrés spionromaner eller HBO-serien 'Chernobyl'.

Men hvordan var livet egentligt bag jerntæppet?

Det kan Birgitte Pristed, der er gæst i ForskerZonen's podcast, Vidensselskabet, kaste lys over.

Hun er lektor ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i sovjetisk bog- og mediehistorie.

Men i modsætning til forskere, der laver litterære analyser, undersøger Pristed i højere grad teksternes ydre - for eksempel bogomslag og kvaliteten af bøgernes papir.

Og foruden mediets påvirkning af indholdet, fortæller det også interessante ting om Sovjetunionens historie, som for eksempel hvordan hverdagen var, og hvordan propaganda fungerede.

»I forhold til de spørgsmål får bogen og det trykte ord en helt særlig betydning,« siger Pristed i ugens podcastafsnit.

Papirmangel viser, hvordan Sovjetunionen fungerede i praksis

I Sovjetunionen led man under en kronisk mangel på papir. Det gav papiret en forstærket betydning i samfundet end den, vi kender i dag, hvor papir ikke er en mangelvare.

Derfor kan man ved at studere papiret som medium lære meget om, hvordan ting fungerede i praksis.

Et eksempel på det er fra 2. Verdenskrig, hvor staten valgte at bruge noget af det værdifulde papir på at sende aviser, der skulle fungere som propaganda, til soldaterne på fronten. Men de samme soldater manglede samtidig cigaretpapir, og derfor røg de avisen i stedet for at læse den.

»Det viser at, selvom man har et propagandasystem, kan man ikke kontrollere, hvad modtageren gør ved den meddelelse,« fortæller Pristed.

Ligeledes er der også en lang række anekdoter om, at man brugte den marxistiske teoretiker og sovjetiske statsleder Vladimir Lenins samlede værker som toiletpapir i mangel på bedre alternativer.

På den måde fik millionoplagene af politiske værker en anden funktion end den tiltænkte.

For at høre mere om papirets udsagnskraft, om Sovjetunionens historie, samt hvordan papir og bøgers materialitet kan bruges som forskningsobjekt, kan du lytte til femte afsnit af Vidensselskabet.