Søren Pind er skeptisk over for anvendt forskning

Hæmmer grønkål kræft i at sprede sig? Virker lysterapi mod Alzheimers? Og kan kalk forebygge fedme?

I de seneste par år har staten lagt flest penge i forskning med konkrete mål – såkaldt anvendt forskning (se grafen nedenfor).

Men Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister er parat til en ændring af kursen i dansk forskningspolitik.

I et interview med Videnskab.dk understreger han, at det er vigtigt, at forskningen er åben og opnår indsigt ved tilfældigheder.

»Vi har gjort meget ud af i de senere par år, at forskningen skulle tjene et egentligt formål, den skulle kaste noget af sig. Men jeg er skeptisk over for statslig dikteret forskning. Jeg er meget optaget af den frie tanke,« siger han.

Grundforskning – ja tak

Den frie forskning kaldes også for grundforskning, og for Søren Pind handler det om at være åben for tilfældigheder.

»Penicillin er et glimrende eksempel på en opdagelse, der blev gjort ved en tilfældighed. Man kan også sætte spørgsmålstegn ved, om forskning med ét mål overhovedet er forskning?« spørger Søren Pind.

»Hvis du ved, hvad du leder efter, er der en stor risiko for, at du bliver blind for det, som, du ikke regner med, er interessant.«

De seneste år har staten bevilliget flere penge til anvendt forskning end til grundforskning. Er det en retning, du har tænkt dig at ændre på?

»Ja. Det er i hvert fald noget, vi kommer til at diskutere, og nu har vi også sat beløbene til grundforskning op lige så stille,« svarer Søren Pind.

Dermed indikerer han et skift i den linje, partiet Venstre hidtil har lagt i forhold til at prioritere anvendt forskning over grundforskning.

LÆS OGSÅ: Danmark bruger historisk mange penge på grundforskning

»Det er et dilemma«

Det var oprindeligt partifællen Helge Sander (V), der i 2004 satte kursen i forhold til at kræve noget konkret af forskningen.

Pengene skulle bruges på bestemte områder, blandt andet bio- og nanoteknologi, og der skulle udvikles produkter til gavn for dansk erhvervsliv.

Grundforskning kan da heller ikke stå alene, mener Søren Pind.

»Jeg kan godt se, at når vi bruger så mange penge fra offentlig side, må der være et mål med dem. Hverken anvendt- eller grundforskning kan stå alene. Men jeg synes virkelig, det er et dilemma,« siger han og tilføjer:

»Der er flere forskere, som har sagt til mig, at, de føler, det store fokus på resultatet presser dem. Jeg har tænkt mig at undersøge det nærmere og snakke med folk om det.«

Søren Pind er åben over for at ændre måden at fordele forskningsmidler på.

»Jeg har aldrig haft noget imod at udfordre etablerede strukturer. Der er endda nogle, der går rundt og siger til mig, at fordelingen af forskningsmidler ifølge ingeniørforeningen ikke har været rørt ved siden 1960’erne,« siger han.

Dog vil han ikke pille ved fordelingen af penge, før han har sat sig grundigt ind i området, understreger uddannelses- og forskningsministeren.

LÆS OGSÅ: Stor ulighed i fordeling af forskningsmidler

Dansk forskning er i front, men presset

Generelt går det dog godt med dansk forskning, mener Søren Pind.

»Vi ligger rigtig godt, når det kommer til antallet af publikationer. På de offentlige bevillinger ligger vi også meget højt med over én procent af BNP, og det er der ikke ret mange lande, der gør,« siger han.

Flere forskere beskriver, at de føler sig utroligt pressede over at skulle publicere så meget. Undersøgelser viser, at det går ud over kvaliteten af forskningen – Hvad tænker du om det?

»Derfor kan antallet af publikationer heller ikke stå alene som en indikator for god forskning. Jeg har ikke et endeligt svar på det spørgsmål, for det er et dilemma. Det er et problem, hvis man kun måles på sin produktion og ikke på kvaliteten af den,« svarer Søren Pind.

LÆS OGSÅ: Forskere advarer: Grundforskningsboblen er på bristepunktet

Samtidig mener han, at konkurrencen i forskningen er med til at drive den fremad.

»Fri konkurrence har rigtig mange gode aspekter – også, at man måler på antallet af publikationer. Men der skal ikke gå spekulation i det. Forskningen skal være drevet af nysgerrighed og hjertet – eller hjernen i virkeligheden,« siger han.

LÆS OGSÅ: Forskning bliver farlig, når de negative resultater glemmes

»Jeg har ingen seddelpresse«

Selvom Søren Pind er åben over for at prioritere grundforskningen, er han ikke parat til at åbne statskassen og give flere penge til forskningen.

Mener du, at vi skal investere flere penge i forskningen generelt?

»Jeg har ikke en seddelpresse, hvor jeg kan trykke de ekstra penge. Hvad jeg ønsker, og hvad jeg kan, er ikke nødvendigvis det samme.«

Så der er ikke flere penge til forskningen umiddelbart?

»Jo, hvis vores BNP vokser, og derfor er regeringens vision også vækst, fordi vækst kaster øgede midler af sig.«

Men hvis ikke BNP vokser, er der ikke flere penge til forskningen?

»Så er det, som det er nu.«

LÆS OGSÅ: Forskning skal drives af lyst

Skal Det Frie Forskningsråd nedlægges?

Videnskab.dk opfordrede i starten af januar 2017 vores læsere til at stille et spørgsmål til vores nye uddannelses- og forskningsminister.

Læseren Marc Andersen skrev, at han ville spørge Søren Pind, om han ønsker at nedlægge Det Frie Forskningsråd, sådan som den tidligere forskningsminister og venstremand Esben Lunde Larsen foreslog i 2013:

Venstre har tidligere ville afskaffe DFF, er det også en holdning som videnskabsministeren deler?

»Bevillingen til Det Frie Forskningsråd er faktisk steget fra 2016 til 2017. Og jeg har ingen planer om at nedlægge det,« lød svaret fra Søren Pind.

Læs mere om Søren Pinds visioner for forskningen i Danmark i artiklen: Søren Pind: Hvad skal vi med mennesker, når robotterne kommer?