Danmark bruger historisk mange penge på grundforskning
I Danmark bruger vi hvert år milliarder på forskning. En stor del af pengene går til grundforskning, hvor særligt det offentlige lægger en stor indsats.
Grundforskning, Videnskab.dk penge udgifter offentlige erhvervslivet Danmark

Både det offentlige og erhvervslivets udgifter til grundforskning er steget. Det lyder jo godt - men det er svært at gøre op, hvor mange af pengene der reelt går til grundforskning. (Foto: Shutterstock)

Både det offentlige og erhvervslivets udgifter til grundforskning er steget. Det lyder jo godt - men det er svært at gøre op, hvor mange af pengene der reelt går til grundforskning. (Foto: Shutterstock)

Debatten om dansk forskning har brug for et solidt, faktuelt grundlag at tage udgangspunkt i. Derfor har Videnskab.dk gravet relevante tal frem om finansieringen af dansk forskning.

Vi starter med de samlede udgifter til dansk forskning og bevæger os ned gennem statistikkerne.

Erhvervslivet forsker mest

Sidste år blev der samlet set forsket for knap 60 milliarder kroner i Danmark.

De 60 milliarder er et samlet tal, der dækker over forskning både i erhvervslivet og i det offentlige. Erhvervslivet udførte forskning og udvikling for 38,4 milliarder, mens det offentlige tegnede sig for 21,6 milliarder.

Dermed står erhvervslivet for cirka to ud af tre kroner, der forskes for i Danmark.

Det samlede beløb til forskning og udvikling er i sig selv på et historisk højt niveau, der siden 2009 har ligget stabilt lige omkring tre procent af bruttonationalproduktet (BNP), viser tal fra Danmarks Statistik. Se udviklingen herunder.

Den udvikling er beskrevet i artiklen Få lande bruger flere penge på forskning end Danmark.

Grundforskning udføres af det offentlige

De knap 60 milliarder kroner dækker ifølge OECDs forskningsstatistik over tre typer af forskning:

  • Grundforskning, dvs. forskning med formålet at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte
  • Anvendt forskning, dvs. forskning, hvor arbejdet primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder
  • Udvikling, dvs. arbejde med det formål, at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processor eller lignende

Der er stor forskel på, hvordan udgifterne til de tre forskningsarter fordeler sig for henholdsvis det offentlige og erhvervslivet. Det gælder især grundforskning.

Mens det offentlige i 2015 brugte knap ni milliarder på grundforskning, tegnede erhvervslivet sig kun for godt to milliarder. Samlet blev der altså brugt godt og vel 11 milliarder kroner på grundforskning.

Af grafikken herunder fremgår det, hvordan henholdsvis det offentliges og erhvervslivets udgifter fordelte sig på grundforskning, anvendt forskning og udvikling.

Omsat til procent brugte det offentlige 41 procent af forskningskronerne på grundforskning, mens det for erhvervslivet kun var 7 procent, det viser tal fra Danmarks Statistik.

Forskerstatistikken

Statistikken er baseret på OECD’s internationale retningslinjer, den såkaldte Frascati-manual, som definerer, hvordan forskning og udvikling skal måles.

I årtier er institutlederne ved hvert enkelt universitetsinstitut i Danmark blevet bedt om skønsmæssigt at vurdere hvor stor en andel af forskningen ved deres eget institut, som de ville karakterisere som værende grundforskning.

Tallene stammer fra Forskerstatistikken, som er en spørgeskemaundersøgelse udført af Danmarks Statistik.

Ifølge interesseorganisationen Danske Universiteter er der tale om de bedste tilgængelige data, som findes. Forskningsstatistikken er udarbejdet i en lang årrække i Danmark og andre OECD-lande efter samme principper. 

Vi kan på den baggrund godt have tillid til tallene.

Lille fremgang for grundforskningen

Omfanget af erhvervslivets forskningsindsats opgøres hvert andet år. For 2015 viser tallene en fremgang i grundforskningsaktiviteterne, der betyder, at vi samlet set når det højeste niveau for grundforskningsaktiviteter i perioden.

Selvom den samlede fremgang skyldes erhervslivet, er det dog fortsat det offentlige, der står for klar den største del af gurndforskningsaktiviteterne.

Se udviklingen fra 2009 til 2015 herunder.

Grafen viser, at både det offentlige og erhvervslivets udgifter til grundforskning er steget. Fra 2009 til 2015 er udgifterne til grundforskning steget fra 9,1 milliarder til 11,2 milliarder.

Hvad skal vi med grundforskning?


Videnskab.dk sætter fokus på grundforskning.

Vi tager dig med helt ind i maskinrummet af grundforskningen og finder ud af:

  • hvad skattekronerne går til,
  • hvilke projekter der bliver lavet,
  • hvem der står bag og
  • hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.

Se hele temaet om grundforskning

Videnskab.dk har præsenteret David Budtz Pedersen for tallene.

Han er lektor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet og forsker i forsknings- og innovationspolitik.

Han mener generelt det er glædeligt, at der bruges flere penge i sektoren.

»Det er et historisk højt finansieringsniveau. Der er et ekstraordinært momentum i hele sektoren. Det er et bevis på, at forskning og udvikling virkelig er kommet på den politiske dagsorden de senere år.«

Men, hvor meget forskning får vi for pengene?

Selvom David Budtz Pedersen som udgangspunkt glæder sig over, at der bruges flere penge på grundforskning i Danmark, er han ikke sen til at mane til besindighed.

Han mener ikke, at det giver et rimeligt udgangspunkt for diskussionen af, hvor mange penge Danmark bruger på forskning, når vi også regner ledelse, administration og udgifter til bygninger med i tallene.

»Man kan spørge sig selv, om der under det her ni milliarder store tal, reelt gemmer sig for ni milliarder grundforskning, eller om pengene også i vid udstrækning går til forskningsunderstøttende formål?« siger David Budtz Pedersen.

Den kritik udfolder han i en senere artiklen Stridspunkt: Får vi grundforskning for alle milliarderne?, hvor også interesseorganisationen Danske Universiteter giver deres besyv med.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.