Hvad er grundforskning?

Du er givet tit stødt på ordet grundforskning, både når Videnskab.dk omtaler konkrete projekter, og når snakken i den offentlige debat falder på, om vi får nok for vores forskningskroner.

Kritiske røster omtaler grundforskning som formålsløs forskning, der mest bliver lavet for forskernes egen skyld, så de kan blive klogere på et felt, ingen andre er interesserede i.

Ifølge direktøren for Danmarks Grundforskningsfond, Søren-Peter Olesen, er formålet med grundforskning »at samle viden om, hvordan naturen og mennesket er skruet sammen. Det er ikke afgørende, om den viden kan bruges eller ikke bruges til noget konkret; det vigtige er den øgede forståelse.«

Det lyder jo, som om grundforskning ikke peger i en retning, hvor vi får noget for pengene.

Alligevel poster samfundet milliarder af kroner i grundforskning i virksomheder, via universiteternes midler og via Danmarks Grundforskningsfond.

Derfor dykker Spørg Videnskaben ned i grundforskning: Hvad er formålet med den? Hvordan definerer man grundforskning og afgrænser den fra anden forskning? Og hvorfor er det så vigtigt, at den skal være uden konkret endemål?

Grundforskning giver forståelse og opfindelser

Det viser sig, at grundforskere helt grundlæggende arbejder ligesom alle andre forskere: De har hypoteser og teorier og laver eksperimenter og observationer for at finde ud af, hvordan verden hænger sammen.

Ifølge to erfarne grundforskere er et ganske særligt kendetegn, at:

• grundforskning søger svar på grundlæggende spørgsmål, som giver brede erkendelser, der kan bruges inden for mange felter – i modsætning til mere snæver
• anvendt eller strategisk forskning, der som regel vil give mere snævre svar inden for mindre felter.

Grundforskningsfondens direktør, Søren-Peter Olesen, koger formålet med grundforskning ned til: »Det er vigtigt for menneskeheden at forstå den verden, vi lever i. Vi skal bruge grundforskning til at forstå.«

En anden grundforsker, Poul Nissen, står på 10. år i spidsen for et grundforskningscenter med 107 millioner kroner i ryggen. Han uddyber:

»Det er utrolig vigtigt med grundforskning af den grund, at det er det, der gøder jorden for store opdagelser. Når vi drøner rundt på sociale medier og bruger elektroniske gadgets, og når vi får medicin under sygdom, kan det lade sig gøre, fordi der for 20-40 år siden var grundforskning i, hvordan man får maskiner til at snakke sammen, hvordan molekyler virker i cellen og så videre.«

»Dagens opdagelser bygger på tidligere årtiers grundforskningsinvesteringer i fremtidens ukendte udfordringer og muligheder,« siger Poul Nissen, centerdirektør for Centre for Membrane Pumps in Cells and Disease (PUMPkin) ved Aarhus Universitet.

Intet klart skel mellem to typer forskning

I den offentlige debat er en tendens til at lave en klar opdeling mellem grundforskning og anvendt forskning, så de nærmest er hinandens modsætning.

Anvendt forskning fremstår som arbejde mod et særligt mål – en vaccine, en ny vindmølle, et holdbart batteri – som både gør vores hverdag bedre og måske skaber produkter, Danmark kan sælge og tjene penge på.

Det virker oplagt, at man skal satse på strategisk, anvendt, resultatorienteret forskning, hvis man vil samfundet det godt.

Virkeligheden er dog anderledes. De to typer forskning er tæt forbundet, og tit er det meget svært at trække grænser i praksis.

Tag Poul Nissens grundforskning som eksempel. Opgaven for hans center ved Aarhus Universitet er at finde ud af, hvordan ionpumper fungerer i celler hos både mennesker, dyr og planter.

Det lyder meget snævert, men forskningen har i løbet af de første ni år gjort verden klogere på blandt andet:

• Behandling af svampeinfektioner i negle, fødder og i forbindelse med lungebetændelser
• Migræne
• Muskelsygdomme
• Natrium-kalium-pumpen - en lille, livsvigtig del af vores celler
• Kræftbehandling, idet alle kræftceller er afhængige af ionpumper – en startup-virksomhed i USA skal se nærmere på mulighederne for at helbrede prostatakræft ved hjælp af et stof fra planter

Grundforskning er også anvendt forskning

Resultaterne har kastet flere spinout-virksomheder af sig og har skabt yderligere projekter under Innovationsfonden, der støtter praktisk, resultatorienteret forskning. Alt sammen resultater, der er sprunget ud af nysgerrighed i grundforskningscentret, som popcorn hopper ud af en varm gryde.

»Al god grundforskning ender med helt nye perspektiver, der også kunne få praktisk anvendelse. Jeg vil mene, at alle grundforskningsprojekter oplever, at der kommer de her mere afledte projekter ud af det. Det er derfor, grundforskning har så stor effekt på folks dagligdag,« konstaterer Poul Nissen og tilføjer:

»Grundforskning er på den måde anvendt forskning, bare med et meget længere tidsperspektiv. Man kan ikke lægge de to typer forskning i afgrænsede kasser.«

LÆS OGSÅ: Danske forskere har banebrydende nyt om livsvigtigt enzym

Et laboratorium kan have to slags forskning

Samme oplevelse har Søren-Peter Olesen fra Danmarks Grundforskningsfond (DG), som årligt uddeler 400 millioner kroner for at give optimale rammer til dansk grundforskning.

»Når vi bevilger penge, ender vi tit i et grænseland. Vi ser, at forskere, der er gode til det ene, også er gode til det andet. Er du interesseret i en ny biologisk mekanisme eller et nyt halvlederprincip, ligger anvendelsen lige i forlængelse af det. Du kan sagtens have de to slags forskning i samme laboratorium, og det er helt fint.«

»Eneste dagsorden for os er, at grundforskningsdelen skal have høj kvalitet, og det er den, vores bevilling går til,« beretter direktør Søren-Peter Olesen, der som professor selv står i spidsen for 70 medarbejdere ved DG's Center for Hjertearytmi, der hører under Københavns Universitet og Rigshospitalet.

LÆS OGSÅ: Professor: Hvis alle gjorde som OPUS, ville videnskab drukne i bondefangeri

Grundforskning defineret ved sit mål

Men hvordan afgør man så overhovedet, om noget er grundforskning eller anvendt forskning? Hvor går grænsen mellem de to, når man skal lave en definition?

Er det for eksempel grundforskning, når en malariaforsker pludselig opdager en mekanisme, der potentielt kan bekæmpe kræft?

Er det grundforskning, når videnskabsfolk afsøger vores genom for at finde en sammenhæng mellem fødselsvægt og sygdomme?

Hvad hvis nogen har lavet noget tilsvarende før, er det så ikke længere grundforskning? Hvad hvis man rejser til Månen for 2. gang eller 3. gang – er det så stadig grundforskning?

LÆS OGSÅ: Europas bedste grundforskning kommer fra Danmark

Ifølge de to grundforskere er svaret på samtlige spørgsmål faktisk ret simpelt: Det afhænger af, hvordan forskeren går til emnet.

»Grundforskning er ikke defineret ved ekspeditionen i sig selv, men ved målet med den,« siger Søren-Peter Olesen. Med andre ord:

Hvis malariaforskere arbejder for at forstå naturen, er det grundforskning. I det øjeblik de starter et projekt for at finde frem til en mulig medicin, er det anvendt forskning.Hvis man screener menneskets genom for at forklare sammenhænge mellem sygdomme, er det grundforskning. Screener man for at finde ud af, hvor en ny medicin kan ramme bedst, er det anvendt forskning.Er du på Månen for anden gang for at undersøge andre geologiske forekomster end ekspeditionen før dig, laver du grundforskning. Faktisk er det stadig grundforskning, selvom du søger samme svar som en tidligere ekspedition.

Kan man lave grundforskning i fodbold?

For en udenforstående kan det jo være svært at vide, om en forsker er gået ind i et projekt med det ene eller det andet formål. Så er der andre, mere objektive måder at afgrænse grundforskning?

Er der for eksempel emner, som aldrig kan blive genstand for grundforskning? Hvad med et emne, alle kender til: Fodbold!

LÆS OGSÅ: Topforskere skaber bedre fodboldtræning

Kunne et projekt om fodbold være noget for Danmarks Grundforskningsfond at støtte med 100 millioner kroner?

»Ha, så skal det virkelig være godt!« udbryder Søren-Peter Olesen, inden han nuancerer:

»Omvendt er fodbold jo noget, du kan anskue fra mange forskellige udgangspunkter: psykologisk, idrætsmedicinsk, med spilteori og lignende, der verserer blandt matematikere, og som kan være utrolig givtigt.«

»Jeg arbejder selv med hjertemedicin og giver forelæsninger om ekstremsport og de omlægninger, der sker i kroppen, når man dyrker idræt. Der er en masse at lave, og tit kommer gennembrud jo fra områder såsom fodbold, der er uden for 'the beaten track',« siger Søren-Peter Olesen.

Man kan lave grundforskning inden for alt

Poul Nissen

LÆS OGSÅ: Kan man dø af grin?

Glade amatører kan også grundforske

Hvis det er til at finde grundforskning alle steder, kan alle så også udføre den? I princippet ja, lyder det.

»Masser af grundforskning bliver lavet uden for universiteterne. Selvfølgelig i virksomheder, men også blandt amatører. Tænk på amatørarkæologer, der hvert år bidrager med tusindvis af fund, som de har en imponerende viden om,« bemærker Søren-Peter Olesen.

Poul Nissen er helt enig.

»Forskning er jo drevet af mange ting. Dels teknisk udvikling, der gør opdagelser mulige, dels et behov for at erkende noget, dels tilfældigheder eller held; serendipitet – man støder på noget, man ikke havde regnet med eller udviklet på. Og selv den gladeste amatør kan jo støde på noget, man ikke havde tænkt på før,« siger han.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du hjælpe med at løse forskningens mysterier

Videnskab.dk ser nærmere på grundforskning

Grundforskning er altså kendetegnet ved, at man – en forsker, en glad amatør – kaster sig ud i at undersøge naturen eller mennesket uden noget andet ønske end at ville forstå, hvordan og hvorfor det hele hænger sammen, som det gør.

Erfaringen viser i øvrigt, at det kaster både opdagelser og opfindelser af sig i en grad, som anvendt eller strategisk forskning ikke gør.

Videnskab.dk ser nærmere på grundforskningsprojekter hen over efteråret i et større tema: 'Hvad skal vi med grundforskning?' Har du konkrete ideer til sager, vi i den forbindelse bør dykke ned i, må du endelig skrive i kommentarfeltet herunder.

Vil du hellere have svar på alt muligt andet – og oven i købet vinde en T-shirt – kan du også vælge at skrive et spørgsmål til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk.