Mandag den 21. maj 2012 offentliggjorde Task Force om fremtidens dagtilbud sin rapport med anbefalinger til hvordan dagplejer, vuggestuer og børnehaver skal indrettes fremover. Rapporten er bestilt af Ministeriet for Børn og Undervisning.
De to primære pejlemærker for fremtidens dagtilbud, kan man forstå, skal være hhv. læring og inklusion. Børn skal altså lære mere, også inden skolestart, og det skal foregå i forpligtende og inkluderende fællesskaber.
Umiddelbart er det vanskeligt at være uenig, men ikke desto mindre finder jeg, at der er grund til bekymring over hvad rapporten og pejlemærkerne undlader at beskæftige sig med, nemlig leg.
Det er svært at være decideret uenig
En hurtig søgning igennem rapportens tekst viser at ordet leg forekommer en enkelt gang. Hertil kommer at rapporten et par gange nævner begrebet ‘legeaftaler’, som den fremhæver vigtigheden af at forældrene sørger for at arrangere. Den ene gang, begrebet leg forekommer, er det i en sammenhæng, hvor der lægges vægt på at legen skal understøtte trivsel, udvikling og læring.
Igen er det svært at være decideret uenig, men det forekommer alt i alt påfaldende at der ikke på noget tidspunkt i rapporten fokuseres på at leg er en altafgørende aktivitet og praksis i børns liv, der fungerer som selve fundamentet for kognitiv, social og kropslig læring.
Legen er en grundlæggende menneskelig udtryks- eller værensform, der som sit væsentligste kendetegn har at den er en praksis, der bærer sit formål i sig selv.
Legen har en grundlæggende almendannende funktion
Det er dog ikke det samme som at legen ikke har positive sidegevinster – tværtimod. Igennem legen lærer mennesket sig selv at kende, man kan afprøve sine kompetencer, gøre det umulige og blive en bedre udgave af sig selv, i samspil med andre mennesker og med legens strukturer og legemedier.
Som sådan kan legen siges at have en grundlæggende almendannende funktion, der ikke kan måles og vejes, men som er afgørende for børns udvikling som hele mennesker.
Det er derfor bekymrende at rapporten om fremtidens dagtilbud så entydigt overser legen – eller blot ikke finder den væsentlig at beskæftige sig med eller komme med anbefalinger om. Rapporten kommer nemlig til at fokusere ret ensidigt på faglig læring og meget lidt på almen dannelse og udvikling, menneskeligt samvær og filosofisk undren.
Forældre skal læse med deres børn
Ministerens udlægning af rapporten, herunder hendes noget rigide anbefaling (eller påbud) om at forældre skal læse for deres børn 20 minutter hver dag, lider af samme mangelsygdomme.
Ikke mindst i hendes argumentation for de 20 minutters læsning, der går på at det styrker barnets sprog og gør det mere skoleparat. 20 minutters daglig læsning er helt sikkert en god ting. Men det er det, fordi det indebærer 20 minutters nærkontakt mellem barn og voksen og fordi det kan danne grobund for spændende samtaler eller – som alle gode historier kan – spændende og sjove lege.
Men den slags tæller tilsyneladende ikke hos hverken Task Force eller minister.
