Skolen gør danske elever til verdensmestre i demokrati

Den danske ungdom har andet på hjernen end den nyeste smarte mobiltelefon - og om bukserne skal være med hængerøv eller ej. Faktisk er danske unge super-demokrater.

En international undersøgelse viser nemlig, at eleverne i danske 8. klasser er blandt de absolut mest kompetente, når det kommer til viden om samfundet og evnen til at tænke demokratisk. Jens Bruun - der forsker i politisk dannelse ved Danmarks Pædagogiske Universitet – står bag den danske del af undersøgelsen.

Han er nu i gang med analysere tallene. De foreløbige resultater peger i retning af, at skolen bærer en vigtig del af ansvaret for de gode tal. »I andre landes skoler er det almindeligt, at undervisningen i samfundsfag går ud på, at eleverne skal lære at tilpasse sig samfundets værdigrundlag, altså hvad man opfatter som lov og ret.« »Men i danske skoler lærer eleverne ikke kun om samfundets værdigrundlag. De lærer også at forholde sig kritisk til værdigrundlaget. Det gavner elevernes demokrati-forståelse,« siger Jens Bruun.

Værdierne skal diskuteres for at blive bedre

Han fortæller, at en kritisk holdning til samfundets værdigrundlag er meget vigtigt for demokratiet.

»Der er det paradoks i demokratiet, at borgerne på den ene side skal tilegne sig de demokratiske værdier. På den anden side er en af de demokratiske værdier netop, at værdierne hele tiden er til debat – at man skal være kritisk.« »Men sådan skal det være. Kun på den måde får man diskuteret, om vi stadig har de værdier, der er bedst for samfundet. Og den diskussion har eleverne altså allerede i skolen,« siger Jens Bruun.

Lærerne ønsker sig kritiske elever

Et af undersøgelsens resultater viser da også, at danske skoleelever er de i verden, der føler, at der er mest plads til uenighed og diskussion i klasselokalet.

»Det passer godt sammen med, at undersøgelsen også viser, at danske læreres målsætning er, at eleverne skal forholde sig kritisk til tingene. Lærerne opfordrer eleverne til at komme frem til deres egne holdninger.« »Der er stor forskel på, om læreren kommer ind i klasselokalet, gennemgår et pensum og siger 'tak for i dag'. Eller om lærerens pensum er, at eleverne skal forholde sig kritisk,« fortæller Jens Bruun. Typisk opstiller danske lærere for eksempel små politiske scenarier, som eleverne skal forholde sig til.

Læreren kan eksempelvis spørge, om det er i orden, at man betaler skat, og eleverne kan finde deres egen holdning til spørgsmålet.

Eleverne lærer balancen mellem fællesskab og individ

Men det er ikke kun undervisningen i samfundsfag, der gør de danske skoleelever til super-demokrater. Hele det danske undervisningssystem er gennemsyret af demokratiske tanker, fortæller Jens Bruun.

»Danske lærere vil meget gerne lave projektarbejde og gruppearbejde. Det får eleverne til at samarbejde og lytte til hinanden.« De enkelte elever oplever samtidig, at der også er fokus på dem som enkeltpersoner, fordi lærerne også laver differentieret undervisning – altså undervisning henvendt specielt til hver enkelt elev. På den måde lærer eleven at finde balancen mellem sig selv og fællesskabet. »Det er vigtigt at kunne i et demokrati,« siger Jens Bruun.

Indvandrerbørn klarer sig overraskende godt

Et opsigtsvækkende resultat er også, at børn af indvandrere klarer sig godt i undersøgelsen sammenlignet med immigrant-børn i andre lande.

Nok klarer indvandrer-eleverne sig overordnet set ikke helt så godt som flertallet af etnisk danske elever. Men sammenlignet med indvandrer-børn i de lande, vi normalt sammenligner os med, ligger de højt. Faktisk lige så højt som de andre landes 'indfødte' elever. Derfor er resultatet godt, vurderer Jens Bruun og konstaterer, at selv de danske elever, der ved mindst om demokrati, klarer sig ganske godt internationalt set.

Demokratiet gennemsyrer de nordiske samfund

Selv om skolen spiller en stor rolle i den succes, smitter demokratiet i verden udenfor de danske skoler sandsynligvis også af på de unge. »Demokratiet er overalt omkring os i vores hverdag. Mange borgere er for eksempel medlemmer af beboerforeninger eller bestyrelser i skoler og børnehaver,« siger Jens Bruun.

Han fortæller, at Danmark på det punkt ligner de andre nordiske lande, der også har klaret sig godt i undersøgelsen. »Demokratiet er netop de nordiske landes styrke. I et globalt perspektiv er vi i Norden præget af demokrati og en forestilling om, at vi skal være lige. For eksempel har vi ret stor ligestilling mellem kønnene.«

»Faktisk ser vi ligheden og demokratiet som en selvfølgelighed. Og det smitter nok også af på de unge menneskers forhold til de ting.« »De nordiske unge tænker ikke over, at de er demokratiske – de er det bare,« siger Jens Bruun.

Nordiske elever praktiserer demokratiet bedre end asiaterne

Han vurderer, at asiatiske lande også har klaret sig godt i undersøgelsen, fordi der er tale om unge demokratier. Skolerne i Taiwan og Sydkorea - som ligger i top-fem med de nordiske lande - har derfor gjort en ekstra indsats for, at eleverne skal vide, hvad demokrati indebærer. Men Jens Bruun vurderer, at de asiatiske elevers demokratiforståelse ikke er nær så dyb som de nordiske elevers. Asiaterne ved, hvad de skal svare i en test. Men når det kommer til at praktisere demokrati, er de nordiske unge dygtigst, vurderer Jens Bruun.