Hvis nutidens dyreaktivister vidste, hvad der foregik i Odense i middelalderen, ville de nok blive en anelse blå i hovedet:
Unge katte, typisk lige under et år gamle, dræbt på samlebånd af garvede ’skindere’: Et hårdt ryk i hovedet, et snit over kraniet, på den nederste del af kæbepartiet og rundt om benene, hvorefter pelsen blev flået af, og knoglerne kasseret i et affaldshul eller på den bare jord til glæde for områdets sultne hunde.
Formentlig en form for regulær pelsindustri.
De skriftlige kilder fortæller os næsten ingenting om menneskets forhold til katte i middelalderen, men de arkæologiske fund tyder på, at det var langt mindre sentimentalt end i dag, fortæller arkæolog Kirstine Haase, som er i gang med at skrive ph.d. om Odense i middelalderen.
»Det er et moderne fænomen, at vi ikke bryder os om tanken om at bruge katte på den måde. I middelalderen var katten et nyttedyr, der holdt mus og rotter væk, og hvis den ikke skaffede føde selv, var det bare ærgerligt. De pelsede dyr var unge, og det er sikkert både fordi, deres pels var blødere, men også fordi de var mere skrøbelige og ikke overlevede den første vinter,« siger hun.
\ Læs mere
Katte havde flere funktioner
Udgravningerne i Odense by dækker over en tidsperiode fra omkring år 1000 til år 1500, hvilket mere eller mindre tegner sig for hele middelalderen i Danmark. Typisk angives denne periode til at starte i år 1050 og slutte med Reformationen i år 1536.
Fundene fortæller en vigtig historie om, hvordan en by fungerede i middelalder-Danmark, eksempelvis når det kommer til udnyttelse af ressourcerne, fortæller Kirstine Haase.
\ Kattepels brugt til muffer i efterkrigstiden
Kirstine Haases research afslører, at udnyttelsen af kattepels langt fra er forbeholdt middelalderen.
Selvom det måske er svært at forestille sig i dag, blev katteskind brugt til handsker, pels og muffer helt frem til tiden efter 2. Verdenskrig.
»Lige umiddelbart ser det ud til, at man har udnyttet alt ned til mindste knoglefragment, og det er kattene et godt eksempel på. Det har været et dyr, man opdrættede. Den fungerede både som museforskrækker, og samtidig kunne man så bruge pelsen fra dem og på den måde holde bestanden nede. De havde altså mere end én funktion,« fortæller Kirstine Haase, som både er tilknyttet Odense Bys Museer og grundforskningscentret UrbNet (Centre for Urban Network Evolutions) på Aarhus Universitet.
»Og så har børn og andre med et blødt hjerte da sikkert også leget lidt med dem i ny og næ. Der er jo trods alt ingen, der kan stå for en sød kattekilling,« tilføjer hun.
\ Læs mere
Modne hunkatte holdt som 'avlsdyr'
Det første fund af katteknogler fra Odense blev faktisk allerede gjort i 1970, men dengang vidste arkæologerne ikke, om der var tale om et isoleret fænomen.
Fundet stammede fra et hul, som blev brugt som en slags skraldespand, hvor der lå intet mindre end 1.783 knoglefragmenter fra katte. Det svarede til mindst 68 katte, og der var på daværende tidspunkt tale om det absolut største enkeltfund af katte.
Knoglerne blev dateret ved hjælp af kulstof 14-metoden til at stamme fra omkring år 1070, plus minus 100 år. Usikkerheden bunder i, at datidens metoder til at datere ikke var helt så præcise, som dem vi har i dag.
Zoolog Tove Hatting konstaterede dengang, at der primært var tale om ungkatte, alle med adskillige skæremærker på kranierne og den nederste del af kæbepartiet. Dyrene var tydeligvis pelsede.
I en videnskabelig udgivelse i Danish Journal of Archeology fra 1990 skriver hun, at »aldersfordelingen af dyrene i hullet viser en overvægt af dyr, som er lige under et år gamle; en række knogler stammer fra små, modne hunkatte, formentlig avlsdyr. Det tyder på, at dyrene blev holdt i fangenskab.«
Eller med andre ord: en kattefarm.
Svært at vurdere skala ud fra ét fund
Fundet fra 1970 skete dog ikke i forbindelse med en egentlig udgravning, og det er først nu – i forbindelse med en moderne omlæggelse af bycentrum i Odense – at det har været muligt for arkæologerne at dykke ned i middelalderbyen og undersøge, om fundet står alene.
»Det er altid svært at vurdere skalaen ud fra ét fund. Var det én kattefarm, hvor der boede en specialiseret håndværker, eller var det faktisk noget af det, man levede af i området? Derfor holdt vi særligt øje med katteknogler i forbindelse med de nye udgravninger,« fortæller Kirstine Haase.
Udgravningerne har fundet sted over to omgange, men det er særligt data fra den første fase, nemlig bebyggelsen langs den gamle hovedgade, Kirstine Haase bruger i sin ph.d.
»Hovedgaden var allerede dengang en central gade med mange handelsboder. Det har været et knudepunkt helt tilbage i vikingetiden,« siger hun.
\ Vidste du, at ...
... 'Kat' var ret almindeligt som efternavn i middelalderen?
Kilde: Historiker og professor ved Aarhus Universitet Bjørn Poulsen
»En stor andel« katteknogler
80.000 knoglefragmenter blev analyseret, og ud af dem kunne det lade sig gøre at artsbestemme cirka halvdelen. 1.200 fragmenter viste sig at stamme fra katte.
Det er, ifølge Kirstine Haase, »en stor andel.«
Det er stadig svært at fastslå, hvor udbredt pelsning af katte har været, men noget tyder i hvert fald på, at det var en praksis, der i en eller anden udstrækning fandt sted på tværs af byen, fortæller hun.
»De katteknogler, vi har fundet, ligger mere spredt end det første fund. Nogle af dem i affaldshuller, andre på møddinger, og det peger måske mere i retning af, at man lige har skullet bruge noget fór til sine handsker eller en pelskrave til sin frakke. Men det er svært at sige, om det dækker over dag til dag flåning eller egentlige håndværkere,« siger Kirstine Haase.
\ Læs mere
Samme mønster i andre byer
I forbindelse med arbejdet på sin ph.d. er Kirstine Haase gået på jagt efter øvrige kattefund og har blandt andet fundet det samme mønster i Slesvig, som i middelalderen var en del af Danmark.
»Helt overordnet er der tale om nogenlunde samme mængde. Det gentager sig også, at det er unge dyr på mellem 6 og 12 måneder, som er blevet pelsede,« fortæller hun.
Også i en udgravning af Læderstræde i Roskilde gentager dele af mønstret sig; her er godt nok kun tale om en enkelt deponering, som den oprindelige fra Odense, men igen stammer en betydelig andel, 434 svarende til 16 procent, af knoglerne fra katte. Ungkatte, som er blevet – ja, du gættede det: pelsede.
\ Er 'Læderstræde' et middelalder-navn?
Oprindelsen til gadenavnet Læderstræde i Roskilde fortaber sig i det uvisse: Det er første gang nævnt med sikkerhed i 1600-tallet.
Det er dog ikke usandsynligt, at navnet er fra middelalderen.
Roskilde havde for eksempel i middelalderen Skomagergade, hvor det kan dokumenteres gennem middelalderlige skriftlige kilder, at der har boet mange skomagere, ligesom arkæologiske fund af redskaber og affald bekræfter skomagernes tilstedeværelse her.
Kilde: Jesper Langkilde, museumsinspektør ved Roskilde Museum
»De har haft en eller form for kattefarme, hvor kattene er blevet opbevaret tæt i bure,« fortæller Katja Leander Hansen, som har skrevet speciale ved Københavns Universitet om dyreknoglerne i Læderstræde.
»Det er interessant at se, at mange af lemmeknoglerne er brækket og vokset skævt sammen igen. De er blevet behandlet rigtig dårligt, i forhold til hvordan man behandler katte i dag. På det tidspunkt har det været et produktionsdyr,« tilføjer hun.
Hvad er straffen for at dræbe kongens kat?
Ifølge Katja Leander Hansens vejleder på specialet, Anne Birgitte Gotfredsen, minder kattefundene fra Odense og Roskilde meget om hinanden.
»Det interessante er, at de alle ser ud til at være holdt for skindets skyld,« fortæller Anne Birgitte Gotfredsen, som er ekstern lektor ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet og ekspert i dyreknogler.
Hun har med sin kollega Kristian Murphy Gregersen forsøgt sig med en søgning af ’katte’ og ’middelalder’ i Statens Naturhistoriske database, men resultatet – 45 danske fund – er vagt, fordi det for eksempel ikke fortæller noget om, om der er mange eller få katteknogler.
Også det historiske materiale er meget sparsomt, men det ér lykkedes Kristine Haase at finde enkelte, udenlandske skriftkilder, der nævner katte og/eller kattepels.
Eksempelvis ridser et walisisk juridisk dokument, som er nedskrevet i 1100-tallet, men formentlig stammer fra år 948, at strafferammen op for at ’dræbe den kat, der vogter kongens stald’: En bøde svarende til værdien af et får samt nok korn til at dække katten helt, når man holdt den i halen, mens dens hoved rørte ved jorden.
Kattes værdi faldt
I en islandsk lovkilde fra 1100-tallet fremgår det, at to skind fra gamle hankatte er lige så meget værd som seks lammeskind eller tre ræveskind, mens en norsk lovtekst fra slutningen af 1200-tallet sætter værdien af en kat ganske lavt, på linje med et bælte eller en kniv.
\ Vidste du, at ...
... hos en dansk middelalderlæge ved navn Henrik Harpestreng indgik katte i lægemidler: Man tog en lille kat og kløvede den - eller en ung kat og flåede den.
Kilde: Historiker og professor ved Aarhus Universitet Bjørn Poulsen
Noget tyder altså ifølge Kirstine Haase på, at kattene havde en højere værdi i begyndelsen af middelalderen end senere – måske fordi de blev mere udbredte og almindelige.
»Det fortæller os jo rigtig meget om, hvordan dagligdagen var i en handelsby på det tidspunkt: Hvordan man klædte sig, og hvor afhængig man var af ressourcer udefra, i forhold til hvor meget man selv kunne producere,« siger hun og fortsætter:
»Det giver os et indblik i den dagligdag, man havde, og en indsigt i, hvordan det var at stå op om morgenen for 1.000 år siden. Det er det, vi kan spejle os i, og derfor er det en helt unik mulighed at få lov til at lave en udgravning som den her midt i urørt middelalderby.«
