Irske lodder var vigtigt handelsværktøj i vikingetiden

De store sølvstrømme, der i vikingetiden nåede til Skandinavien – først det arabiske sølv fra Rusland, senere mønter fra Tyskland og England – blev for en stor dels vedkommende omdannet til sølvsmykker af lokale håndværkere.

Meget af sølvet ankom som mønter, hvad enten det nu skete ved handel, plyndring eller som erlagt danegæld, men i begyndelsen var det sølvets vægt mere end mønterne i sig selv, der var det centrale element.

Derfor var vægten et vigtigt hjælpemiddel, og til vægten hører selvfølgelig loddet. Lodder var blandt vikingetidens vigtige redskaber som en nødvendig forudsætning for mange slags handel. Med vægtlodderne kunne man værdisætte varer og få den korrekte betaling – selve nerven i handelstransaktionen. Handel var et højt specialiseret erhverv, og der kunne være store værdier på spil.

Lodder har siddet på skrin og kors

Vægtlodder er ikke ualmindelige fund fra vikingetiden, og fra Danmark kendes mindst seks eksemplarer, som har særlige historier at fortælle. Lodderne er lavet af små irske pyntebeslag, som er brækket af de genstande, de oprindeligt var fastgjort til – det kan dreje sig om skrin, kors og andet inventar fra kirker og klostre.

Senere er beslagene lavet om til vægtlodder ved at trykke dem ned i bly, så de fik den ønskede vægt.

Selve beslagene er af forgyldt bronze, og nogle af dem er yderligere pyntet med indlagt rav. Disse vægtlodder, der oprindelig har siddet på fornemme kirkelige sager, er altså endt i vikingernes samfund, hvor de fik en helt anden anvendelse.

Vægtlodderne optræder i flere sammenhænge

Nogle af vægtloddernes beslag er cirkulære, og da kan vi med nogenlunde sikkerhed fastslå, at de har været fastgjort på relikvieskrin.

Der kendes flere af denne slags skrin, som stammer fra kirker og klostre. Man kan forestille sig, at en flok hærgende vikinger har brækket pyntebeslagene af for at tage dem med hjem, hvor de kunne laves om til smykker eller vægtlodder.

Denne form for dårlig opførsel var dog ikke forbeholdt skandinaverne – også interne kampe og magtkampe i Irland kunne gøre de lokale mænd til plyndringsmænd. Men faktum er, at vægtlodder med irske beslag ofte optræder i et skandinavisk miljø. Udover de danske fund kendes vægtlodderne fra 'vikinge-sammenhæng' i Norge og fra en stor gravplads ved Kilmainham-Islandbridge nær Dublin i Irland.

Lodder understreger internationale forbindelser

Beslagene fra Tissø og Øster Vandet har andre former. Det ene er firkantet og det andet er udformet som en mandsmaske. Disse kan have siddet på flere forskellige ting, men kan ikke så entydigt som de cirkulære beslag knyttes til bestemte slags kirke- og klosterinventar.

Disse irske vægtlodder med deres 'fremmede' beslag dokumenterer altså, at der har været livlig kontakt med fremmede egne i vikingetiden. Det er ikke specielt overraskende. Det har længe været kendt, især fra de skriftlige kilder, der beretter om vikingernes plyndrende og hærgende adfærd blandt deres naboer.

Det interessante er, at der inden for de seneste årtier gøres flere og flere fund med metaldetektorer, der understreger disse forbindelser. Blandt de mange tusinde fund, der hvert år gøres af frivillige og entusiastiske detektorførere, optræder ind i mellem sådanne sjældenheder.

Disse fortæller både om vikingernes kontakter til naboerne, men vidner også om konflikter, idet kirker og klostre næppe frivilligt afgav deres værdifulde skatte.

Købmænd skulle kende folkeslag

At man omarbejdede 'fremmede' pyntebeslag til andet end vægtlodder er ikke et ukendt fænomen i Skandinaviens vikingetid. Man kender også til andre genstande, især fibler (brocher), der oprindeligt har været beslag, men som er blevet omarbejdet.

Fænomenet er i sig selv interessant, for hvorfor anvendte man disse 'genbrugs-beslag'? Var det udelukkende, fordi man syntes, de var flotte og eksotiske, eller kunne der ligge noget andet bag? De genbrugssager, det her handler om, er vægtlodder.

Når man handlede med landsmænd, kunne der være en risiko for alle parter:

Handelen kunne gå galt; det kunne ende med, at man blev snydt, kom i klammeri eller dét, der var værre. Når man så handlede med ukendte folk fra fjernere egne, blev der tilføjet endnu et usikkerhedselement – man havde med folk at gøre, hvor man ikke kunne tage det som en selvfølge, at man delte verdenssyn, principper og moralske begreber.

Derfor var det vigtigt, at man som professionel købmand havde en stor viden om mange forskellige folkeslag, så man kunne begå sig blandt meget forskellige mennesker.

Der må have været stor status i at besidde denne viden – for den var forudsætningen for mange handler i vikingetiden, der netop er præget af omfattende kontakt til den store verden uden for Skandinavien.

Paradoksalt nok kan vægtlodderne med de irske beslag, der oprindelig er fremskaffet ad konfliktens vej, opfattes som en demonstration af købmandens viden om fjerne egne og hans evner til at indgå handelsforbindelser med 'fremmede folk'.

Lodder som statussymbol og vigtigt værktøj

De særegne vægtlodder med de irske beslag kunne have to funktioner – udover deres primære funktion som vægtlodder. De kunne dels signalere købmandens status: »Jeg er en købmand, der har nogle luksusgenstande og har adgang til denne slags sjældenheder.«

Men de kunne også signalere over for de fremmede, at her var der en købmand, der kunne begå sig uden for sin egen snævre kreds: »Jeg forstår fremmede kulturer og er villig til at indgå i en handel på foranderlige vilkår.«

En handel er, i sin enkleste form, et møde mellem to mennesker, hvor en aftale indgås og værdier udveksles. Men det er også et møde, hvor der sker en udveksling af ord, og hvor kulturer og meninger mødes.

De konkrete spor giver kun fingerpeg

Det er yderst vanskeligt mere end tusinde år efter, blot ud fra arkæologiske fund, at gisne om, hvordan sådan nogle møder spandt af. Men de konkrete spor – de genstande som vikingerne efterlod sig – kan give os et fingerpeg om nogle af de ideer og værdier, der var i spil.

Det er de 'irske vægtlodder' et godt eksempel på. Disse vægtlodder kunne tilføje et ekstra lag af informationer til de handlende – deres internationale udformning kunne signalere, at købmanden var en verdensmand, der kunne begå sig blandt fremmede, samt at man som fremmed trygt kunne handle med ham: Denne købmand var indstillet på at handle med udenlandske naboer, der kunne have andre værdisæt end hans egne.

Det kan være nogle af forklaringerne på, at vi ind i mellem finder disse meget specielle og bogstaveligt talt sammensatte oldsager fra vikingetiden.

Denne velfriserede irske mandsmaske med indlagte ravøjne, sekundært omdannet til et lod, er fundet ved Øster Vandet nær Thisted. 700-årene. (Foto: Thisted Museum)

Vægtlod fra Lejre. Det forgyldte beslag er fastgjort til en cylindrisk blyklods. (Foto: Cille Krause)

Vægtlod med irsk bronzebeslag, fundet ved Selsø i Hornsherred. (Foto: Nationalmuseet)

Vægtlod fra kulturlagsudgravning i Algade 9, Aalborg. Beslaget er irsk og fra 800-årene. (Foto: Christian Vrængmose Jensen)

Kvadratisk beslag med ravindlagt midterfelt, indpresset i bly. Fundet ved Tissø. (Foto: Pia Brejnholt)

Sammenklappelig norsk skålvægt fra Vestre Dolven. Fundet i en høj sammen med økse, sværd og tang. (Efter Rygh 1885)

Vægtlod med irsk bronzebeslag fundet ved vikingetidsbebyggelsen Trabjerg nordøst for Holstebro.

Tegning af lod på foregående billede. Tegningen fremhæver ornamentikkens tredelte komposition, som er et typisk irsk træk. 700- eller 800-årene. (Tegning: Peter Vang Petersen)

En fisker på den irske sø Lough Erne fik i 1892 bid af en fisk, som viklede snøren omkring et relikvieskrin, før begge blev trukket op. Inde i skrinet var et mindre; begge er lavet af takstræ, som er beklædt med bronze. Bemærk beslaget på låget af det store skrin. (Foto: Irish National Museum, Dublin)

1 / 9