Handelen mellem Rusland og Vesten bliver svær, når EU nu har besluttet at lukke mange russiske bankers brug af Swift, en tjeneste, der gør det muligt at overføre penge mellem banker, der ikke er i samme land.
Det er sanktioner, der har til formål at ramme Ruslands evne til at finansiere krigen.
»Ved at forhindre økonomiske transaktioner med Rusland bliver det sværere at handle med Rusland, hvilket rammer landets eksportindtægter,« siger Hilde C. Bjørnland, professor i økonomi ved Handelshøjskolen BI i Norge.
Så hvordan vil dette ramme Rusland?
»Rusland er afhængig af import, så det vil gradvist lamme den økonomiske aktivitet,« siger Hilde C. Bjørnland til forskning.no, Videnskab.dk‘s norske søstersite.
Vil gradvist resultere i inflation i Rusland
Isolationen vil ramme Ruslands økonomi alvorligt, både på kort og lang sigt. Det er ikke kun oligarker, der bliver ramt. Også den gennemsnitlige russer vil kunne mærke konsekvenserne.
Sanktionerne har allerede ført til, at rublen er faldet med mere end 30 procent.
»Renten er fordoblet til 20 procent for at understøtte rublen,« fortæller professor Hilde C. Bjørnland.
Det betyder, at det bliver meget dyrere at optage et lån.
Børsen i Rusland har været lukket i flere dage efter 28. februar.
»Men det står allerede klart, at tiltagene vil føre til højere råvarepriser, og den svage rubel vil føre til højere importpriser og højere inflation i Rusland.«
\ Sanktionerne
- Siden Rusland invaderede Ukraine i sidste uge, har EU, USA, Storbritannien, Norge og en række andre lande indført strenge økonomiske sanktioner med det formål at ramme den russiske økonomi.
- EU har blandt andet forbudt transaktioner med Ruslands centralbank, og alle centralbankens værdier i EU er blevet indefrosset. Derudover er flere russiske banker udelukket fra det internationale betalingssystem Swift.
- Flere navngivne oligarker i Putins inderste kreds har fået kontoer i Vesten blokeret.
- Derudover er der løbende nye meldinger om forskellige virksomheders beslutninger om at boykot.
- Flere kreditkortselskaber har siden lukket landet ude fra brug af kreditkort.
- Det danske rederi Mærsk stopper fragt af containere til Rusland, med undtagelse af fødevarer, medicin og humanitær bistand, oplyser Berlingske Tidende 1. marts.
Rammer russere og kan føre til hungersnød
Den almindelige russer betaler en høj pris for Putins invasion af Ukraine.
Arbejdsløsheden i Rusland vil stige, og mange virksomheder vil gå konkurs, siger Hilde C. Bjørnland.
Rusland er ikke en stor eksportnation, forklarer Hilde C. Bjørnland.
»Landet udgør kun 3 procent af verdensøkonomien,« siger cheføkonom Øystein Dørum i Næringslivets hovedorganisation (NHO – Norges svar på Dansk Industri, red.) til forskning.no.
Men de er store råvareeksportører.
Både Rusland og Ukraine er eksempelvis store eksportører af korn.
»30 procent af verdens eksport af korn kommer fra Rusland og Ukraine,« siger Øystein Dørum til forskning.no.
»Det er især Afrika, der bliver ramt af det her.«
Olieprisen er steget
Derudover eksporterer Rusland enorme mængder olie og gas.
»Olieprisen er allerede steget 10 procent fra et i forvejen højt niveau. Fra omkring 100 dollars tønden er det nu 110 dollars,« siger Kjell-Erik Lommerud til forskning.no. Han er professor i økonomi ved Universitetet i Bergen.
Rusland og Gazprom er de største eksportører af gas til Europa.
Prisen på disse varer vil stige. Men i øjeblikket er Europa afhængig af gas fra Rusland, så sanktionerne ser i øjeblikket ikke ud til at omfatte gas fra Rusland, ifølge Hilde C. Bjørnland.
Indefrysning af Ruslands valutareserver
I de senere år har Rusland tilbagebetalt gæld og akkumuleret flere reserver. Så på kort sigt vi de godt kunne modstå sanktionerne.
Men EU’s fastfrysning af Ruslands valutareserver i Europa kan skade Putin.
»Reserverne i dollar og euro kunne Putin bruge til at støtte købet af den svage rubel. Nu bliver det svært,« sagde Øystein Dørum på et pressemøde i NHO tirsdag.
Skal finde andre handelspartnere
Effekten af sanktionerne afhænger af, hvor meget støtte Rusland modtager.
Når eksport- eller importpartnere falder fra, finder virksomheder som regel alternative lande at handle med, forklarer Øystein Dørum til forskning.no.
Rusland solgte for eksempel varer til Norge for omkring 20 milliarder norske kroner sidste år. De skal nu finde andre købere til denne eksport.
»Men det er ikke gjort i et snuptag, og det kan føre til produktionsstop og pengetab i en kortere eller længere periode,« siger han til forskning.no.
Det gælder både for Rusland og landets tidligere handelspartnere.
For Rusland står ikke alene i verden. Fem lande stemte imod FN’s fordømmelse af Ruslands invasion af Ukraine onsdag 2. marts, inklusive Rusland.
Belarus, Nordkorea, Eritrea, Rusland og Syrien stemte imod.
Kina, Iran, Indien og Sydafrika var blandt dem, der undlod at stemme, skriver Norges næststørste avis, VG.
\ Læs mere
Ikke en fuld handelsboykot
Sanktionerne er dramatiske tiltag, men ikke en fuld handelsboykot, siger Arne Melchior ved Norsk Udenrigspolitisk Institut, Nupi, til NTB.
Europa er meget afhængig af russisk gas, og denne eksport er i øjeblikket ikke påvirket af sanktionerne, siger Arne Melchior, der forsker i international handel hos Nupi.
Et europæisk stop for russisk gasimport kan få den stik modsatte effekt end tilsigtet. Det kan føre til, at priserne på andre energikilder også stiger.
»I værste fald kan sanktioner mod russisk gaseksport derfor via øgede oliepriser føre til, at Ruslands eksportindtægter bliver større – ikke mindre,« skrev professor emeritus Victor Norman ved Norges Handelshøjskole i en kronik i Dagens Næringsliv for nylig.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
