Det er 3 uger siden, at min partner og jeg mistede vores elskede 14,5-årige hund, Kivi Tarro.
Det er umuligt at beskrive, hvad Kivi betød for os, eller sætte ord på, hvilken effekt hans død har haft på os.
Der er nok ikke et bedre tidspunkt at granske, hvordan sorg påvirker dem, der har mistet et dyr, end nu, hvor jeg stadig er ved at bearbejde, hvad et liv uden Kivi egentlig betyder.
Det er også, hvad en nylig gennemgang af den videnskabelige litteratur udforsker. Forskningsgennemgangen har til formål at perspektivere for terapeuter, hvordan man kan hjælpe personer, der sørger over et kæledyrs død.
Forfatterne fremhæver, at båndet mellem mennesker og dyr kan ligne forholdet mellem to mennesker ekstremt meget, og at tabet kan være lige så dybt.
Samfundet ugyldiggør sorgen
Der er dog en tendens til, at samfundet ugyldiggør denne sorg. Det kan få de sørgende personer til at føle sig isolerede, til at skamme sig eller føle sig ude af stand til at udtrykke deres sorg, hvilket kan øge sorgens intensitet og hæmme bearbejdelsen af sorgen.
Forfatternes råd til terapeuterne er at træde væk fra deres egne fordomme og anerkende, at tilknytningen mellem menneske og dyr kan være dyb og kompleks
Faktisk har dyr i nogle tilfælde påtaget sig rollen som følelsesmæssig og social støtte, der normalt er forbeholdt medmennesker.
For nu er det vigtigt at erkende, at tabet af et dyr kan være lige så smertefuldt som tabet af et menneske, og den oplevede sorg er den samme.
Her skitserer jeg et par ting, der kan hjælpe dig med at håndtere dit kæledyrs død eller hjælpe en sørgende ven.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
At miste et kæledyr gør ondt
Alle, der har elsket et dyr, ved, at det gør ondt at miste et kæledyr. Enhver relation, vi knytter til et dyr, er unik, og dyret bliver en vigtig del af vores verden.
At miste sådan en ven er ikke bare et pludseligt tomrum, hvor dyret plejede at være.
Der er konstante påmindelser om tiden sammen og påmindelser i dagligdagen.
Overalt, hvor vi går med vores to andre hunde, vækker det minder om Kivi. Det samme gør daglige rutiner, der ofte omfatter vores andre hunde.
Mange former for sorg
Sorg er en følelse forbundet med en følelse af tab – en følelse af tomhed, når noget, som er vigtigt for os, er væk.
Det anses for normalt at sørge over tabet af en slægtning eller en nær menneskeven.
Men som forskningsgennemgangen bemærker, er der mange former for sorg, og en del er især relevante for kæledyrsejere.
Kivi fik det langsomt dårligere og dårligere, og vi oplevede et tvetydigt tab og forhånds-tab, da vi blev tvunget til at krydse den ene tidligere elskede aktivitet af efter den anden, som han ikke længere kunne udføre med os, i takt med at han blev ældre.
Vi var bekymrede for hans livskvalitet og forsøgte at forudsige hændelser, fordi vi vidste, at det var ved at være tid, men frygtede at træffe beslutningen for tidligt eller for sent.
Denne proces kan få mange kæledyrsejere til at opleve ansvarssorg, hvor de kan føle skyld over ikke at have gjort nok for at forlænge den tid, de havde med deres kæledyr.
Disenfranchised grief, der løst kan oversættes til ugyldig eller afvist sorg, er, når en person oplever et signifikant tab, som samfundet ikke anerkender som gyldigt eller værdigt til social støtte.
Vores omgivelser kan have en tendens til at mene, at det jo ‘bare er et dyr’, og derfor ikke en værdig eller passende årsag til sorg.
Det kan få de sørgende kæledyrsejere til at skamme sig eller føle sig skyldige over den effekt, det har på dem at miste et selskabsdyr, samt bestræbe sig på at skjule det eller komme videre uden at bearbejde sorgen.
Sådan tackler du tabet af din dyreven
Sorg er en meget personlig rejse, og ingen kan fortælle dig, hvordan du bør eller ikke bør opleve den.
Her er et par ting at huske:
- Omfavn sorgen. Jeg fandt ro i at acceptere, at jeg ville være helt knust og lade mig selv eksistere på det sted.
- Sørg på en måde, der falder naturligt, i så lang tid det føles rigtigt. Alle sørger forskelligt, og det tager den lang tid, det tager, uanset om det er uger eller år.
- Søg støtte i dit sociale netværk. Forskningsgennemgangen understreger vigtigheden af social støtte. Hvis venner eller slægtninge ikke ser ud til at forstå, så tag fat i andre dyreelskere. Opsøg måske en dyresorgsgruppe online.
- Find måder at ære dit kæledyrs minde. Forskningsgennemgangen foreslår at skrive et brev til dem og et brev fra dem tilbage til dig. Eller du kan skabe noget, der udtrykker dine følelser for dem, lav et mindesmærke eller hav en ceremoni eller et ritual.
- Pas dine andre dyr. Nogle dyr ser næsten ikke ud til at lægge mærke til, når deres ven forsvinder, mens andre kan vise tegn på selv at sørge, som nedsat appetit eller øget frygt. Deres sorg er også reel, og du bør tale med din dyrlæge, hvis den varer ved i mere end et par dage eller er ekstrem. Vores to yngre hunde ledte slet ikke efter Kivi, og vi var glade for, at vi ikke havde inkluderet dem, da vi sagde farvel til ham. Vores sorg ville have påvirket dem mere end Kivis bortgang.
- Søg professionel hjælp, hvis du har det svært. Det ER sorg, og professionelle psykologer og rådgivere er uddannede til at hjælpe.
Sådan støtter du én, der sørger over sit kæledyr
Hvis du har en ven eller slægtning, der for nylig har mistet et dyr, er her nogle tips til, hvordan du kan være en positiv og hjælpsom tilstedeværelse:
- Anerkend og validér deres smerte og sorg. Du behøver ikke at forstå den for at tro på den.
- Del dine egne erfaringer med tab for at vise, du forstår. Det kan dog også få en del sørgende til at føle sig mere isoleret, fordi deres oplevelser er anderledes. Gå forsigtigt frem og hold fokus på dem.
- Send et kort, en gave eller en besked. Jeg var følelsesmæssigt ikke i stand til at svare på alle de dybtfølte beskeder, jeg modtog, da Kivi døde, men jeg satte pris på hver og en af dem.
Det betød meget at vide, at min sorg blev anerkendt, og min omgangskreds vidste, at jeg var knust. Jeg værdsatte især andre mennesker, der delte deres minder om Kivi.
Bliv ved med at støtte uden at dømme. Det tager nogle mennesker år at komme sig over et sådant tab, og det er okay.
Samfundet kan have en forventning til, hvor lang tid sorg over et dyr skal tage, men gennemgangen peger på forskning, der viser, at jo stærkere båndet er mellem et menneske og et dyr, desto mere intens er sorgen ved at miste det.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
