Romerriget: 5 eksempler på uheldig hyldest af imperiet

Visionært lederskab, vækst og 200 års fred og stabilitet.

Der er meget godt at sige om Romerriget, som opstod for knap 800 år før vor tidsregning, og som på omkring 2.000 år spredte sig over store dele af verden. Og meget godt bliver der i den grad sagt, især blandt amerikanske techmilliardærer og på den politiske højrefløj i USA.

Mange hylder romerske ledere som Cæsar, Augustus og Sulla.

Men der er også meget skidt at sige om selvsamme ledere. Det understreger to af de danske historikere, som har studeret det mægtige rige mest indgående, og som advarer mod en tendens til at »romantisere Romerriget«.

»Fascinationen er et tveægget sværd, for det er selvfølgelig glædeligt, at folk interesserer sig for mit forskningsfelt,« siger Carsten Hjort Lange til Videnskab.dk.

»Men det er altså et problem, at man i stigende grad ophøjer romerske antidemokrater og massemordere til forbilleder.«

Hjort Lange er professor i antikkens historie ved Aalborg Universitet, og ligesom sin kollega Jesper Majbom Madsen, professor ved Syddansk Universitet, har han gransket Romerriget ganske grundigt.

Her peger de på i alt fem tendenser, som de mener, trænger til et kritisk eftersyn:

1. Internet-meme om romere på hjernen

Hvor tit tænker du på Romerriget?

Et spørgsmål, som startede som et ‘meme’ på Instagram i slutningen af 2022, spredte sig hurtigt som en fortælling om, at mænd konstant tænker på antikkens romere.

Umiddelbart en uskyldig joke. Men internetfænomenet rummer også en farlig dimension, siger Jesper Majbom Madsen.

»Der er en tendens til, at rigtig mange tænker på volden, når de tænker på Romerriget. Man er fascineret af krigene, erobringerne, den romerske hær og gladiatorkampene. Og det må man også godt være. Det er bare vigtigt, at man også forholder sig til den romerske imperialisme.«

Hvorfor?

»Der er en hel masse ting ved Roms ekspansion, som man ikke skal forherlige. Det er en magt, som tvinger sin vilje over et område, der strækker sig fra omkring Skotland i nord til Sahara i syd, Portugal i vest til Irak i øst. Man skaber vanvittigt mange ofre i form af undertrykte borgere, slaver og døde i krig.«

Hvor ofte tænker du selv på Romerriget?

»Mest på arbejde,« svarer Jesper Majbom Madsen og griner af spørgsmålet.

»Men jeg tænker meget nuanceret på, hvad det er, Romerriget står for.«

2. Mark Zuckerbergs besættelse af Kejser Augustus

Roms første kejser, Augustus, bliver ofte fremhævet for sin evne til at skabe fred og stabilitet, blandt andre af Facebook og Metas ejer Mark Zuckerberg.

Men det er »bekymrende«, når en mand med så stor magt som Zuckerberg beskriver sig selv som beundrer af »en antidemokrat«, siger Carsten Hjort Lange.

Jesper Majbom Madsen kalder fascinationen af Augustus for »besynderlig« og peger på, at historikeren Ronald Syme allerede i 1939 gennemgik den grusomme vej til kejserdømmet.

»Augustus skaber godt nok mere stabilitet for Romerriget, men han skaber også et militærdiktatur,« siger Majbom Madsen.

»Han foretager politiske udrensninger og gør sig selv til den store imperialistiske leder. Jeg ved ikke, hvor godt et forbillede det er.«

Mange hører om det i gymnasiet. Pax Romana kalder man også den periode fra, da Augustus kommer til magten i år 27 f.v.t. og de omkring 200 år efter, hvor riget udvider sig til dele af både Europa, Afrika og Mellemøsten.

Men som Carsten Hjort Lange fremhæver, er perioden også præget af, at »man afskaffer den romerske valgrepublik og fortsætter imperiets voldelige ekspansion«.

3. Elon Musks forkærlighed for diktatoren Sulla

Carsten Hjort Lange forstår heller ikke en anden techmilliardærs fascination af Romerriget, Elon Musk, som blandt andet har efterlyst en moderne version af den romerske general Sulla.

Generalen er godt nok kendt for at skabe ro og orden efter mange års politisk uro, men han er også berygtet for sine metoder. Først gør han sig selv til militær diktator, og så bliver han kendt for det, man kalder ‘proskription’.

Et statsgodkendt mord på politiske modstandere.

Lucius Cornelius Sulla udvælger dem, han anser som statens fjender og sætter dem på en offentlig liste på Forum Romanum. Enhver på listen er frataget sit borgerskab, og hvis man dræber en proskriberet, modtager man en dusør og retten til en del af hans ejendom.

»Sulla skaber en borgerkrig og slår ihjel efter forgodtbefindende. Han skaber altså ikke den stabilitet, som Elon Musk ser ud til at fremhæve,« siger Carsten Hjort Lange om techmilliardæren, som også er kendt for at strække arm i en ‘romersk’ hilsen.

Men heller ikke den gestus flugter med videnskabelige kilder.

4. Højrefløjens håb om en ny ‘rød’ Cæsar

Den vel nok mest kendte diktator i Rom er Gaius Julius Cæsar, og hans lederskab er der også flere, som ønsker sig tilbage til, især på den amerikanske højrefløj.

»Nogle taler om, at vi har brug for en ny ‘Red Caesar’ - men har vi nu også det?« spørger Jesper Majbom Madsen.

Cæsar som ‘rød’ refererer til, at han som romersk leder gik op imod både aristokratiet og senatet for at give jord og rettigheder til folket, og derfor anser nogle ham derfor for at være en slags revolutionær socialist.

»Men det har altså også konsekvenser at få en mand som Cæsar til magten,« siger Majbom Madsen.

Hvilke konsekvenser?

»En afskaffelse af det politiske system. Frem til at Cæsar kommer til magten, er Romerriget kendt som et foregangsland for en stor grad af politisk frihed. Det slutter med ham.«

5. Kvindehad og Mark Zuckerbergs søster

Som et sidste eksempel fremhæver Carsten Hjort Lange ophøjelsen af de romerske familieroller, især i nogle af de mørkere kroge af internettet.

»Man kan finde grupperinger af mænd, som hader kvinder, og som misbruger antikkens tekster til at sige, hvordan kvinder bør opføre sig - at de bør blive i hjemmet,« siger han.

Men tendensen er flere gange imødegået af forskere, som påpeger problemer med at idealisere antikken. For eksempel findes der en bog kaldet ‘Not All Dead White Men’, som afslører, hvordan kvindehad i digitale fora ofte bliver koblet til romerske tænkere.

Bogen er i øvrigt skrevet af sprogforskeren Donna Zuckerberg. Lyder navnet bekendt? Hun er faktisk Mark Zuckerbergs søster, fremhæver Carsten Hjort Lange.

»Så man kan jo håbe, at hun (Donna Zuckerberg, red.) kunne lære sin bror lidt om, hvor problematisk det er at have Romerriget som en drøm om, hvordan samfundet skal indrettes i dag,« siger han.

»Det kan altså ikke overføres.«