Siden man begyndte at tale om en 'vikingetid' i dansk historie for et par århundreder siden, har vi været optagede af Danmarks blodige fortid.
Dengang var motivationen, at man drømte sig tilbage til dengang, danerne for alvor gjorde sig bemærkede internationalt.
Du kan måske huske selve vores nationaldigt af Adam Oehlenschlägers 'Guldhornene' fra 1802. Her leder og leder danskere for 200 år siden også efter vikingerne:
»De higer og söger
I gamle Böger,
I oplukte Höie
Med speidende Öie,
Paa Sværd og Skiolde
I muldne Volde,
Paa Runestene
Blandt smuldnede Bene.«
Forskning i rivende udvikling
Sådan er det stadig i dag. Det er svært at finde vikingerne, men endnu sværere at lære dem ordentligt at kende.
Vikingetiden var kendetegnet ved, at der ikke er efterladt mange skriftlige kilder til at beskrive, hvordan danerne levede dengang for mere end tusinde år siden.
Særligt ikke fra dem selv. Det var først i Middelalderen, da fjerpennen, pergamentet og det latinske sprog blev introduceret i Danmark, at vi fik den første historiske skildring af Danmark indefra - Saxos Danmarkshistorie.
Derfor må historikere og arkæologer tolke på fundene fra Vikingetiden.
Hvad betyder det, at man finder en spillebrik nær en fjord? At en mandegrav er fyldt med køkkenredskaber, eller at en kvinde har store sværd med til det hinsides?
I den quiz, du skal til at tage, kan du gætte på, hvad forskningen peger på:
Du kan finde flere af Videnskab.dks artikler om vikingetiden her - eller prøve vores mange videnskabsquizzer her.
