Var rovdrift på hvalrosser skyld i de grønlandske vikingers mystiske 'forsvindingsnummer'?
Vikingernes forsvinden fra Grønland i 1400-tallet er stadig et mysterium blandt forskerne. Nyt studie kaster lys over gåden.
Vikinger nordboere Grønland forsvandt hvalros jagt rovdrift

Her ses ruinerne fra den forladte nordbokirke Hvalsey Kirke i Grønland. Nordboerne har muligvis forladt den, fordi de baserede det meste af deres økonomi på hvalrosfangst. (Foto: Shutterstock)

Her ses ruinerne fra den forladte nordbokirke Hvalsey Kirke i Grønland. Nordboerne har muligvis forladt den, fordi de baserede det meste af deres økonomi på hvalrosfangst. (Foto: Shutterstock)

I 1721 gik den danske præst Hans Egede i land i Grønland med et håb om at finde vikingerne.

Vikingerne måtte han spejde længe efter - de var pist væk.

I dag ved vi, at de grønlandske vikinger, der også kaldes nordboerne, forsvandt i sidste halvdel af 1400-tallet. Men det er endnu en gåde, hvorfor de forsvandt.

Nu har et norsk-britisk forskerhold præsenteret et studie, der kan fungere som endnu en brik i dette puslespil.

Nordboerne, konkluderer forskerne, gjorde livet surt for dem selv og forsvandt, fordi de drev rovdrift på hvalrosserne i Arktis.

Nordboerne i Grønland

Nordboerne var et nordisk folk, der levede i det sydvestlige Grønland fra år 985 (hvis sagaerne taler sandt) til sidste halvdel af 1400-tallet.

Ifølge skriftlige islandske kilder fra middelalderen blev Grønland bosat fra Island med Erik den Røde i spidsen. Han slog sig ned på Østerbygden, mens andre nybyggere drog længere mod nord til Vesterbygden. 

Arkæologerne kan se, at de to bygder blev forladt med cirka 100 års mellemrum.

Hvalros-hypotesen

Du får lige lidt kontekst: Da nordboerne etablerede sig i Grønland i slutningen af 900-tallet, blev elfenben fra hvalrostænderne hurtigt deres vigtigste handelsvare.

De lukrative hvalrostænder stod i høj kurs blandt adelige og religiøse i Europa, hvor de kunne skæres ud til spillebrikker, kunstværker og smykker. Dette bakkes op af historiske kilder og flere arkæologiske fund i Europa.

På den måde blev nordboernes økonomi, og dermed deres forbindelse til middelalderens Europa, gjort fuldstændig afhængig af hvalrosfangst. 

Det er alment kendt, at nordboerne i 1200-tallet fik hård konkurrence på elfenbensmarkedet, da europæerne i stor stil begyndte at importere elfenben fra de afrikanske elefanter. 

I sidste ende kan den øgede konkurrence have fået færre skandinaviske købmænd til at besvære sig med at sejle til Grønland.  

Dermed er nordboerne til sidst blev helt isolerede, deres økonomi er faldet sammen, og de har været tvunget til at forsvinde. 

Det er en bredt anerkendt teori, men det er én teori ud af mange, og derfor kan vi for pædagogikkens skyld kalde den for hvalros-hypotesen.

LÆS OGSÅ: Grønlands vikinger dominerede elfenbenshandel, viser DNA

Her ses et udsnit af de hvalroskranier, som forskerne har undersøgt. Kranierne stammer alle fra Grønland men er fundet i forskellige europæiske handelscentre fra middelalderen. (J.H. Barrett)

Hvalros-hypotesen vendt på hovedet

I det nye studie underbygges denne hypotese - men med et twist.

Gennem DNA-analyser af 67 hvalros-kranier (se faktaboks) kan forskerne nemlig se en interessant udvikling.

DNA-analyser på hvalroskranier

Studiet består af DNA-analyser fra 67 hvalros-kranier fra mange af middelalderens handelscentre - Trondheim, Bergen, Oslo, Dublin, London, Slesvig og Sigtuna. 

Analyserne kan præcist fortælle, at kranierne stammer fra forskellige steder i Grønland - og ikke Island for eksempel - og at de er fra årene mellem år 900 og 1400.

De færreste museer har lyst til at lade forskere bore i deres finere elfenbensfund. Derfor har forskerne undersøgt kranier. For en DNA-forsker er et kranie nøjagtig lige så fint som en stødtand.

Gradvist, indtil nordboerne forsvandt i 1400-tallet, blev hvalrosfangsten præget af mindre og mindre hvalrosser, der blev fanget i nordlige yderområder, længere væk fra nordboernes bosteder.

Det tyder på en mere og mere desperat jagt, der til sidst har ført til en decideret rovdrift, og det vender hele hvalros-hypotesen på hovedet, som førsteforfatter til studiet, James Barrett, professor ved Cambridge University, fortæller til Gizmodo:

»Hovedtesen har været, at hvalrosfangsten og -handlen var nedadgående fra 1200-tallet, da elfenben fra elefanter blev foretrukket til udskæringer i Europa.« 

»Vores opdagelse peger på det modsatte - jagten så ud til at stige dengang. Vi tror, at det skyldtes, at værdien på elfenben fra hvalrosser faldt, og nordboerne var tvunget til at holde handlen i gang i Europa. Så de begyndte at jage flere dyr,« forklarer professoren til Gizmodo.  

Ifølge forskerne tyder det altså på, at nordboerne har drevet rovdrift på hvalrosserne, i sådan en grad at de med tiden ikke længere kunne opretholde deres økonomi. 

LÆS OGSÅ: Hvalrossen forsvandt fra Island kort tid efter vikingernes ankomst

Her kan det ses, hvor de undersøgte hvalruskranier stammer fra. Som det kan ses har hvalrusfangerne været aktive meget langt fra de to bosteder i det sydlige Grønland. (Star et al. (2018))

Dansk forsker: »Hvalrostænder var afgørende«

Jette Arneborg, der forsker i arktisk arkæologi og nordboernes historie på Nationalmuseet, er bekendt med James Barretts arbejde med nordboernes hvalrosfangst. 

»Vi (Nationalmuseet, red.) har faktisk bidraget med prøver til deres undersøgelse, og jeg synes, at deres arbejde er fantastisk spændende,« siger hun til Videnskab.dk.

»Der er ingen tvivl om, at handlen med hvalrostænder har været afgørende for nordboerne. De levede i en kultur, hvor de havde brug for jern til at fremstille redskaber, så de kunne overleve. Den eneste måde, de kunne få fingrene i jern, var gennem handel med Europa,« forklarer Jette Arneborg.

Hun anerkender derfor også handlen med hvalrostænder som en del af forklaringen på, at vikingerne forsvandt fra Grønland, men påpeger samtidig, at den hypotese langt fra kan stå alene.

LÆS OGSÅ: Derfor forsvandt vikingerne fra Grønland

Et hav af komplekse forklaringer

Det er meget svært at forklare, hvorfor nordboerne forsvandt fra Grønland, og det er netop det, der har gjort nordboernes skæbne til så populært et forskningstema siden Hans Egedes tid, mener Jette Arneborg.

Hun fremhæver klimaet og en stigende isolation som to af de mere overordnede forklaringer.

I midten af 1200-tallet kom der er gigantisk vulkanudbrud omkring Java i Indonesien. Den sendte så meget aske op i horisonten, at hele Jordens klima blev hårdere, og det har Grønland sandsynligvis også lidt under.

Det koldere og mere ustadige vejr har gjort det mindre attraktivt at handle med Grønland, hvilket har ført til en større isolation, fortæller Jette Arneborg.

Samtidig så det ud til, at nordboerne, igen muligvis på grund af det ekstreme vejr, fra midten af 1200-tallet gik fra at være et landbrugs- til fangersamfund. 

Derudover tyder meget også på, at nordboerne har været truet i Grønland, da de lokale inuitter begyndte at rejse fra nord og ned af vestkysten til nordboernes bosteder, hvilket kan have presset 'de grønlandske vikinger'. Denne teori har Videnskab.dk tidligere skrevet om i artiklen Hvad blev der af vikingetidens nordboere i Grønland?

»Det er alt sammen en del af forklaringen, og det er med til at gøre spørgsmålet så komplekst. Overordnet set blev det mere besværligt at være nordbo (i Grønland, red.) fra midten af 1200-tallet og frem,« konkluderer Jette Arneborg.

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie afliver sejlivet vikinge-myte

LÆS OGSÅ: Hvorfor forsvandt vikingetidens nordboere fra Grønland?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker