Psykologer: Sådan får vi folk til at interessere sig for klimaet
Forskere har fundet en ny måde at få folk til at skride til handling over for klimaforandringerne - uanset om de accepterer den bagvedliggende videnskab.

Ny forskning afslører, at man ved at fokusere på afledte effekter ved at tackle klimaforandringerne - som for eksempel ved at skabe nye arbejdspladser i grønne industrier - kan motivere folk til at skride til handling. (Foto: <a href="shutterstock_151957439.jpg">Shutterstock</a>)

En diskussion om, hvordan vi tackler klimaforandringerne, kan hurtigt gå hen og blive heftig - særligt hvis den udfordrer vores dybeste politiske overbevisning.

Nu har en gruppe psykologer dog fundet ud af, at næsten alle kan blive motiverede til at skride til handling over for klimaændringerne, hvis der appeleres til de såkaldte 'afledte effekter'. (Se boksen under artiklen.)

Det er effekter, der går hånd i hånd med at tackle klimaforandringerne - som for eksempel den sociale, økonomiske og videnskabelige udvikling.

»Det har ikke fungeret udelukkende at sige, at vi bør tackle et miljøproblem, fordi det er vigtigt. Det er, fordi det er så tæt forbundet med den enkeltes politiske overbevisning,« fortæller Lars-Olof Johansson, der er professor ved Göteborgs Universitet og medforfatter til undersøgelsen. Han fortsætter:

»Men vi kan påvirke folks motivationer, hvis vi taler om de såkaldte afledte effekter i stedet for at fokusere på videnskaben eller vigtigheden i at tackle klimaforandringsproblematikken.«

Undersøgelsen fandt også, at en reduktion af forureningen var den mindst motiverende afledte effekt i mange lande.

Undersøgelsen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Appeller til, hvad folk allerede tror på

Gró Einarsdóttir, ph.d.-studerende ved Göteborgs Universitet, forklarer, hvordan man ved at fremhæve de afledte effekter af at tackle klimaforandringerne kan påvirke folks motivation til at handle:

»De afledte effekter betyder generelt set, at man tager ting, som folk allerede bekymrer sig om, og forbinder dem med at skride til handling over for klima eller andre miljømæssige anliggender. Det kunne for eksempel være den økonomiske eller videnskabelige udvikling eller simpelthen at leve i et mere omsorgsfuldt og elskværdigt samfund,« siger Gró Einarsdóttir, som er medforfatter på det nye studie.

Den nye undersøgelse foreslår, at politikerne og formidlerne kan bruge de afledte effekter til at komme rundt om forsøget på at ændre en persons verdensbillede - som ofte er en uovervindelig forhindring - når man prøver at motivere dem til at støtte miljøvenlige tiltag.

»Det er meget lettere at tale om ting, som mange folk allerede bekymrer sig for og så kæde dem sammen med miljømæssige tiltag - som jobskabelse og lokalsamfundets forfatning - end at forsøge at ændre deres holdinger til særlige miljømæssige anliggender,« fortæller Gró Einarsdóttir.

Lars-Olof Johansson forklarer videre:

»Simpelthen at sige til en person: 'Du er nødt til at forandre dig' har ingen effekt. Men det skaber en win-win-situation at sige: 'Selvom du ikke tror på disse tiltag i forsøget på at bekæmpe klimaforandringerne, kan vi bruge dem til at forbedre samfundet'.«

Globale undersøgelser afslører fælles motivationer

Lars-Olof Johansson og Gró Einarsdóttir var en del af et internationalt forskerteam under ledelse af Queensland University of Technology i Australien.

De sendte et e-spørgeskema til universitetsstuderende i 24 lande på alle beboede kontinenter.

De afledte effekter associeret med en reduktion af forurening var blandt de mindst motiverende tiltag. Et mere omsorgsfuldt samfund var højt på dagsordenen. (Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

En mindre gruppe af personer fra 10 af landene deltog også i undersøgelsen. Denne gruppe repræsenterede folk fra alle samfundslag, i forskellige aldre og erhverv og gjorde forskerne i stand til at tjekke, at fundene ikke kun gjorde sig gældende for studerende.

Alle de deltagende blev spurgt, om de mente, at det var vigtigt at tackle klimaforandringerne eller ikke, og om deres meninger om en række afledte effekter, som kunne motivere dem til at skride til handling.

Ud af de 6.196 deltagere fandt forskerne, at de afledte effekter, som omfatter både den økonomiske og videnskabelige udvikling - for eksempel jobskabelse i nye teknologiske sektorer, og afledte effekter, som gør samfundet mere omsorgsfuldt og moralsk - var mest effektive.

Hvad der var af afgørende betydning var, at disse afledte effekter motiverede folk i alle landene - uanset om de 'troede på' menneskeskabte klimaforandringer eller ej. Det var også disse effekter, der i langt højere grad motiverede folk, end det var muligheden for at mindske forureningen.

Vigtigt for politikere, at offentligheden accepterer tiltag

Ifølge Lars-Olof Johansson kan resultaterne bruges på mange måder til at forbedre offentlighedens accept af klimatiltagene.

»For en politiker er det vigtigt, at folk godkender de politiske miljømæssige målsætninger. De fælles afledte effekter er en måde at opnå større accept,« forklarer han.

»Det kan vise sig at være særligt effektivt i lande, hvor den offentlige accept af den bagvedliggende videnskab er lav, eller i udviklingslande hvor de økonomiske omkostninger ved håndteringen af klimaforandringerne måske ikke rangerer højt på dagsordenen,« fortæller Johansson.

Måske findes der ikke altid en afledt effekt

Dr. Steffen Kallbekken, der er forskningsleder ved det norske CICERO-forskningscenter (Center for International Climate and Environmental Research) og leder af CICEP (Strategic Challenges in International Climate and Energy Policy) i Oslo, mener, at formidlingen af de afledte effekter, som undersøgelsen argumenterer for at bruge, er en fornuftig strategi.

»Hvis nedskæringer i drivhusgasemissionerne medbringer fordele som nye arbejdspladser ved den lokale vindmøllefarm eller renere luft, er det mere sandsynligt, at folk bakker op om handlingsplanen. Problemet er bare, at ikke alle klimapolitiske tiltag har en afledt effekt,« forklarer Steffen Kallbekken.

Han påpeger, at der kan forekomme situationer, hvor visse virksomheder vil blive nødt til at lukke og arbejdspladser forsvinde, uden at lokalsamfundet nødvendigvis bliver kompenseret med nye arbejdspladser eller renere luft.

»Man kan selvfølgelig vælge de klimatiltag, som leverer de fleste fælles afledte effekter, men vi har stadig brug for at have strategier ved hånden i de tilfælde, hvor der enten ikke er afledte effekter, eller hvor de ikke er store nok til at ændre den offentlige mening,« siger Kalbekken.

Han afslutter med at sige: »Én strategi kunne eksempelvis være at hjælpe folk over i nye jobs gennem jobtræning, eller at regeringen yder incitamenter til jobskabelse i de berørte områder.«

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Hvad er 'afledte effekter'?

Afledte effekter har til hensigt at overkomme de gængse forhindringer, der opstår, når miljømæssige anliggender bliver debatteret. De fremhæver fordelene for lokalsamfundet associeret med visse tiltag.

Det er af afgørende betydning, at de ikke kræver en accept af de bagvedliggende videnskabelige forklaringer af klimaforandringerne, heller ikke en accept af, at det er et vigtigt emne, eller at det nødvendigvis skal debatteres.

De opmuntrer snarere folk til at arbejde hen i mod et fælles mål, hvor klimadebatten er en sidegevinst.

De afledte effekter omfatter blandt andet tiltag til nedskæring af luftforureningen, tilskyndelse af den økonomiske udvikling gennem investering i grønne industrier eller en sundere livstil ved at gå eller cykle. Det kan endda være selve ideen om at skabe et mere omsorgsfuldt lokalsamfund.

Undersøgelsen spurgte deltagerne om deres motivationer for at skride til handling over for miljømæssige anliggender ved at overveje måden, disse afledte effekter kan have en indflydelse på deres samfund fremover.

Undersøgelsen fandt, at udvikling (videnskabelig og økonomisk udvikling) og godgørenhed (at skabe et mere omsorgsfuldt og moralsk samfund) i højeste grad blev associeret med motivationen til skride til handling. At skære ned på forureningen var den mindst effektive i mange lande.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.