»Ooh-ooh, you can dance, you can jive, having the time of your life.«
Sådan synger ABBA i deres pophit 'Dancing Queen' fra 1976.
Spol tiden frem til 2024, hvor vor tids dystre popprinsesse Billie Eilish synger sådan her på sit hit 'Skinny':
»People say I look happy, just because I got skinny, but the old me is still me and maybe the real me, and I think she's pretty.«
Popmusikken har ændret sig de seneste 50 år, konkluderer et nyt studie fra Wien Universitet i Østrig, hvor forskere har undersøgt sangtekster fra i alt 20.186 sange, der har ligget i top-100 på de amerikanske hitlister mellem 1973 og 2023.
Analysen viser blandt andet, at popsange er blevet mere simple i deres lyrik, mere negative og med flere stress-relaterede ord.
Forskerne påpeger, at de mere negative sangtekster falder sammen med en stigning i diagnoser for depression, angst og stress samt en mere negativ tone i nyhedsmedier og fiktionsbøger.
Ifølge Henrik Marstal, der er forsker i populærmusikkultur og lektor på Rytmisk Musikkonservatorium i København, og som har læst studiet for Videnskab.dk, giver det mening.
»Der er mange perioder i musikhistorien, hvor sangtekster tydeligt hænger sammen med den tid, de er skrevet i. Protestsange er måske det mest klare eksempel,« siger han.
»Tekster kan fungere som et fælles rum, hvor både kunstnere og lyttere deler forestillinger om, hvordan verden ser ud, og hvordan den føles.«
Fra lys disko til mørke 80’ere
1970’erne, som studiet tager sit udgangspunkt i, var i høj grad præget af disko, der ofte havde en lys og positiv tone, siger Niclas Nørby Jochumsen Hundahl, der er ph.d.-studerende og forsker i populærmusik på Aarhus Universitet, og som har læst studiet for Videnskab.dk.
»Diskokulturen udsprang af undergrundsfester blandt migranter og homoseksuelle. De holdt fester med slut-60'ernes populærmusik, man kunne danse til, og det skabte et frirum og fællesskab,« fortæller han.
\ Sådan analyserede forskerne sangteksterne
• Stressrelateret sprog blev målt med værktøjet LIWC, som tæller forekomsten af ord, der er forbundet med blandt andet pres, angst og trusler.
• Stemning i teksterne blev vurderet med algoritmen VADER, der klassificerer ord som positive, negative eller neutrale og giver hver sang en samlet stemningsscore.
• Sproglig kompleksitet blev beregnet med LZ77-algoritmen, som måler gentagelser i teksten. Jo flere gentagelser, desto lavere kompleksitet.
»Sidenhen begyndte pladeselskaber og bands at lave musik direkte til disse dansefester. Det spredte sig hurtigt til mainstreamkulturen, hvor disko den dag i dag symboliserer frihed og positivitet.«
Senere, i slut-70'erne og i start-80'erne, begyndte mere dunkle musikgenrer at dukke op, der måske kan have dannet grundlag for et mere negativt ladet sprogbrug, tilføjer Henrik Marstal.
»Musikgenrer som post-punk, industrial, tidlig goth og tidlig black metal, der alle er mere mørke og indadvendte, begynder her at indfinde sig i populærmusikken,« forklarer han.
»Bands som Joy Division og The Cure viser, at mørke lydbilleder kombineret med sangtekster om afmagt, fremmedgjorthed og isolation også til en vis grad kan have en kommerciel værdi, og det, mener jeg, kan have præget udviklingen fremover.«
Mere konkurrence giver flere gentagelser
Sangtekster bliver mere simple over tid, er en af studiets pointer.
»Popmusik har altid brugt gentagelser, men i dag er sangene blevet kortere, og konkurrencen om lytterens opmærksomhed er blevet hårdere,« siger Henrik Marstal.
Ifølge ham kan udviklingen, måske særligt i nyere tid, hænge tæt sammen med både musikbranchens vilkår og den måde, vi lytter til musik på i dag.
Det vil sige primært gennem streamningtjenester, hvor kunstnerne får betaling, hvis deres nummer bliver spillet i en vis mængde tid. Hvor lang sangen er, er derfor underordnet i et kommercielt perspektiv.
\ Henrik Marstal: Popmusik er blevet mere simpelt generelt
Henrik Marstal fortæller også, at forenklingen ikke kun handler om tekster, men om popmusikken som helhed. Ifølge ham hænger udviklingen sammen med, at langt flere i dag har adgang til at skabe musik.
»I 1970’erne var mange af de store popbands, som for eksempel ABBA, ekstremt musikuddannede og havde et solidt håndværk i ryggen,« forklarer han.
»I dag kan alle med en computer skrive, producere og udgive musik. Det har demokratiseret musikproduktionen, men det kan have medvirket til, at musikken ofte bliver bygget op omkring færre akkorder og mere simple strukturer.«
Dertil er det også blevet meget nemmere at udgive musik, da man ikke behøver andet end en computer for at kunne komme ud til hele verden gennem internettet.
»Den tendens kan skubbe teksterne i en mere enkel og endnu mere gentagende retning. Uden at det nødvendigvis betyder, at musikken er blevet dårligere eller mere tom,« siger han.
Kan ikke skille musik og tekst
Studiet er interessant, mener de danske musikforskere.
Men det er et åbent spørgsmål, hvor meget vi får ud af blot at fokusere på sangtekster, hvis vi vil blive klogere på popmusikkens udvikling.
»Det, studiet beskæftiger sig med, er udelukkende sprogbrugen i sangene. I min optik er det problematisk at løsrive teksten fra musikken,« mener Niclas Nørby Jochumsen Hundahl.
Henrik Marstal er enig.
»Der er en grund til, at musikken lyder, som den gør. Ofte, hvis ikke altid, er teksten betonet af rytme, stemningen og måden, den bliver sunget på,« siger han.
Henrik Marstal er også bekymret for, om elementer som humor og ironi går tabt, når man bruger algoritmer, som forskerne har gjort i studiet.
For eksempel ville han kategorisere Frankie Goes to Hollywood’s coverversion af sangen 'War' som en generelt positiv sang, selvom indholdet af teksten kan læses som negativ.
Førsteforfatter: Algoritmen fanger ikke ironi
I et skriftligt svar til Videnskab.dk fortæller Markus Foramitti, førsteforfatter til studiet, at han er helt enig i, at tekst og musik hænger tæt sammen, og at musikken ofte kan ændre udtrykket i teksten.
Han peger for eksempel på sangene 'Pumped Up Kicks' af Foster the People eller 'Every Breath You Take' af The Police, hvor det samlede udtryk er en helt anden end den, teksten giver.
I det skriftlige svar forklarer han, at den type tekstanalyse uundgåeligt forenkler brugen af sproget.
»Det er rigtigt, at ironi, humor og fortællerstemme kan forsvinde, og ord kan få en anden betydning, end algoritmen opfanger,« skriver han.
\ Studiet siger kun noget om teksten
Markus Foramitti forklarer i en e-mail til Videnskab.dk, at forskerne i dette studie bevidst har fokuseret på den tekstlige del, fordi den er lettere at analysere entydigt end musikalske træk.
»Derfor siger vi heller ikke noget om musikken i sig selv, men kun om sangteksterne i populærmusik,« skriver han og tilføjer, at det dog i fremtidig forskning ville være interessant også at undersøge lydsiden og samspillet mellem de lydlige og tekstlige elementer.
Markus Foramitti fortæller videre, at de er opmærksomme på de begrænsninger, der ligger i at bruge algoritmer til at analysere sangtekster.
Af samme grund har forskerne bevidst undladt at fremhæve konkrete, kendte sange i selve artiklen, da enkelte eksempler let kan give et skævt billede af de samlede tendenser, fortæller Markus Foramitti.
I svaret til Videnskab.dk fremhæver han dog nogle sange, der ligger i hver sin ende af spektret, som Kendrick Lamars 'We Cry Together' og 21 Savages 'Red Opps', der indeholder meget stresspræget sprog.
Derimod ligger ældre hit som Stevie Wonders 'Do I Do' og Michael Jacksons 'Please Don’t Stop 'Til You Get Enough' i den modsatte ende af skalaen.
Udsving ved store begivenheder
Forskernes algoritme har opfanget en påfaldende tendens. Ved store samfundskriser, som ved terrorangrebet i New York den 11. september 2001 eller ved corona-pandemien, er der udsving.
Her blev de mest populære sangtekster mindre negative og indeholdt færre stressrelaterede ord, og samtidig blev sproget i sangene mere komplekst, skriver forskerne i studiet.
Det giver god mening, mener Henrik Marstal.
»Jeg tror også, det kan skyldes en insisteren på håb og en tro på, at verden går i en god retning, selvom det kan se sort ud.«
Mere dyster verden
Overordnet mener både Henrik Marstal og Niclas Nørby Jochumsen Hundahl, at den verden, vi lever i, er præget af større kynisme og mere fremtidsfrygt end for 50 år siden. Som konkluderet i studiet er det afspejlet i moderne musik.
»I dag fylder flere dystopiske forestillinger om verden, både politisk, klimamæssigt og geopolitisk, og det sætter sig også i kulturen,« siger Henrik Marstal.
\ Hvad med i Danmark?
Det ville være svært at foretage et lignende studie i Danmark, fortæller Henrik Marstal, fordi danskernes musikforbrug altid har inkluderet megen udenlandsk musik, især fra USA og Storbritannien.
»Det betyder, at vores hitlister allerede er meget påvirket udefra, hvilket gør det vanskeligt at sige noget entydigt om en særskilt dansk udvikling,« siger han.
Alligevel vurderer han med sin erfaring med musiktendenser, at man også i Danmark ser en bevægelse mod mere indadvendte og eftertænksomme tekster, hvor temaer som usikkerhed, tvivl og lavt selvværd fylder mere end tidligere.
Niclas Nørby Jochumsen Hundahl peger på, at udviklingen ikke kun handler om større pessimisme, men om hvordan den offentlige samtale har udviklet sig.
»Der er kommet et større fokus på stress, psykiske sygdomme og lignende, der før har været sværere at tale om. Studiet her er måske ikke et entydigt tegn på, at det er sangteksterne, der har ændret sig alene, men vores offentlige samtale generelt.«
Han mener, studiet viser, at popmusik måske har vist sig at kunne rumme mere end blot tekster om kærlighed og dans.
»Jeg tror, at de mørkere tekster også kan skyldes, at kunstnere har fundet ud af, at popmusik faktisk godt kan håndtere alvorlige emner og give plads til tvivl, indadvendthed og svære følelser.«
