»Mærker du karantænen, er du gemt ind’ i dit hus?
Savner du venner, job og gær til dej?
Si’r jeg, vi synger højt og holder sam’n mod den virus,
Og jeg ved, at du vil sige det samme som mig,
Ja, jeg ved, vi holder sammen hver for sig!«
Hvis ordlyden virker bekendt, er det måske, fordi du stødte på drengekoret Clemens Knejternes parodi på Rasmus Seebach’s ‘Øde Ø’, da den sammen med mange andre corona-sange storhittede på sociale medier under nedlukningen i 2020.
Mens samfundet var lukket ned, underholdt vi os med en række parodier:
Der var den Adele-inspirerede ‘Hello (from the inside)’ og Queen-karikaturen ‘Coronavirus Rhapsody’ samt dansevideoer med sygeplejersker og fællessang fra balkoner.
Alle havde de det til fælles, at tonen var opmuntrende og humoristisk.
Nu kommer et nyt studie i JAMA Network med en mulig forklaring på, at corona-krisens glade musikalske indslag blev så populære. Studiet finder, at folk, der hørte musik – særligt glad musik – under nedlukningen, var i bedre humør og mindre stressede end de mindre musiklyttende.
»Corona-musikken var mere humoristisk og positivt stemt, end man måske ville forvente under en global krise, og det nye resultat giver en mulig forklaring på, hvorfor vi orienterede os mod netop den slags musik under nedlukningen,« siger Niels Chr. Hansen, der er adjunkt ved Aarhus Institute of Advanced Studies på Aarhus Universitet.
Niels Chr. Hansen er ikke forfatter på det nye studie, men han har været med til at fagfællebedømme det. Han ser resultatet som en vigtig bekræftelse på, at musik kan lindre noget af den stress og psykiske mistrivsel, mange mennesker kæmper med – nedlukning eller ej.
\ Sådan er studiet lavet
Undersøgelsen blev lavet i april og maj 2020 under corona-nedlukningen.
711 deltagere fra Østrig og Italien blev fem gange dagligt i syv sammenhængende dage via deres smartphone bedt om at angive blandt andet deres humør, stressniveau og om de lyttede til musik lige nu eller havde gjort det for nylig.
Forskerne fandt en lille signifikant kobling mellem musiklytning og mindre stress samt bedre humør.
Især deltagere, der hørte glad musik, oplevede de positive effekter, ligesom det også var dem, med det højeste niveau af kronisk stress, der oplevede flest positive effekter.
Et forbehold ved resultatet er, at deltagernes køn, alder, sociale status m.fl. ikke er vægtet, så de repræsenterer fordelingen i befolkningen.
Metoden er dog mere solid end mange tidligere studier på området, fordi forskerne har målt deltagernes humør og musikforbrug i real-tid, og derfor får nogle mere korrekte svar, vurderer Niels Chr. Hansen.
Kilder: ‘Perceptions of Stress and Mood Associated With Listening to Music in Daily Life During the COVID-19 Lockdown’, JAMA Network (2023). DOI: 10.1001/jamanetworkopen.2022.50382 og Niels Chr. Hansen
Musik kan hjælpe dig igennem mange kriser Forskerne har fundet den glade musiks positive effekter via en app, der sendte studiets deltagere notifikationer på tilfældige tidspunkter af dagen. Her blev de bedt om at angive deres humør, stress-niveau og om de lyttede til musik lige nu eller havde gjort det for nylig.
Forsøget kørte under første del af nedlukningen i 2020, som er en tid, mange måske gerne vil glemme, men ifølge Niels Chr. Hansen er den viden, studiet fremkommer med, faktisk meget brugbar – også selvom samfundet nu er åbent.
»Studiet viser ikke, om musikkens positive virkning kun gælder under lockdown, for forskerne har ikke data fra før eller efter nedlukningen. Vi ved dog, at musik formentlig også hjælper folk uden for lockdown, for det underbygger andre studier,« siger Niels Chr. Hansen, der selv har forsket en hel del i, hvilken musik vi hørte under corona-nedlukningen.
»Vi lever i krisernes tid, hvor psykiske problemer som stress og depression er udbredt i befolkningen, og hvor mange unge er angste over klimakrisen og flere mennesker er ensomme. Her kan man i større eller mindre grad få glæde af musik,« fortsætter han.
Musikkens positive virkninger er langt fra ukendte for forskerne. Du kan blandt andet læse om, hvordan musik kan reducere operations-smerter, er forbundet med velvære og livskvalitet og kan afhjælpe søvnproblemer i artikler på Videnskab.dk.
Ikke en mirakelkur, men et godt værktøj
Forskerne har imidlertid kun fundet en lille signifikant kobling mellem musik-lytning, mindre stress og bedre humør i det nye studie, og det betyder, at musikkens virkning på humøret vil variere meget fra person til person.
Musik er derfor ikke et quickfix mod større livskriser, men resultatet er stadigt vigtigt, understreger Niels Chr. Hansen.
»De små effekter skal ses på baggrund af, at musik er et middel, alle har adgang til. Det koster ikke mange penge, og der er ingen bivirkninger, så selvom effekten kan være relativt lille, kan musik stadig være et godt værktøj til følelsesregulering,« siger han.
Det kan især være en god idé at lytte til musik, hvis du er meget tynget af stress. Det nye studie finder nemlig, at de af studiets deltagere, der havde et højt niveau af kronisk stress, havde særlig stor gavn af musik.
Det flugter med Niels Chr. Hansens egen forskning, der peger på at folk, der generelt var i en negativ sindstilstand under nedlukningen, i højere grad brugte musik til at tæmme deres negative følelser.
Hvis du vil læse mere om, hvordan musik påvirker vores hjerner, og hvordan musikken er med til at regulere vores følelser, kan du se og lytte til Brainstorms liveudsendelse om musik og hjernen fra 2021 lige her.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Brainstorm’ – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler, på Instagram og TikTok, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.