Ølbykvinden med egyptisk glasperle var formentlig dansker
Selvom bronzealderkvinden voksede op på Sjælland, stammer smykkerne i hendes grav fra både Slovakiet, Østrig, Italien og Egypten, viser kemiske analyser.
Ølbykvindens tænder og smykker er blevet undersøgt i nyt studie.

Ølbykvindens tænder og smykker er blevet undersøgt i nyt studie. (Illustration: Akvarel af Ølbykvindens grav af V. Boye, 1880 (Nationalmuseets arkiver. Digital rekonstruktion af M. J. Walsh.)

Ølbykvindens tænder og smykker er blevet undersøgt i nyt studie. (Illustration: Akvarel af Ølbykvindens grav af V. Boye, 1880 (Nationalmuseets arkiver. Digital rekonstruktion af M. J. Walsh.)

For 139 år siden udgravede arkæologen Sophus Müller en egekiste-grav i en gravhøj ved Ølby nær Køge.

Indeni kisten fandt han en kvinde, der blandt andet havde bronzesmykker såsom en halskrave, en bælteplade med spiraler og et kort sværd, med sig i graven.

Graven blev opført mellem 1500 og 1300 år før vor tidsregning, og den vakte igen opsigt for nylig, da forskere kunne afsløre, at en blå glasperle, som kvinden også havde med sig i graven, stammer fra Egypten.

Nyere undersøgelser har de seneste år peget på, at lignende bronzealderfund som Skrydstrupkvinden og Egtvedpigen var indvandret til Danmark, men nu viser den seneste analyse, at det ikke var tilfældet med Ølbykvinden. Hun levede højst sandsynligt en stor del af sit liv på Sjælland.

Derudover viser nye undersøgelser, at det kobber og tin, der findes i Ølbykvindens bronzegenstande, stammer fra egne som de østrigske alper, slovakiske malmbjerge og Trentino i Italien.

»Resultatet overraskede os. Det nye studie af Ølbykvinden tilføjer endnu en nyt spændende dimension til vores forståelse af mobiliteten i bronzealderen. Ved at kombinere undersøgelser af hendes tænder og metallets oprindelse, tyder det på, at der er tale om en kvinde med et bredt netværk både i det lokale sydskandinaviske område og over lange distancer, mens hun selv er lokal,« siger Karin Frei, der er professor på Nationalmuseet og medforfatter på det nye studie.

Studiet er en del af projektet Tales of Bronze Age Women, støttet af Carlsbergfondet, og er netop publiceret i The Danish Journal of Archaeology.

Ølbykvindens halskrave indeholder metal fra bjerge i Slovakiet

Ølbykvindens halskrave indeholder metal fra bjerge i Slovakiet, ifølge det nye studie. (Foto: Heide Wrobel Nørgaard)

Kindtænder afslører sjællandsk barndom

Forskerne konkluderer i det nye studie, at Ølbykvinden er vokset op i nærområdet af Ølby på Sjælland, hvor hun lå begravet. 

Det fandt de frem til ved at måle på et bestemt grundstof kaldet strontium i tre af Ølbykvindens kindtænder.

Når emaljen i vores tænder dannes i vores barndom, optager den blandt andet strontium fra den mad, vi spiser, og det vand, vi drikker.

Strontium findes i fire forskellige varianter i naturen, såkaldte isotoper, og forholdet mellem to af dem (87Sr og 86Sr), som findes i vores kost og drikkevand, afspejler sig altså, når man måler på vores tænder.

Derfor kan forskerne sammenligne strontium-isotop-forholdet i vand, planter og jord omkring gravhøjen ved Ølby på Sjælland med forholdet i tænderne på Ølbykvinden og se, hvor godt de stemmer overens.

»Heldigvis har vi tre velbevarede kindtænder fra Ølbykvinden, som kan fortælle os, hvor hun har befundet sig i barndommen, men faktisk også lidt op i ungdommen, da en af tænderne er en visdomstand,« siger Samantha Reiter, der er postdoc på Nationalmuseet og førsteforfatter på studiet. 

LÆS OGSÅ: Nyt studie afslører, hvordan bronzealderen kunne opstå i metalfattige Danmark

Den blå glasperle, som lå i Ølbykvindens grav, blev i 2015 påvist at stamme fra Ægypten

Den blå glasperle, som lå i Ølbykvindens grav, blev i 2015 påvist at stamme fra Egypten. (Foto: Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet)

Ølbykvinden bar metal fra hele Europa

Ifølge Samantha Reiter er det særlige ved det nye studie dog kombinationen af Ølbykvindens oprindelse og metallet i hendes smykkers oprindelse, der stammer fra hele Europa. 

»Det tyder på, at hun havde stor indflydelse, og at det ikke var hende, der flyttede sig, men fik andre til at flytte sig for hende,« siger hun.

I studiet har Heide Wrobel Nørgaard, der er postdoc ved Aarhus Universitet og Moesgaard Museum, foretaget isotop-analyser af det kobber og tin, som findes i Ølbykvindens smykker.

»Bly findes som sporstof i kobber, og ved at måle værdier af bly-isotoper kan man sammenligne værdier fra kendte kobberkilder. Det er ikke en metode, der kan bruges til at pege direkte på, hvor metallet kommer fra. Den kan derimod udelukke, hvor det ikke kommer fra, og vi har allerede en meget god oversigt over de kendte mineområder, men hvert nyt område kan føre til ny viden om handelsvejene,« siger Heide Wrobel Nørgaard.

Og ved hjælp af denne udelukkelsesmetode peger Heide Wrobel Nørgaards undersøgelser på, at metallet i Ølbykvindens sværd stammer fra Mitterberg nær de østrigske alper, bæltepladen fra Trentino i Italien og halskraven fra de slovakiske bjerge.

»Det er meget spændende, at hver genstand er fra forskellige steder. Måske er det en bevidst handling, der symboliserer, at man gerne ville fremvise sit store handelsnetværk,« siger Heide Wrobel Nørgaard.

LÆS OGSÅ: Nyt studie sår tvivl om Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens oprindelse

Ølbykvindens korte sværd. I

Ølbykvindens korte sværd. Ifølge forskerne er den nærmere et symbol på magt, end et tegn på at Ølbykvinden var en kriger. Kvinder med sværd ses oftere i skandinaviske grave end i resten af Europa, og det kan være et tegn på, at kvinder havde mere magt her. (Foto: Heide Wrobel Nørgaard)

Bronze-rør på skørtet fik Ølbykvinden til at skinne

Ølbykvinden havde altså metal fra tre ud af de fire mest kendte minedrifter i bronzealderen. Det eneste sted, hun mangler noget fra, er i Wales og England, hvor der også var minedrift, fortæller Heide Wrobel Nørgaard. 

Men Ølbykvinden var faktisk også begravet med et snoreskørt, som var udsmykket med 125 bronze-rør.

»Det kunne være interessant at vide, om metallet i rørene kommer fra et fjerde sted, men de er for skrøbelige til, at vi kan undersøge dem,« tilføjer Heide Wrobel Nørgaard.

Flemming Kaul, der er seniorforsker på Nationalmuseet og medforfatter på det nye studie, tilføjer desuden, at Ølbykvindens snoreskørt (et skørt karakteristisk for bronzealderen bestående at tætsiddende snore, red.) er endnu mere detaljeret end Egtvedpigens.

»Når hun har danset i det gyldne skørt, har hun skinnet som en techno-dame. Det har set herligt ud,« siger han.

LÆS OGSÅ: Sensationel afsløring: Egtvedpigen er ikke dansk

Europa var et kludetæppe af af alliancer

Selvom metallet kommer langvejs fra, så er smykkerne lokalt håndværk, understreger Heide Wrobel Nørgaard.

»Smykkerne er meget lokale i deres udtryk. Der har formentlig været forskellige værksteder med forskellige forbindelser til leverandører, men den almindelige person har ikke haft adgang til den her slags smykker. Ølbykvinden hørte uden tvivl til i det øverste samfundslag.«

Der har krævet mange kræfter at fragte metal hele vejen op gennem Europa i bronzealderen, men hele turen er ikke nødvendigvis taget af nogle få mennesker, fortæller Flemming Kaul, der blandt andet også stod bag studiet om den blå glasperle i Ølbykvindens grav.

»Europa har været et kludetæppe af små høvdingedømmer og alliancer,« siger han.

»Her har der været handelsruter, og det har formentlig været normen, at hvert lille område har haft til ansvar at beskytte de handelsrejsende.«

Det har nemlig været i deres egen interesse at passe på dem, fremfor at overfalde dem, forklarer han.

»Det er helt sikkert sket, at nogen har overfaldet og plyndret hinanden, men det har nok i højere grad handlet om at beholde kontrollen over handelsruten. Man kan kun slå de handlende ihjel én gang, men ejer man et stykke af ruten kan man tjene penge på dem mange gange,« forklarer han.

»Analyserne af metallet i studiet er med til at give os et større indblik i, hvordan handelsforbindelserne har set ud.«

LÆS OGSÅ: Egtved og Skrydstrup ikke alene: Kvinder rejste i stor stil i bronzealderen

Ølbykvindens bælteplade lavet af metal fra Trentino i Italien. (Foto: Heide Wrobel Nørgaard.)

Ølbykvindens bælteplade lavet af metal fra Trentino i Italien. (Foto: Heide Wrobel Nørgaard.)

Svensk forsker: Den rigeste kvinde, vi har fundet

Sophie Bergerbrant, der er ph.d. og arkæolog ved Göteborgs Universitet, har ikke deltaget i studiet, men har læst det for Videnskab.dk. Og hun er ikke overrasket over, at Ølbykvinden var sjællænder.

»Nej, det overrasker mig ikke. Det har vi vidst ud fra hendes tøj og smykker, men nu har vi endelig beviset,« siger hun.

Metallets oprindelse i Europa kommer heller ikke bag på hende.

»Metoden blev brugt for et par år siden til at undersøge, om man havde udvundet kobber og tin til bronze i Norge og Sverige. Det havde man ikke, viste det sig, så metallet måtte komme udefra,« siger hun.

Men hun er enig i, at det er spændende, at Ølbykvinden havde metal fra flere forskellige steder.

»Det er sjældent, at man ser nogen, der har så stort et netværk. Ølbykvinden er uden tvivl en af de rigeste, vi har fundet fra bronzealderen. Men arkæologi kan altid tolkes, så vi har brug for en stor mængde materiale, før vi kan sige noget overordnet om, hvorfor hun havde metal fra så forskellige steder,« siger hun og afslutter:

»Derfor skal vi også undersøge mange flere fund på denne måde i fremtiden.«

LÆS OGSÅ: Kæmpe skelet-studie tyder på pludselig indvandring i Danmarks bronzealder

LÆS OGSÅ: Studie: Alt jern fra bronzealderen kom fra det ydre rum

LÆS OGSÅ: Kæmpe skelet-studie tyder på pludselig indvandring i Danmarks bronzealder

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om de farvestrålende ravfossiler med insekter fra Kridttiden, indlejret i gyldent harpiks, der størknede for 99 millioner år siden.