Studie: Alt jern fra bronzealderen kom fra det ydre rum

En dolk, et armbånd og en hovedstøtte fra den egyptiske kong Tutankhamons grav er »helt sikkert« lavet af jern fra det ydre rum.

Det samme gælder en 4.500 år gammel dolk fra Tyrkiet, et smykke fra Syrien, økser fra Kina og flere andre Bronzealdergenstande, konkluderer et nyt studie publiceret i Journal of Archaeological Science.

I studiet skriver den franske professor i geokemi Albert Jambon sågar, at hans resultater »tyder på, at det meste eller alt jern fra bronzealderen stammer fra meteoritter.«

Med andre ord påstår Albert Jambon altså, at vores bronzealder-forfædre brugte jern, som var faldet ned fra himlen.

En påstand, som i øjeblikket cirkulerer rundt i medier verden over.

\ Læs mere

Grønlands jernalder kom fra rummet

Er du skeptisk?

Hvis du har læst de vilde overskrifter og synes, at de klinger en smule utroværdige, er du formentlig ikke den eneste.

Én ting er, at der overhovedet findes jern i bronzealderen (som vel at mærke kommer før jernalderen) – men at jernet skulle stamme fra rummet?

Her på redaktionen kastede vi os i hvert fald over historien med en vis portion skepsis.

En rundringning til flere bronzealdereksperter viste imidlertid hurtigt, at det hverken er særlig opsigtsvækkende eller usandsynligt for arkæologer, at Jordens ældste jerngenstande kan have kosmisk oprindelse.

»Baseret på vores nuværende viden fra arkæologiske fund og kemiske analyser ser det ud til, at alle artefakter af jern fra bronzealderen er lavet af meteoritisk jern – altså jern fra rummet,« lyder det fra Thomas Birch, som er adjunkt og arkæolog med speciale i fremstilling af jern og andre metaller ved Aarhus Universitet.

\ Læs mere

Hvordan kan jeg vide, om jeg har fundet en meteorit?

Meteoritekspert: Det er oplagt

Arkæolog og lektor Henriette Lyngstrøm, som forsker i tidlig fremstilling af jern i Danmark, påpeger, at det slet ikke er en ny ide, at de sjældne fund af jern fra bronzealderen kan stamme fra rummet.

»Det har man diskuteret længe, men i studiet her har de prøvet at analysere det på en ny måde,« siger Henriette Lyngstrøm, som er lektor ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet.

Geofysiker Henning Haack, som i flere årtier har forsket i meteoritter, mener også, at det nye studie er overbevisende.

»Vi kender massevis af jernmeteoritter, og de fleste af dem, vi finder, er faldet ned i forhistorisk tid. Så det er da helt oplagt, at vores forfædre har fundet dem i ny og næ og brugt dem til at lave værktøjer. Det synes jeg slet ikke er overraskende,« siger Henning Haack, som tidligere var lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, og i dag er tilknyttet Mærsk McKinneys Videncenter i Sorø samt Maine Mineral and Gem Museum i USA.

Derfor er det ikke jordisk

Baggrunden for hele historien er, at jern fra vores egen klode ikke er frit tilgængeligt. Jern sidder bundet sammen med andre grundstoffer i bjergarter, der kaldes malme. Derfor skal det jordiske jern udvindes og bearbejdes ved høje temperaturer, før man kan bruge det til våben, smykker eller andre genstande.

Vi ved ikke præcist, hvornår mennesket første gang blev i stand til at udvinde jern fra vores egen klode. Teknikken begyndte for alvor at blive udbredt, da bronzealderen ebbede ud, og vores forfædre trådte ind i jernalderen.

»De tidligste direkte beviser, vi har for jernproduktion, stammer fra en arkæologisk udgravning i Jordan fra omkring 900 f.v.t. Men problemet er, at vi kender en række genstande, som indeholder jern, som er meget ældre,« fortæller Thomas Birch.

Vores forfædre har altså benyttet jern, mange århundreder før de tilsyneladende var i stand til at udvinde jernet fra jernmalm. Derfor opstod der for år tilbage en teori om, at vores tidligste forfædre slet ikke udvandt jern fra vores egen planet, men blot fik jernet leveret i færdig form med meteoritter.

»Der er stor forskel på at bruge materialet jern og at fremstille materialet jern. Det er ret simpelt at gå hen og samle noget jern op, som er faldet ned fra himlen, og banke på det, så det bliver til en kniv. Det er ligesom at finde et stykke flint og bruge det til en økse. Men at fremstille metallet kræver en langt mere avanceret teknik,« siger Henriette Lyngstrøm.

Disse genstande er undersøgt

Flere andre studier af sjældne jerngenstande fra bronzealderen har da også peget på, at jernet havde kosmisk oprindelse. Men den franske forsker Albert Jambon ønskede at undersøge, hvor udbredt brugen af ikke-jordisk jern egentlig var.

I det nye studie har han brugt et bærbart instrument – et såkaldt røntgen fluorescens spektrometer – til at måle på indholdet af grundstoffer i nogle af Jordens ældste arkæologiske fund, som indeholder jern.

Hans analyse inkluderer følgende genstande:

• En dolk, et armbånd og en hovedstøtte fra den berømte egyptiske kong Tutankhamos grav (1350 f.v.t). I et andet studie fra 2016 konkluderede andre forskere i øvrigt også, at jernet i dolken kom fra rummet.
• Perler fra Gerzeh i Egypten (cirka 3200 f.v.t)
• En dolk fra Alaca Höyük i Tyrkiet (cirka 2500 f.v.t)
• Et smykkevedhæng fra Umm el-Marra i Syrien (cirka 2300 f.v.t.) og en økse fra Ugarit i Syrien (1400 f.v.t)
• Flere økser fra Shang-dynastiet i Kina (1400 f.v.t.)

Nikkelindhold indikerer, om jern er fra rummet

Albert Jambon undersøgte, hvor højt et indhold jernet havde af metallerne nikkel og kobolt. Indholdet af nikkel og kobolt kan nemlig være med til at sladre om, hvorvidt jernet stammer fra en meteorit.

»Når store himmellegemer såsom vores egen planet bliver skabt, vil næsten alt nikkel sive ind mod den smeltede jernkerne. Derfor er det ekstremt sjældent at finde nikkel på overfladen af en planet som vores. Nogle meteoritter bliver derimod skabt, når himmellegemer bliver knust. Hvis disse meteoritter består af materiale fra kernen, indeholder de som regel jern med et højt indhold af nikkel og kobolt,« lyder det i en pressemeddelelse om det nye studie fra Det Franske Nationale Center for Videnskabelig forskning (CNRS).

Ifølge geofysiker og meteoritekspert Henning Haack indeholder jernmeteoritter som regel 5-10 procent nikkel, men koncentrationen af nikkel kan i nogle tilfælde være helt oppe omkring 60 procent.

»Jern fra Jorden indeholder som udgangspunkt slet ikke nikkel. Derfor er det helt normalt at bruge indholdet af nikkel som en indikator på, om noget kommer fra Jorden eller fra jernmeteoritter,« forklarer Henning Haack.

Ikke 100% sikker metode

I pressemeddelelsen fra det franske CNRS hedder det, at man på baggrund af de nye analyser nu helt kan afvise »visse teorier« og »spekulationer« om, at jern fra bronzealderen kan stamme fra vores egen planet.

Det er måske en lille stramning af resultaterne. Metoden i det nye studie kan ikke med 100 procent sikkerhed udelukke, at jerngenstandene i studiet kan have jordisk oprindelse, skriver meteoritforsker Martin Bizzarro i en e-mail til Videnskab.dk

»Den eneste måde, man med sikkerhed kan vide, om metallet er ikke-jordisk, er ved at lave en isotopanalyse af grundstoffer som nikkel. Det har de ikke gjort,« påpeger Martin Bizarro, som er professor og sektionsleder ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.

En isotopanalyse ser på, hvordan de enkelte grundstoffer er opbygget (hvilke isotoper de enkelte grundstoffer indeholder). Analysen i det nye studie ser derimod ’kun’ på, hvor stor koncentrationen af de tre grundstoffer – jern, nikkel og kobolt - er i forhold til hinanden.

Mærkeligt hvis ikke fra rummet

Den britiske meteoritforsker og professor ved University of Bristol, Tim Elliot, er enig i, at en isotopanalyse ville give et mere sikkert svar. Men han påpeger over for Videnskab.dk, at den slags analyser typisk vil kræve, at man udtager en lille prøve af de værdifulde, gamle genstande.

»Det gode ved metoden i studiet er, at den ikke er destruktiv. Og genstandene i studiet har en karakteristisk sammensætning, så for mig virker det plausibelt, at de stammer fra meteoritter,« siger Tim Elliot, som får opbakning af den tyske meteoritforsker Addi Bischoff.

»Den høje forekomst af nikkel i flere artefakter taler helt klart for en ikke-jordisk oprindelse,« lyder det i en e-mail til Videnskab.dk fra Addi Addi Bischoff, som er professor ved Institut for Planetologi på Universitetet i Münster.

I det nye studie har den franske forsker Albert Jambon sammenlignet hver enkelt Bronzealdergenstands kemiske fingeraftryk – altså koncentrationen af jern, nikkel og kobolt - med de kemiske fingeraftryk på kendte forekomster af jern fra Jorden.

»Han kan ikke finde forekomster af jern fra Jorden, som matcher (med jernet fra bronzealdergenstandene, red.), men til gengæld passer det fint med, at de stammer fra meteoritter,« siger Henning Haack og tilføjer:

»Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at jerngenstandene kan stamme fra en eller anden obskur forekomst af jern et sted på kloden, som vi ikke kender eksistensen af i dag. Men når vi har tusindvis af jernmeteoritter, som er faldet ned på Jorden, virker det langt mere sandsynligt, at jernet stammer fra meteoritter end fra en ukendt, eksotisk jernkilde på Jorden.«

Indianere og inuitter brugte jern fra rummet

Jernmeteoritter udgør ifølge Henning Haack kun omkring seks procent af de meteoritter, som dumper ned på vores planet. Men sammenlignet med andre typer meteoritter af sten, er jernmeteoritterne nemmere at kende, når man finder dem på jorden, forklarer Henning Haack.

»De ligner rustent jern. Nogle af dem er tonstunge, så er der en masse at gøre godt med, hvis man vil lave dolke eller andre værktøjer. De kan godt have ligget på Jorden i flere tusinde år, når de er blevet fundet i bronzealderen. Man har formentlig slet ikke vidst, hvad det var, men man har nok bare konstateret, at materialet var nyttigt til at lave redskaber,« siger Henning Haack.

Et nyligt studie har også vist, at indianerstamme, som levede i Nordamerika for mere end 2.000 år siden, lavede perler fra en meteorit, som faldt ned i Minnesota. I Grønland findes også et kendt eksempel på, at inuitter udnyttede materiale fra en stor meteorit, som faldt ned i Kap York i det nordvestlige Grønland, måske for omkring 10.000 år siden.

»De brugte jernet til at lave knive og harpuner. Jernmeteoritterne lå som store stenblokke deroppe, og man kunne hamre mindre stykker løs med store sten. Så man kunne relativt nemt og uden opvarmning få et fint knivblad, som kunne sættes ind i et benskaft. Så derfor havde inuitterne jernknive, længe inden europæerne begyndte at handle jern med dem i stor stil,« siger arkæolog Jens Fog Jensen, som er postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet og har studeret inuitternes brug af meteoritjern.

(Du kan læse mere om brugen af den grønlandske meteorit i denne artikel)

Hvornår fik vi jordisk jern?

Det store spørgsmål blandt arkæologer er altså ikke, om vores forfædre har brugt jern fra rummet. Det er snarere, hvor og hvornår vi blev i stand til at bruge jern fra vores egen planet.

»Arkæologer har længe været på jagt efter oprindelsen af jernproduktion, og vi er stadig på jagt efter den. Nogle af de tidligste jerngenstande, som er lavet af udvundet jern – altså jern produceret i en ovn – er dateret til omkring år 1200 f.v.t. og kommer fra Vestafrika,« fortæller Thomas Birch.

Nogenlunde samtidig er der fundet jern fra halvøen Anatolien i Tyrkiet og fra Kaukasus, så en mulig teori er ifølge Thomas Birch, at teknikken til at producere jern måske er opstået flere steder på kloden, uafhængigt af hinanden.

\ Læs mere

Guldfigurer var jernalderens Roskilde-armbånd

Sådan udvandt man jern

I Nordeuropa foregik den tidlige produktion af jern ved, at jernmalmen blev opvarmet i ovne, så man kunne få den rene jern udvundet, forklarer Henriette Lyngstrøm.

»Når man opvarmer jernmalm, vil der flyde slagger ud, ligesom lava der flyder ud fra en vulkan. Slagger består primært af silikater – det er sand, grus og andet materiale, som flyder fra det faste jern. Men jern smelter først ved 1536 grader, så sidder tilbage som en fast klump i ovnen,« siger Henriette Lyngstrøm og tilføjer, at slagger stadig kan findes i dag og give os beviser på den tidlige produktion af jern.

»En vigtig pointe er, at ved den tidlige jernudvinding i Nordeuropa kunne man ikke smelte jernet. I jernalder, vikingetid og middelalder kunne man bare hamre og bearbejde en hård klump af jern. Det er først langt senere, at man bliver i stand til at smelte jernet og støbe med det,« tilføjer hun.

Mens man altså ikke kunne smelte jern i bronzealderen, mestrede bronzealdermennesket derimod at smelte og støbe bronze i stor stil. Bronzens tin og kobber har nemlig et meget lavere smeltepunkt end jern, og derfor er det nemmere at bearbejde, forklarer Henriette Lyngstrøm.

Tidligste danske jernfund?

I Danmark sker overgangen fra bronze- til jernalder først i år 500 f.v.t. - flere århundreder senere end i de tidligste jernproducerende lande.

»Vi har nogle enkelte fund af jern fra danske bronzealderkulturer, men det har været genstande, som man har handlet og købt fra Centraleuropa. Vi skal helt op omkring år 500 f.v.t. før vi har fundet slagger fra de tidligste jernudvindingsovne herhjemme,« fortæller Henriette Lyngstrøm, som tilføjer, at den tidligste danske jern sandsynligvis blev udvundet af myremalm fra Midtjylland.

Henriette Lyngstrøm og metallurg Arne Jouttijärvi har imidlertid netop analyseret de tidligste danske fund af jern fra omkring år 1000 f.v.t. og opdaget, at jernet slet ikke er jern.

»Vi har ikke publiceret vores resultater endnu, så jeg kan ikke gå i så mange detaljer endnu. Men sammen med metallurg Arne Jouttijärvi har jeg set på metallerne, og det viser sig, at det slet ikke er jern, men i virkeligheden bare kobber,« siger Henriette Lyngstrøm.

Hun lover at følge op med flere detaljer om jernets oprindelse og de tidlige danske ’jern’-fund, når de nye resultater bliver publiceret.