Kæmpe skelet-studie tyder på pludselig indvandring i Danmarks bronzealder
Indvandringen sker tilsyneladende samtidig med, at bronzen finder vej til Danmark.

Ved at undersøge tænderne hos skeletter, kan forskerne ud fra grundstoffet strontium, der har lagret sig i personens barndom, vurdere hvor personen er vokset op henne. (Foto: Marie Louise Jørkov, Københavns Universitet)

Ved at undersøge tænderne hos skeletter, kan forskerne ud fra grundstoffet strontium, der har lagret sig i personens barndom, vurdere hvor personen er vokset op henne. (Foto: Marie Louise Jørkov, Københavns Universitet)

For nyligt viste et dansk studie, at metallet i de mange genstande fra den danske bronzealder er kommet langvejs fra. 

Og nu antyder et nyt stort danskledet studie, der har undersøgt hele 88 danske skeletter fra bondestenalderen og bronzealderen, at der faktisk også sker en helt ny indvandring af mennesker, samtidig med at metallet for alvor begynder at komme til Danmark, og bronzealderen slår igennem.

»Det er et tankevækkende sammenfald. Fra omkring bronzealderens begyndelse i cirka år 1600 før vor tid og frem begynder vi at se enkelte individer, der adskiller sig fra de andre. Det tyder på, der sker en ændring i mobilitetsmønstret, og at der begynder at komme mennesker til vores område fra nye steder,« siger Karin Margarita Frei, der er professor i arkæometri ved Nationalmuseet. 

Studiet er netop udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.

Tænder afslører fremmede individer i bronzealderen

Det nye studie er det største af sin slags, da det består af såkaldte strontium-isotop-analyser af 88 skeletter fundet i Danmark. Forskerne har også lavet antropologiske og genetiske undersøgelser og kulstof 14-dateret hovedparten af skeletterne.

Strontium er et grundstof, der optages og lagres i vores krop i barndommen, hovedsageligt gennem det vand, vi drikker, og de planter og grøntsager, vi spiser. Og da strontium findes i forskellige varianter, også kaldet isotoper, dannes der blandt andet en signatur i tænderne, som viser, hvor vi er vokset op henne.

I studiet viser Karin M. Frei og hendes kolleger, at der mellem de 88 skeletter, som stammer fra mellem yngre stenalder og frem til midt i bronzealderen, findes individer med nye og højere strontium-værdier hos skeletterne i bronzealderen, end der gør blandt skeletterne fra før bronzealderen.

Tidligere studier viser, at skeletter fra den sene bronzealder også har høje strontiumisotop-værdier. Det tyder altså på, at bronzealderen var en tid, hvor man bevægede sig mere mellem forskellige regioner end tidligere.

»Fra begyndelsen af bronzealderen og frem finder vi altså nogle enkelte individer, som har strontiumisotop-værdier, som er ret meget højere end i individerne fra den forudgående periode. Og efter denne ændring tyder det på, at tendensen forsætter i resten af bronzealderen. Det er meget interessant,« fortæller Karin M. Frei til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Karin Frei: I Danmark er jeg ikke født, men der har jeg hjemme

Prikkerne i diagrammet viser hver enkelt individs strontium-isotop-værdier. Når man hen i bronzealderen, kan man se, at der findes individer med væsentligt højere værdier. (Illustration: Frei et al., 2019)

Sammenfald med bronzens indtog i Danmark

Det har længe været et mysterium, hvordan bronzealderen opstod i Danmark.

Danmark er nemlig et af de lande i Europa, hvor man har fundet flest metalgenstande fra bronzealderen. Men samtidig findes det kobber, metalgenstandene er lavet af, ikke i den danske natur.

Et nyligt udgivet studie fra Aarhus Universitet, der har undersøgt, hvor kobberet i de danske bronzefund stammer fra, peger på, at kobberet var hentet fra så fjerne egne som malmbjerge i Slovakiet, Inndalen ved Alperne og De Britiske Øer.

I studiet foreslår forskerne, at der opstod handelsnetværk mellem Danmark og Europa på samme tidspunkt, som Karin M. Frei og hendes kollegaer nu ser et nyt indvandringsmønster i Danmark.

»Ændringen i mobilitetsmønstret (indvandringen red.) ser ud til at ske samtidig med, at metalhandlen med fjerntliggende egne stiger. Det tidsmæssige sammenfald tyder på, at der kunne være en relation mellem de to aspekter,« siger Karin Frei.

Model af de formodede handelsforbindelser i Nordeuropa omkring år 2000 f.v.t. (Illustration: Nørgaard & Vandkilde et al., 2019)

Her kommer de 88 skeletter fra

Alle skeletterne i studiet er fundet i Danmark og stammer fra det 3. og 2. årtusinde f.v.t.

Der er skeletter i alle aldersgrupper, og forskerne har forsøgt at få fat i både mænd og kvinder. Dog er der flest mænd.

Skeletterne stammer fra meget forskelligartede grave såsom megalitgrave (jættestuer, dysser m.m.) gravhøje, fladmarksgrave (nogle med egekister) og mosefund.

Geografisk set er gravene spredt næsten over hele landet, men der er dog flest fra Sjælland og Limfjordsområdet i Nordjylland, da bevaringsforholdene her er gode. Thy er blandt andet også kendt for en stor mængde grave og mange metalfund.

(Kilde: Karin M. Frei)

Engelsk professor: Fantastisk spændende studie

Alistair Pike, der er professor i arkæologi ved University of Southampton i England og selv forsker i blandt andet strontium-analyser, er imponeret over studiet.

»Det her er et virkelig spændende og ekstraordinært studie, der virkelig viser, hvad store antal strontium-isotop målinger på veldaterede skeletter kan udrette,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Han er ikke selv en del af det nye studie, men har læst det igennem for Videnskab.dk. 

»Ved at kigge på mobiliteten gennem bondestenalderen og bronzealderen opsamler forfatterne et signal, som kan hænge sammen med radikale forandringer i samfundsstrukturen i begyndelsen af bronzealderen,« skriver han.

»Bronzealderen adskiller sig fra tidligere tider, ved at folk flyttede mere rundt. Det kan ses på fund af rige gravsteder med mennesker, der muligvis er kommet så langvejs fra som Centraleuropa,« skriver han. 

Ifølge hans vurdering kan der være en sammenhæng mellem de rige gravpladser, de nye mennesker udefra og handelsforbindelser med metaller.

»De elitære individer har haft adgang til eksotiske nye materialer som kobber, bronze og guld, som har rejst over lange distancer og skabt forbindelser mellem samfund i Danmark og resten af Europa,« skriver han.

Genetiker: Steppefolk har lagt grobund for et mere mobilt Europa

For 5.000 år siden, altså i bondestenalderen forud for den europæiske bronzealder, viser genetiske studier, at der er sket en massiv indvandring til Europa.

Indvandringen stammer fra det såkaldte steppefolk, der også kaldes Yamnaya-kulturen, som kommer fra de pontisk-kaspiske stepper, som strækker sig fra området nord for Sortehavet og helt til Det Kaspiske Hav mod øst.

LÆS OGSÅ: Danske forskere omskriver historien: Europæerne blev født i bronzealderen

Morten E. Allentoft, der er lektor i genetik ved The Globe Institute på Københavns Universitet, er en af de forskere, som har været med til at afsløre indvandringen i bondestenalderen, og han er også medforfatter på det nye studie.

Han fortæller, at indvandringen af Yamnaya-kulturen kan have medbragt en tradition for at bevæge sig mere rundt, end man havde i Europa i forvejen.

»Steppefolket vandrede meget. De var nomader med kvæg og var afhængige af at bevæge sig derhen, hvor der var græs. De har formentlig også haft tamme heste, og på den måde bragt stor mobilitet til Europa.«

Steppefolket blev de nye europæere

Hoveddelen af vores genetiske ophav i dag stammer fra steppefolket, som indvandrede i Europa for 5.000 år siden.

Og de skeletter, som Frei og hendes kolleger har undersøgt i det nye studie, havde formentlig allerede en genetisk profil, som stammede fra steppefolket.

Morten Allentoft har undersøgt det genetiske ophav for 8 af skeletterne, og de havde alle DNA fra steppefolket.

Efter denne store indvandring ændrer europæernes genetiske profil sig ikke synderligt, men det nye studie tyder på, at det bliver mere udbredt at flytte frem og tilbage mellem lande - muligvis for at handle eller gifte sig.

Ifølge Morten E. Allentoft kan den store indvandringsbølge før bronzealderen dog have skabt grobunden for, at man senere begynder at flytte sig mellem lande, da de blandt andet havde tradition for at tæmme heste. 

(Kilde: Morten E. Allentoft)

Forskere bag: Vi kan ikke udelukke, at folk har flyttet sig tidligere

88 skeletter er det største materiale, der hidtil er blevet analyseret for strontium-isotoper i et enkelt studie.

Det er også en meget stor mængde fund set i et arkæologisk perspektiv, men er det nok til at sige noget om, hvordan hele befolkningsgrupper har bevæget sig?

»Ud fra vores data kan vi selvfølgelig ikke udelukke, at der har været personer med andre isotopværdier tidligere. Vi kan blot konstatere, at der ser ud til at være en ændring i mobilitetsmønstret i begyndelsen af bronzealderen,« siger Karin M. Frei til Videnskab.dk.

To forskere fra Aarhus Universitet har i et tidligere studie draget tvivl om, hvorvidt Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden virkelig var indvandret til Danmark på baggrund af strontiumisotop-analyser. 

I deres kritik nævner de, at den normalt kalkfattige jord i Vestjylland kan få en misvisende strontium-værdi, hvis man måler i nærheden af landbrug, hvor der kalkes. 

Den kritik er dog ikke relevant i forhold til det nye studie, fortæller Karin M. Frei.

»Vores nye artikel har et helt andet fokus, da den går ud på at se, om der sker en ændring over tid. I vores nye studie har vi ikke undersøgt individer fra Vestjylland, og i forhold til kritikken er vi på vej med et videnskabeligt svar,« siger hun.

Forskerne skal nu undersøge de fremmede skeletter

Som nævnt finder forskerne, at nogle af skeletterne fra den tidlige bronzealder har væsentligt højere strontiumisotop-værdier end det normale i Danmark.

Selvom strontiumisotop-værdierne afslører, at nogle af individerne ikke er opvokset i Danmark, kan de desværre ikke vise, hvor skeletterne stammer fra.

»Strontiumisotop-metoden er en udelukkelsesmetode. Så der vil altid være flere mulige steder, hvor man kunne komme fra,« siger Karin M. Frei.

Derfor vil forskerne nu forsøge at finde ud af, om netop de skeletter, der havde høje strontiumisotop-værdier, adskilte sig fra de andre i måden, de var begravet, eller hvor de blev fundet henne.

»Vi vil gerne kigge på hver enkelt af dem og undersøge deres arkæologiske kontekst i detaljen. Så kan vi forhåbentlig indsnævre de mulige steder, hvorfra de kan være kommet,« siger hun.

Morten E. Allentoft fortæller også, at det vil være nærliggende at undersøge, om nogle af skeletterne med høje strontium-værdier skiller sig ud genetisk.

»Det kunne være rigtig spændende at undersøge. Det skal dog siges, at blot fordi et individ skiller sig ud genetisk, så er det ikke ensbetydende med, at personen selv kommer et andet sted fra. Det kan for eksempel være, at en af deres bedsteforældre gør,« siger han.

LÆS OGSÅ: Ny forskning udfordrer Egtvedpigens herkomst

LÆS OGSÅ: Se de vildeste nye fund fra bronzealderen

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker