Vi ved, at enkeltpersoner, som er overvægtige har en øget risiko for diabetes og hjertesygdomme. Men hvad sker der, når et helt land sættes på slankekur?
Det skete på Cuba i 1990’erne, da landet oplevede sin værste økonomiske krise.
Forskere bag et nyt studie mener, at erfaringerne fra Cuba tydeligt viser, hvor store effekterne kan være af et moderat vægttab i en hel befolkning. De rapporterer om tydelig sammenhæng mellem vægtreduktion og hurtig nedgang i diabetes og hjertesygdomme.
Den caribiske østat har gode sundhedsdata og veludviklet sundhedsforskning, noget som er unikt for et udviklingsland. Små sociale forskelle bidrager også til, at Cuba er et godt sted at forske i ændringer i folkesundheden.
Cuba strammede ind
I 1991 blev Cuba ramt af økonomisk krise, da den tidligere handelspartner Sovjetunionen kastede håndklædet i ringen. Kombineret med USA's handelsembargo førte det til akut knaphed på blandt andet mad og brændstof for cubanerne.
Folk måtte bogstavelig talt stramme livremmen ind.
I kriseårene 1991-1995 faldt bruttonationalproduktet (BNP) for Cuba år for år. Samtidig gik cubanerne ned i vægt.
Årsagen var dels, at mindre mad var tilgængeligt og dels at folk blev mere fysisk aktive. Busser og tog manglede brændstof og folk blev nødt til at gå og cykle.
Arbejdere i landbrug og industri måtte lade maskinerne hvile og gå tilbage til mere manuelt arbejde.
Forekomsten af fedme faldt
I et nyt studie har forskere fra Spanien, USA og Cuba analyseret sundhedseffekterne af krisen. I studiet, publiceret i British Medical Journal, har de koblet nationale sundhedsdata sammen med detaljerede oplysninger fra sundhedsundersøgelser i byen Cienfuegos.
I denne by viser dataene, at indbyggerne i gennemsnit blev 5,5 kilo slankere i løbet af de fem kriseår.
Forekomsten af fedme sank betydeligt. Dette stemmer godt sammen med nationale tal, som siger, at gennemsnitligt indtag af kalorier faldt med næsten tyve procent.
Vægttabet kom over hele fløjen, ikke kun blandt de overvægtige.
Mindre diabetes blandt cubanere
Effekten af de økonomiske problemer på folkesundheden var dramatisk.
Forekomsten af diabetes var steget gradvist i 1980’erne, men denne tendens blev brudt i 1991. I takt med at kiloene forsvandt, faldt også forekomsten af nye tilfælde af diabetes.
Totalt blev dødelighed knyttet til diabetes halveret over en periode på ti år.
\ Fakta
Cubas økonomiske krise: • Cuba oplevede under Fidel Castro sin værste økonomiske krise fra 1991 til 1995. • Socialistiske Cuba var økonomisk knyttet til Sovjetunionen og landene i Østeuropa. • Da Sovjetunionen blev opløst og de økonomiske bånd fjernet, blev Cuba kastet ud i en økonomisk krise. • Samtidig bidrog USA's handelsembargo, som blev iværksat tidligt i 1960’erne, til at forstærke de økonomiske problemer. • Bruttonationalproduktet (BNP) faldt årligt med gennemsnitlig 6,7 procent mellem 1991 og 1995. • Købekraften hos de 11 millioner indbyggere faldt med 25 procent.
For dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdomme var tendensen før 1991 en svag, årlig nedgang. I kølvandet på krisen gik dødeligheden kraftigt ned også for disse sygdomme.
For eksempel faldt dødeligheden af slagtilfælde med 13,6 procent mellem 2000 og 2004.
Tilbage til start efter krisen på Cuba
Det er ikke ukendt, at ydre faktorer kan påvirke folkesundheden. I Norge så man under den tyske besættelse mellem 1940 og 1945 en lignende effekt på tænderne.
På grund af mangel på sukker blev antallet af huller meget mindre. Men så kom befrielsen og folk begyndte at smøre tykt med sirup på brødet igen.
Noget lignende skete på Cuba. I 1995 vendte økonomien og tiderne blev gradvist bedre. Efter et stykke tid begyndte også kiloene at komme tilbage.
I 2010 var forekomsten af fedme over niveauet fra før krisen. Forekomst af fedmerelaterede sygdomme steg i takt med kiloene, ganske vist med nogle års forsinkelse.
Fra 2002 til 2010 steg hyppigheden af dødsfald knyttet til diabetes igen, nu med 3,3 procent årligt.
Dødeligheden af hjertesygdom vendte også tilbage til mønstret fra før 1991.
Betydelig effekt på cubanere
»Erfaringerne fra Cuba viser, at over en relativt kort periode kan moderat vægttab i den samlede befolkning have en betydelig effekt på total forekomst af diabetes. På Cuba havde vægttab også en stor effekt på tendenser i hjerte-kar-sygdomme og total dødelighed,« skriver forskerne.
Der blev kun registret små effekter på dødelighed af kræft.
Selvom det er svært at overføre erfaringerne direkte, mener forskerne, at Cuba i halvfemserne tydeligt viser, hvor meget det kan betyde for sundheden, hvis befolkningen bliver slankere.
Tidligere studier af økonomiske kriser, som 1930’ernes depression i USA, har ikke givet lige så tydelige resultater.
Ingen kriser er ens
Årsagen kan være specielle forhold ved den cubanske økonomi. Myndighederne importerede mere end en million cykler fra Kina, så folk kunne cykle, når biler og busser ikke kunne bruges.
Samtidig bidrog staten til en ændring i kosten med programmer for dyrkning af frugt og grøntsager i byerne.
»Disse forskellige sider ved den cubanske erfaring gør den i høj grad ikke sammenlignelig med andre eksempler på økonomiske kriser,« hedder det i studiet.
Det hører med til historien, at cubanerne også oplevede meget negativt under krisen, og at ingen i dag ønsker sig tilbage til denne tid.
Blandt andet opstod der en epidemi af den MS-lignende sygdom neuropati. Dette er en sygdom, hvor fejlernæring kan være blandt årsagerne.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
