Covid-19, som har spredt sig til stort set alle verdensdele, har samtidigt lagt en markant dæmper på den økonomiske aktivitet.
De globale aktie- og finansmarkeder har reageret pessimistisk og er styrtdykket, på en måde som vi ikke har set siden finanskrisen i 2008.
Det er dog svært helt at forstå de kommende potentielle økonomiske konsekvenser, for virusspredning i denne skala er hidtil uset i vor tid.
Den tætteste sammelignelige hændelse er influenzapandemien i 1918, der blev navngivet 'Den Spanske Syge', fordi de spanske aviser først rapporterede om pandemien.
Kan de nuværende politiske beslutningstagere lære noget af den historiske pandemi?
1/3 af verden blev smittet i løbet af Den Spanske Syge
Den Spanske Syge i 1918 var den sidste virkeligt globale pandemi.
Konsekvenserne af pandemiens voldsomhed blev forværret af manglen på internationale folkesundhedsorganer som Verdenssundhedsorganisationen.
Cirka en tredjedel af verdens befolkning blev smittet med den akutte luftvejsinfektion.
Ifølge konservative estimater var dødstallet 20 millioner, men det er muligt, at tallet ligger mere i nærheden af 50 millioner.
Til sammenligning døde 9 millioner i kamp i løbet af hele 1. verdenskrig.
Komplikationer øgede dødeligheden
Det menes, at mellem 2 og 3 procent, som blev smittet med denne luftvejsvirus, omkom, men en stor del af dødeligheden var resultatet af komplikationer - som eksempelvis lungebetændelse - og ikke selve influenzaen.
Den Spanske Syge kom og gik i bølger, og de fleste dødsfald skete i løbet af den første uge af hvert udbrud.
Det sidste udbrud fandt sted, et år efter at sygdommen først blev identificeret.
Pandemien spredte sig globalt som følge af ganske særlige forhold:
1. verdenskrig var lige slut, og hele hæren blev hjemsendt. De bragte sygdommen med sig hjem, og udbrud skød op langs transportruterne.
En stor del af verdens befolkning var allerede svækket og modtagelig overfor sygdom som følge af krigens effekter - det gjorde sig især gældende i Tyskland.
Den Spanske Syge havde længevarende konsekvenser for økonomien
For at gøre det hele værre var der mangel på gennemsigtighed og kun lidt politisk koordination under Den Spanske Syge.
Medierne blev stadig censoreret, og magthaverne var optagede af at planlægge den kommende fredstid.
Ofrene for pandemien var typisk i deres bedste alder - mellem 15 og 40 år gamle.
Udover alle de mange dødsfald havde influenzaen en række alvorlige, permanente fysiske og psykiske konsekvenser for mange af de overlevende - og særligt de meget unge.
Men epidemien havde også mange øjeblikkelige og længerevarende konsekvenser for økonomien.
Beboerne i byerne viste sig at være ekstra modtagelige overfor lige denne influenzaepidemi - til dels på grund af forurening.
For nylig fandt forskerne, at langt flere personer omkom i mere forurenede byer i 1918 i forhold til mindre forurenede byområder, hvilket indikerer, at der er en direkte sammenhæng mellem luftforurening og influenzasmitte.
De økonomiske konsekvenser var vidtrækkende
De umiddelbare økonomiske konsekvenser af pandemien i 1918 var følgerne af panikken omkring spredningen af influenzaen.
Store byer i USA som New York og Philadelphia blev nærmest lukket ned midlertidigt, i takt med at befolkningen blev syg.
Ligesom vi ser i dag i Italien (og flere andre lande, red.), lukkede butikker og erhvervsliv.
Sportsbegivenheder blev aflyst, og private forsamlinger - blandt andet begravelser - blev forbudt i forsøget på at inddæmme spredning af sygdommen.
De økonomiske følger var mangel på arbejdskraft og lønstigninger, men også større brug af de sociale sikkerhedsnet.
Historikerne er dog ikke enige om, hvor mange procentpoint den økonomiske vækst blev banket tilbage som følge af Den Spanske Syge, fordi effekterne af influenzaepidemien er vanskelige at adskille fra konsekvenserne af 1. verdenskrig.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Frygtelige menneskelige omkostninger
Men pandemiens menneskelige omkostninger var frygtelige.
En overraskende stor andel af vores helbred og kognitive evner bliver nemlig fastlagt, før vi overhovedet bliver født.
Forskning har fundet, at influenza-kohorten (gruppen af influenza-smittede) havde:
- Færre akademiske færdigheder som voksne
- Flere fysiske handicap
- Udsigt til kortere levetid
- Lavere socioøkonomisk status end personer, der blev født umiddelbart før eller efter influenzapandemien
Tre huskekager fra fortiden
Disse tre erfaringer kan vi tage med os fra Den Spanske Syge i 1918:
1. Vi bør fokusere på inddæmning af sygdommen
Pandemien i 1918 krævede så mange liv, fordi så mange personer blev smittet i første omgang. De blev eksponeret for smitte, fordi de politiske beslutningstagere ikke formåede af inddæmme smittespredningen.
Faktisk var myndighedernes handlinger med til at sprede influenzasmitten endnu mere. Hjemsendelse af tropperne til deres hjemlande var angiveligt hovedårsagen.
En målrettet og koordineret politisk indsats for smitteinddæmning fungerer. Forskere har fundet, at de byer i USA, der tidligt implementerede tiltag, som inddæmmede smitten, oplevede markant lavere dødelighed end byer, der først senere indførte forholdsregler for smitteinddæmning.
2. Gennemsigtig og sand kommunikation er afgørende
Vi har ikke råd til medieblackout eller endnu værre: en aktiv misinformationskampagne, som vi kan allerede se de frygtelige konsekvenser af i Iran.
Sandheden kommer altid frem til sidst - vi opnår intet ved at skøjte hen over den.
Magthaverne står til at tabe, hvis censur fører til social uro. Politiske forskere gætter allerede på de langvarige følger af mediemanipulationen i forbindelse med corona-nyhedsdækningen i Kina.
3. Vi skal forberede os på det værst tænkelige scenarie
Vi skal forberede os på de menneskelige og økonomiske konsekvenser af virussen og handle, så vi mindsker dem mest muligt.
Pandemien er et chok for både efterspørgsel og forsyning. Den medfølgende økonomiske krise er, ligesom sygdommen, meget smitsom.
Implementeringen af tiltag som karantæne for formodede smittede vil have alvorlige økonomiske konsekvenser.
Nedlukningen af hele regioner eller nationer vil uden tvivl føre til økonomisk recession (økonomisk nedgang).
Centralbankerne i USA og Storbritannien har sænket renten; det første skridt mod at afbøde de økonomiske konsekvenser af COVID-19.
Andre finanspolitiske foranstaltninger skal også i spil
Nu skal andre finanspolitiske foranstaltninger også i spil.
- Arbejdstagere i lavtlønnede, usikre jobs fortjener opmærksomhed og en målrettet indsats.
Hvis medicinsk behandling og sygefravær har store økonomiske omkostninger, kan det tvinge arbejdstagerne til at gå på arbejde, selv om de måske stadig er smittebærende.
- Ligesom i 1918 er beboerne i mere forurenede byområder i større fare, og de er allerede mere modtagelige overfor luftvejssygdomme som følge af en række miljømæssige faktorer.
Særlige foranstaltninger skal overvejes for at hjælpe disse borgere.
- Der skal desuden føres nøje tilsyn med børn med forældre, der er berørt af COVID-19. Støtteforstaltninger skal iværksættes.
Vi skal ikke blot fokusere på antallet af omkomne, men i stedet koncentrere os om de overlevende og deres børn.
Chris Colvin og Eoin McLaughlin hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
