Hedebølger fra Frankrig til Finland. Varmerekorder i Tyrkiet og Spanien. Oversvømmelser i Italien og Tyskland.
Den europæiske sommer 2025 var præget af ekstremt vejr, der ifølge FN’s klimapanel IPCC bliver mere almindeligt i fremtiden som følge af global opvarmning.
Det vilde sommervejr har kostet tusindvis af dødsfald og medført betragtelige økonomiske tab på tværs af EU. Hvor stor regningen bliver, giver økonomer fra Universität Mannheim i Tyskland og Den Europæiske Centralbank (ECB) nu et bud på.
I en ny analyse ser forskerne nærmere på tre typer ekstremt vejr, der ramte Europa i sommer: Hedebølger, tørke og oversvømmelser. Det ekstreme vejr anslås at koste EU-landene op imod 43 milliarder euro – 320 milliarder kroner – i 2025.
Og så er udgifterne til naturbrande og hagl- og stormskader ikke engang regnet med.
Tallet vil vokse i de kommende år og lande på 126 milliarder euro – 940 milliarder kroner – i 2029, lyder det i analysen, der er præsenteret i et såkaldt videnskabeligt arbejdspapir.
»Analysen bekræfter eksisterende viden på området, nemlig at klimaforandringerne lægger yderligere pres på økonomien,« siger Peter Kjær Kruse-Andersen, lektor med speciale i klima- og miljøøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
\ Hvad er et arbejdspapir?
Et arbejdspapir er en foreløbig og endnu ikke publiceret version af en videnskabelig artikel.
Arbejdspapirer har ikke været gennem et såkaldt peer-review, hvor andre forskere med forstand på emnet læser manuskriptet med kritiske briller. De kan dog citeres i andre videnskabelige artikler.
Udgivelsesformen bruges især i den økonomiske videnskab som forarbejde til en senere videnskabelig udgivelse i et tidsskrift.
Langsigtede effekter
»Foreløbig er det dog begrænset, hvor store konsekvenserne er for den samlede samfundsøkonomi, og det er også, hvad det nye arbejdspapir viser,« påpeger Peter Kjær Kruse-Andersen, der ikke er involveret i det nye studie, men har læst det for Videnskab.dk.
»Selvom 43 milliarder euro selvfølgelig er et højt tal, svarer det 'kun' til 0,26 procent af den årlige værditilvækst i EU.«
Regningen kan dog vokse mærkbart i de kommende årtier, tilføjer han.
»Vi ved, at klimaforandringerne vil give mere ekstremt vejr i fremtiden, og derfor kan man frygte, at de økonomiske konsekvenser også bliver markant større.«
Peter Kjær Kruse-Andersen fremhæver også, at negative økonomiske konsekvenser af hedebølger, tørke og oversvømmelser ifølge det nye arbejdspapir ser ud til at være mere vedholdende og langtidsvirkende, end vi normalt regner med.
»Den gængse udlægning lyder, at negative økonomiske effekter af ekstremt vejr i et lokalområde er store i det år, hvor de rammer, men så forsvinder ret hurtigt igen,« siger han:
»Her tyder de nye analyser på, at effekterne kan vare ved i en årrække. Derfor kan politikerne overveje, om der fra centralt hold skal gøres mere for at hjælpe berørte lokalområder på benene igen.«
Forsigtige estimater
Ifølge forskerne bag det nye arbejdspapir er deres estimater med stor sandsynlighed konservative.
Det skyldes dels, at de ikke medregner de økonomiske konsekvenser af naturbrande og hagl- og stormskader.
Foreløbig har naturbrande hærget mere end en million hektar land på tværs af Europa i 2025. Det er ny rekord, og de store ødelæggelser »vil føje betydeligt til de økonomiske tab«, skriver økonomerne i arbejdspapiret.
En anden begrænsning er, at forskerne ikke tager højde for de ekstra skader og omkostninger, der kan opstå, når det samme område rammes af både hedebølge og tørke på én gang.
Peter Kjær Kruse Andersen nævner, at der imidlertid også kan være effekter, der trækker i den modsatte retning.
»Hvis et lokalområde i Tyskland eksempelvis rammes af oversvømmelser, vil det påvirke den lokale økonomi negativt.«
»Men hvis arbejdskraften fra det berørte område flytter sig til omkringliggende områder, kan det gavne økonomien der. Dermed bliver det samlede regnskab måske mindre negativt,« siger lektoren.
Vil hjælpe politikere
Forskernes beregninger er en foreløbig prognose og ikke det endelige regnskab for 2025, der først forventes om flere år.
Økonomerne skriver, at målet med den nye analyse er at hjælpe politikere til at kunne træffe hurtigere beslutninger om målrettet støtte til specifikt udsatte områder.
Ifølge Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi på DTU, er den nye undersøgelse et glædeligt eksempel på, at den finansielle sektor for alvor er begyndt at interessere sig for klimaforandringer.
»Det er meget kærkomment, at økonomer fra Den Europæiske Centralbank kommer på banen og bidrager på det her område,« siger hun til Videnskab.dk.
»Klimaændringer og ekstremt vejr påvirker også økonomien, og derfor er det virkelig vigtigt, at emnet ikke kun diskuteres som et miljøspørgsmål, men også som en del af kernen i den økonomiske udvikling,« siger professoren, der ikke er involveret i det nye arbejdspapir.
\ Sådan har forskerne gjort
Det nye arbejdspapir bygger på et studie, der tidligere på måneden blev udgivet i tidsskriftet European Economist Review. Har beskrives det, hvordan ekstremt vejr historisk har påvirket økonomien i 1160 regioner i Europa.
De data bruges i arbejdspapiret som grundlag for at beregne de forventede omkostninger i 279 regioner, der i sommeren 2025 oplevede enten hedebølger, tørke eller oversvømmelser. De 279 regioner dækker en fjerdedel af EU.
Økonomerne har både regnet på direkte og indirekte effekter. Direkte konsekvenser af oversvømmelser kan være ødelagte bygninger, broer og veje, mens brudte forsyningskæder er et eksempel på mere indirekte økonomiske tab.
Tilsvarende kan tørke og hedebølger for eksempel påvirke landbruget med det samme ved at ødelægge afgrøder, men også forringe produktiviteten på længere sigt.
Værst mod syd
Sverige, Tyskland og Danmark er de tre lande i undersøgelsen, der har lidt de mest beskedne økonomiske tab som følge af hedebølger, tørke og oversvømmelser i 2025. Forskerne skriver dog, at der også her forventes voldsommere og hyppigere ekstremt vejr i fremtiden, især i form af oversvømmelser.
For Danmark lyder regningen på foreløbig 242 millioner euro – 1,81 milliarder kroner. Beløbet modsvarer 0,07 procent af værditilvæksten, som er den økonomiske værdi, der skabes i et samfund.
I 2029 vil udskrivningen vokse til 741 millioner euro – 5,53 milliarder kroner – eller 0,21 procent af værditilvæksten.
De relativt lave tal er ikke overraskende, vurderer Peter Kjær Kruse-Andersen.
»Forskerne kigger på hedebølger, tørke og oversvømmelser, og her er Danmark ikke blandt de mest udsatte lande,« siger lektoren.
»Det betyder dog ikke, at det ikke er noget, vi skal tænke over. Fremskrivninger viser, at vi i Danmark kan forvente flere varmebølger og oversvømmelser i fremtiden, og det kan selvfølgelig få konsekvenser, særligt lokalt.«
Hedebølger, tørke og oversvømmelser i sommeren 2025 var i EU hårdest ved de mindre økonomier Cypern, Grækenland, Malta og Bulgarien, der alle oplevede tab svarende til mere end en procent af landenes årlige værditilvækst. I 2029 vil omkostningerne modsvare omkring 2,9 procent af landenes værditilvækst, lyder det.
