I slutningen af 1500- tallet holdt Tycho Brahe til i sit laboratorium under Uraniborg. Hvad han helt præcist lavede af eksperimenter er svært at blive klog på. For datidens videnskabsmænd var viden nemlig noget man holdte tæt med.
Laboratoriet findes ikke længere, og kun få af hans kemiske opskrifter har set dagens lys. Men nu kan nye analyser måske gøre os klogere på, hvad Tycho Brahe lavede i sit laboratorium.
Kaare Lund Rasmussen, der er professor emeritus i arkæometri på Syddansk Universitet, har analyseret glas- og keramikskår, der stammer fra en udgravning fra 1988-1990. Skårene er fundet i Uraniborgs gamle have, og man mener, at de stammer fra kælderens laboratorie.
Han har analyseret skårene for at finde ud af, hvilke elementer de oprindelige glas- og keramikbeholdere har været i kontakt med. Fundene er beskrevet i et studie, der er udgivet i tidsskriftet Heritage Science.
Han fandt blandt andet nikkel, kobber, zink, tin og guld – ting som ikke er overraskende at finde i et laboratorie fra den tid.
Men han fandt også noget andet: grundstoffet tungsten (også kaldt wolfram), og det er straks mere interessant. Grundstoffet blev nemlig først opdaget flere lang tid efter Tycho Brahes død.
\ Grundstof nr. 74
Tungsten eller wolfram, som det kaldes i europæiske lande, er et sølvskinnende, tungt metal – og det metal, der har det højeste smelte- og kogepunkt. Smeltepunktet er 3410°C mens kogepunktet er 5660 °C.
Grundstoffet blev opdaget i 1781 af C. W. Scheele og er siden 1904 blevet brugt til glødetråde i elpærer – andre metaller ville smelte på grund af for høje temperaturer.
Kilde: Lex.dk
»Tungsten var ikke engang blevet beskrevet på det tidspunkt, så hvad skal vi udlede af dens tilstedeværelse på et skår fra Tycho Brahes laboratorie?,« siger Kaare Lund Rasmussen i pressemeddelelsen.
Hvorfor var der tungsten i laboratoriet?
Kaare Lund Rasmussen har to mulige forklaringer på, hvorfor der har været tungsten i laboratoriet.
Tungsten findes naturligt i nogle mineraler, og derfor kan tungsten være endt i laboratoriet og blevet adskilt fra mineralet uden Tycho Brahe selv har vidst det.
Han har også et andet bud, som han dog i pressemeddelelsen understreger, at han ikke har bevis for, men som han mener er plausibel.
I første halvdel af 1500-tallet opdagede den tyske mineralog Georgius Agricola nemlig, at der var noget i tinmalmen, som gjorde det svært, når han skulle smelte tin. Han kaldte det indtil ukendte stof for wolfram – altså et andet ord for tungsten.
»Måske havde Tycho Brahe fået nys om dette og kendte dermed til wolframs/tungstens eksistens. Men det er ikke noget, vi ved eller kan sige noget om ud fra de analyser, jeg har lavet. Det er blot en mulig teoretisk forklaring på, hvorfor vi finder wolfram i prøverne,« siger Kaare Lund Rasmussen i pressemeddelelsen.
Poul Grinder, der er seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet, har sat analyserne ind i en historisk kontekst.
»Det kan måske forekomme mærkeligt, at Tycho Brahe beskæftigede sig både med astronomi og alkymi, men når man kender hans verdenssyn, giver det mening,« forklarer han i pressemeddelelsen.
