Ny analyse: Folkeskolen bør arbejde med elevernes optimisme
Skolen kan øge børnenes trivsel ved at styrke deres optimisme og tro på sig selv, konkluderer forskere i ny analyse af den nationale trivselsmåling.
trivsel folkeskole elever trivselsmåling optimisme positiv psykologi pessimisme læring

Folkeskolens elever trives bedst, når de har ja-hatten på. (Foto: Shutterstock)

Har du dage, hvor du forventer det værste? Øv-dage, hvor du vågner op med en fornemmelse af, at du kommer til at fejle og møde modstand.

Måske tænker du:

»Jeg gider ikke stå op.«

»Jeg kan ikke finde ud af noget.«

»Jeg er sikker på, at jeg kommer til at klare mig dårligt.«

30.000 elever plages af pessimisme

Hvis du genkender følelsen af at være fyldt op af pessimisme, ved du, hvordan nogle elever i den danske folkeskole har det dagligt, når de møder op til undervisningen.

Omkring 10 procent af eleverne i 4.-9. klasse oplever stort set ingen optimisme i skolen, viser resultater fra den nationale trivselsmåling, der blev gennemført på de danske folkeskoler i 2017. 

Det svarer til, at 30.000 elever ud af 292.739 elever, der har deltaget i målingen, møder deres skole og undervisning med pessimisme, fremgår det i en analyse af målingen, som netop er offentliggjort af Dansk Center for Undervisningsmiljø.

»Det er usundt at være pessimistisk. Vi har ikke kunnet finde et eneste forskningsresultat, som viser, at der kommer noget godt ud af at have en pessimistisk grundindstilling,« siger en af forskerne bag analysen Hans Henrik Knoop, lektor på Danmarks Pædagogiske Institut ved Aarhus Universitet.

»Derfor har vi fokuseret på elevernes optimisme, det vil sige deres tro på, at de kan få en interessant hverdag i skolen, og deres tillid til, at de ikke er for dumme til at få noget ud af undervisningen,« fortsætter han.

Optimistiske elever trives mest

Trivselsmålingen viser, at:

  • Der er en sammenhæng mellem elevernes grad af optimisme og deres generelle trivsel: Jo mere optimistiske eleverne er, desto mere tilfredse er de med deres skole, klassekammerater, undervisningen og endda skolens toiletforhold.

  • Eleverne er mest pessimistiske i kommuner, hvor mange borgere har et lavt indkomstniveau. I kommuner med et højt indkomstniveau, scorer eleverne typisk højt på forskernes optimisme-skala. 

Læs hvordan forskerne har målt elevernes optimisme i boksen under artiklen. Vær opmærksom på, at analysen af trivselsmålingens resultater ikke er fagfællebedømt. Se hvad det betyder i boksen herunder.

Fagfællebedømmelse

Analysen af den nationale trivselsmåling er ikke fagfællebedømt. Det betyder, at den ikke er blevet gransket af uafhængige forskere. Normalt anses det som et kvalitetsstempel, at forskning bliver fagfællebedømt. Fagfællebedømmelse er for eksempel et krav, hvis forskningen skal publiceres i videnskabelige tidsskrifter.

Anbefaling: Tro på dig selv!

Skoler med mange elever, der scorer lavt på forskernes optimisme-skala, bør gøre en indsats for at sikre, at eleverne får succesoplevelser i stedet for det ene nederlag efter det andet, anbefaler forskerne bag trivselsmålingen.

»Der er forskellige måder at hjælpe elever med at få succes, uanset hvor dygtige de er, og det bør vi udnytte. Det er ikke i orden, at vi lader børn sygne hen i overbevisningen om, at de ikke dur til noget,« siger Hans Henrik Knoop.

Skolerne bør skabe en kultur, som gør det muligt for alle elever »at opleve succes i hverdagen, og hvor det ‘at gøre sig umage’ betragtes som en primær succes,« anbefaler han og de øvrige forskere i analysen af trivselsmålingens resultater.

Lærere, forældre, ledere og politikere har et ansvar, men eleverne kan også selv gøre noget for at blive mere optimistiske, pointerer forskerne. Her er to af deres råd til børnene:  

  • »Husk, at det er vigtigt at tro på, at du kan lykkes med det, du gerne vil.«
     
  • »Hjælp dine kammerater med at lykkes i skolen – det gør både dem og dig lidt gladere.«

Forskerne giver flere bud på, hvordan lærere, forældre, børn, ledere og politikere kan arbejde med elevernes optimisme i rapporten 'Elevoptimisme og trivsel i skolen - Analyser af den nationale trivselsmåling 2017', som netop er udkommet.

Folkeskoleelever trives

Generelt trives de 292.739 elever, der deltog i trivselsmålingen i 2017.

80 procent af eleverne vurderer, at de er glade for deres skole og deres klasse. Deres trivsel er steget, siden skolerne for første gang målte deres trivsel i 2015.   

Skolerne er blevet pålagt at lave trivselsmålinger af Undervisningsministeriet.

Strukturer betyder også noget

Forskernes idé om at fokusere på elevernes optimisme stammer blandt andet fra den gren af psykologien, som kaldes positiv psykologi.

Positiv psykologi bliver ofte kritiseret for at lægge for meget ansvar over på individet.

Tilhængere af positiv psykologi overser strukturelle rammer og magtforhold, når de opfordrer individet til at ændre tankemønstre for at få et bedre liv, lyder kritikken blandt andet fra den kendte psykologiprofesser Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet.

Men Hans Henrik Knoop afviser, at han og kollegerne overser strukturelle årsager til mistrivsel i skolen, når de opfordrer til, at skolen og eleverne selv sætter fokus på optimisme. Skolens rammer er en vigtig del af ligningen, understreger han:

»Det er nødvendigt både at se på, hvad strukturerne betyder, og hvad skolens nøgleaktører, herunder eleverne, hver især kan gøre. Strukturer betyder meget, men det gør din egen indstilling også. Ved at lære noget om, hvordan man undgår at tage modet fra sig selv og andre, kan alle nyde godt af det,« siger han.

Optimisme - tro på, at alt nok skal lykkes - er forbundet med et bedre helbred og bedre livskvalitet, viser forskning ifølge Hans Henrik Knoop.

Mange har negative forventninger

En anden skoleforsker, som ikke har været med til at lave trivselsmålingen, bifalder da også dens fokus på optimisme.

Folkeskolen bør nedtone betydningen af testresultater og karakterer for at give alle elever succesoplevelser, så de bliver mere optimistiske, siger Louise Klinge, der forsker i børns trivsel og læring.

Hvis folkeskoleelever ikke har tro på sig selv og fremtiden, er der større risiko for, at de mister lysten til at lære og derfor ikke uddanner sig videre, når de er gået ud af 9. klasse, vurderer hun.  

»22 procent af de unge under 25 år har ikke anden uddannelse end folkeskolen,« siger Louise Klinge, der er ph.d., skolekonsulent og i øjeblikket deltager i forskningsprojektet Spiral, som undersøger, hvordan skolen kan fremme børns lyst til læring. 

»Meget tyder på, at mange skoleelever har negative forventninger til sig selv og fremtiden,« fortsætter hun.

I den nationale trivselsmåling svarer hele 58 procent af eleverne, at undervisningen på deres skole ikke giver dem lyst til at lære mere.

DCUM

Dansk Center for Undervisningsmiljø - DCUM - er en dansk statslig institution, der skal medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø på uddannelsessteder og et godt børnemiljø i dagtilbud. Centret har i 2015, 2016 og 2017 gennemført målinger af elevernes trivsel på folkeskoler i alle danske kommuner. 

Børn fra ikke-boglige hjem har det svært 

Forskerne bag trivselsmålingen ved ikke, hvorfor eleverne er mest optimistiske i kommuner, hvor der er et højt indkomstniveau, mens de scorer lavest på optimisme-indekset i kommuner med et lavt indkomstniveau.

Men Louise Klinge har et bud.

»Hvis børn vokser op i underklassen med forældre, der ikke oplever at have en værdifuld plads i samfundet, er der ikke noget at sige til, at de kan få negative forventninger til livet og skolen,« siger hun.

I folkeskolen er der et stigende fokus på boglige og akademiske evner, mens elevernes kreativitet og evner for håndværk bliver underprioriteret, siger Louise Klinge.

Skolen sætter ånd over hånd, og det går især ud over børn, der kommer fra ikke-boglige hjem, mener hun. 

»Skolesystemet er med til at producere rigtig mange nederlag for børn og unge, der ikke er bogligt stærke. Hvis man kommer fra et hjem, hvor man ikke læser bøger og diskuterer komplekse problemstillinger, er det svært at slå til i skolen og bevare troen på sig selv,« siger Louise Klinge.

Inddrag elever i undervisningen

Forskerne bag den nye analyse af trivselsmålingen anbefaler, at lærere inddrager eleverne i planlægningen af undervisningen og lytter til deres idéer. Børnene skal have medbestemmelse og mulighed for at arbejde aktivt med stoffet i en god stemning for at bevare optimismen og lærelysten, viser også erfaringer fra det forskningsprojekt, Louise Klinge er i gang med.

»Indholdet i undervisningen skal være vedkommende, og eleverne skal kunne se en mening med det, de laver. De skal føle, at det har brugbar værdi,« siger Louise Klinge, der har skrevet ph.d. om læreres relationskompetence. Læs og hør mere om hendes forskning i artiklen Elever lærer mere, når de har det godt med læreren.

Hvis skolen skal skabe en atmosfære, der stimulerer børnenes optimisme, er det afgørende, at rammerne er på plads, så også læreren trives og har ordentlige arbejdsforhold, siger både Louise Klinge og Hans Henrik Knoop.

Hans Henrik Knoop og de øvrige forskere bag analysen har en række videnskabelige artikler på vej, som bygger på resultaterne fra de i alt tre trivselsmålinger, der er blevet gennemført på folkeskoler i hele landet siden 2015.  I analysen fra 2016 fokuserede forskerne på kedsomhed i skolen. I 2017 fokuserede de på elevernes fællesskab.

Sådan har forskerne målt elevernes optimisme

I den nye analyse af den nationale trivselsmåling har 292.739 4.-9. klasseselever fra folkeskoler i hele landet vurderet 40 udsagn og spørgsmål, der handler om deres psykiske og fysiske velbefindende samt faglige og personlige kompetencer.

Otte punkter handler om elevernes optimisme, det vil sige deres tillid til egne evner og deres oplevelse af, at de har mulighed for at forbedre deres situation i skolen. Eleverne er blevet bedt om at forholde sig til følgende:

  • Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok?

  • Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for?

  • Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen?

  • Jeg klarer mig godt fagligt i skolen.

  • Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen.

  • Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende.

  • Hvis noget er for svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for at komme videre.

  • Undervisningen giver mig lyst til at lære mere.

Tilsammen har forskerne brugt de otte punkter som et mål for elevernes optimisme.

30.000 scorer alarmerende lavt

Resultat: 65.000 af de elever, der har deltaget i trivselsmålingen, har svaret positivt på mindst syv af de otte spørgsmål om optimisme. De scorer altså meget højt på optimisme-indekset.

Men cirka 30.000 elever scorer alarmerende lavt. Det vil sige, at de ikke har tillid til deres egne evner, deres omgivelser, og at de ikke har en oplevelse af at være i kontrol. 

Trivselsmålingen viser også, at jo mere optimistiske eleverne er, desto mere trives de.

Blandt andet finder forskerne, at optimistiske elever sammenlignet med pessimistiske elever har:

  • Større følelse af at høre til på skolen

  • Større oplevelse af at lærerne hjælper

  • Mindre frygt for at blive til grin

  • Mindre ensomhed

  • Færre smerter

  • Mere tilfredshed med undervisningslokaler og toiletforhold

  • Højere social kompetence

  • Større oplevelse af elevfællesskab

Selv om nogle børn er disponeret for at være pessimistiske, enten fordi pessimismen ligger i deres gener, eller fordi de er vokset op i et hjem præget af fattigdom og håbløshed, er det muligt for dem at ændre deres grundindstilling til livet, siger Hans Henrik Knoop.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.