Et sted mellem syv og otte millioner dokumentsider er blevet skannet til fem millioner billedfiler.
\ Dansk Vestindien
Læs mere om Dansk Vestindien på Videnskab.dk’s temahjemmeside om 'De Dansk-Vestindiske Øer'.
Her finder du et bredt udvalg af artikler om dansk kolonihistorie, slaveri og overdragelsen af øerne til USA.
I alt er 1,2 hyldekilometer af folketællinger, retsprotokoller, lister over soldater eller slaver og alskens andre af Rigsarkivets arkivalier om Dansk Vestindien, som eksisterede mellem 1672 og 1917, blevet gjort digitale og er nu frit tilgængelige på internettet.
Foruden arbejdet med at skanne dokumenterne, som foregik fra 2013 til 2016, har frivillige indtastere siden 2015 arbejdet med at indtaste teksten fra de indskannede arkivalier.
To typer indtastning
Indtastningsopgaverne fordeler sig i to: Dels er der indeksering, eller »tagging«, der bruges på arkivalier, som indeholder lister med navne, såsom folketællinger, opgørelser over fødsler, dødsfald eller giftermål og lignende.
Her indtaster den frivillige personnavne, stednavne og årstal ind i Rigsarkivets indtastningsportal. Søger en internetbruger derpå efter et af de indtastede navne eller steder i Rigsarkivets database, dukker de dokumenter op, hvor navnet optræder.
Eksempelvis optræder Elisa Christensen én gang i søgeresultaterne, fordi hun er blevet talt ved folketællingen i byen Frederiksted på St. Croix i 1911.
Den anden type indtastning er fuldsidetransskribering, hvor indtasteren taster alt, hvad der står på siden. Princippet er, at det indtastes, som det er skrevet, med eventuelle stavefejl og misforståelser.
Tekster bliver oversat til engelsk
»Indtastere er forskellige. Nogle kan godt lide at taste navne ind. Andre vil hellere have en historie, når de taster. Det findes der naturligvis også arkivalier, der kan levere. Et af dem, en arkivserie som faktisk er tastet helt færdigt, er en kopibog for skrivelser til kongen,« siger Niklas Thode Jensen, arkivar i Rigsarkivet. Han forklarer:
»Det er altså generalguvernøren, der skriver til kongen. Det gjorde han cirka en gang hver fjortende dag, hvor han redegjorde for, hvad der var sket siden seneste rapport, eller hvad der var problemer med. Det er alt, fra at en befalingsmand er blevet indblandet i en retssag, fordi han ikke har gjort sit job ordentligt, til at der har været sørøvere, oprør eller brand,« forklarer han og tilføjer:
»Her taster indtasterne det hele ind. Og så har vi besluttet, at når noget er fuldsidetransskriberet, giver det også mening at oversætte det til engelsk. Det er der også frivillige, der gør. Det går ikke så hurtigt, men det er også en tungere opgave end at transskribere.«
En frivillig har indtastet flere end 10.000 sider
I første omgang har Rigsarkivet udvalgt 200.000 billedfiler ud af de i alt fem millioner til at blive transskriberet.
I denne sammenhæng er forskellen på antallet af billeder og antallet af sider i de gamle dokumenter, at mange af arkivalierne har form af indbundne protokoller, og derfor skanner man to sider ad gangen til ét billede.
Indtastningsportalen gør det muligt for de frivillige indtastere at se, hvilke billeder der er blevet transskriberet, og hvilke der mangler at blive det. En grøn prik ud for et billede indikerer, at en anden indtaster allerede har klaret opgaven, mens en rød prik viser, at billedet stadig mangler at blive indtastet.
»Indtasterne får et point pr. godkendt side, så man kan pleje konkurrenceelementet. Der er en indtaster, som har stået for at indtaste flere end 10.000 sider. Det er så ikke fuldsidetransskription, han har stået for, men derimod navnelister,« fortæller Niklas Thode Jensen om den nuværende topscorer, som er fra Norge.
Små 30.000 transskriberinger inden 2018
Faktisk befinder de cirka 170 indtastere sig flere forskellige steder på kloden.
Eksempelvis er en af oversætterne fra dansk til engelsk en dansker bosiddende i Texas, ligesom der også er indtastere på selve øerne, som vi i dag kender som De Amerikanske Jomfruøer.
Ud af de 200.000 udvalgte skanninger er cirka 22.000 blevet transskriberet, og Niklas Thode Jensen forventer, at op imod 30.000 har været igennem processen, inden 2017 er omme.
Men hastigheden afhænger af, hvor meget de frivillige indtaster, og hvor mange nye frivillige der melder sig. Og jo mere der er tastet ind, desto nemmere bliver det at søge i materialet.
\ Om digitaliseringsprojektet
Selve arbejdet med at skanne de mange dokumenter begyndte i 2013 og blev fuldført i løbet af 2016.
Finansieringen kom for 4,2 millioner kroners vedkommende fra Kulturministeriet, mens A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrog med 10 millioner kroner.
Anledningen er markeringen af 100-året for overdragelsen af Dansk Vestindien til USA 31. marts 1917.
Du kan tilmelde dig som frivillig indtaster her.
Rigsarkivet har altid brug for flere frivillige indtastere og Niklas Thode Jensen håber, at mange flere vil melde sig til på indtastningsportalen.
Danskerne skrev kopier i hobetal
Der er arbejde til mange år endnu, hvis alle fem millioner billedfiler skal have indtastet deres indhold. Netop omfanget af de gamle oplysninger er dog også årsagen til, at UNESCO har optaget en del af samlingen på listen over verdens skriftlige kulturarv.
»En af grundene til, at arkivet er så fuldstændigt, er, at der meget ofte blev skrevet kopier af alting. Der blev normalt sendt to kopier hjem til København med hver sit skib, så hvis et skib gik ned, nåede den anden kopi frem til modtageren. Der var også kopier tilbage på øerne,« siger Niklas Thode Jensen.
Da Danmark solgte øerne til USA i 1917, blev de fleste af arkivalierne fragtet til København. Dermed har der siden da kun været adgang til en begrænset mængde dokumentation om fortiden på Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan.
Caribiere kan lære sig at tyde gotisk tekst på dansk
Forhistoriens entre på internettet giver dermed også bedre muligheder for, at øernes engelsktalende indbyggede kan opnå viden om deres egen historie.
Rigsarkivet har allerede afholdt et kursus på øerne om, hvordan man benytter hjemmesiden, søger i arkivalierne og tyder den gotiske skrift. Det blev et tilløbsstykke. Derfor arbejder Rigsarkivet på at afholde flere kurser senere på året.
Endnu er det kun få af de transskriberede tekster, der også er oversat til engelsk, men med lidt vilje kan udfordringen for den enkelte caribier alligevel løses.
»Når du er engelsktalende, er du endnu mere end en dansktalende nødt til at lære at læse gotisk rigtig godt, fordi du ikke kan sproget. Måden at lære gotisk på er som at lære at skrive igen. Det vil sige at sidde og skrive gotiske A’er, B’er og C’er, så du kender bogstaverne og kan stave ordene,« siger Niklas Thode Jensen og tilføjer:
»Derefter kan du transskribere teksten og lægge den over i for eksempel Google Translate. Det giver en rå oversættelse til engelsk. Det er ikke perfekt, men det er en stor hjælp.«
Diakonissestiftelsens børnehjem i Frederiksted på Sankt Croix cirka 1910. Hvis du er på jagt efter information om fødsler eller dødsfald i Dansk Vestindien, er Rigsarkivets digitale arkiv et oplagt sted at lede. (Foto: Thorbjørn Thaarup, M/S Museet for Søfart)
Rigsarkivet har måttet opgive at digitalisere godt 50 hyldemeter arkivalier fra Dansk Vestindien, fordi de har været for skadede. »Skaderne går helt tilbage til tiden, mens papirerne blev opbevaret på øerne. I dag kan vi standse nedbrydningen ved at opbevare dem rigtigt. Et godt eksempel er, at klimastyringen i vores magasiner stopper væksten af svampesporer. Men hvis papirerne igen blev udsat for fugt og varme, ville svampen blive vækket til live igen,« siger Niklas Thode Jensen. (Foto: Rigsarkivet)
I 1700- og 1800-tallet benyttede man en jernholdig blæk, kaldet jerngallusblæk, som indeholder en syre, der over tid laver hul i papiret. (Foto: Rigsarkivet)
\ Guide til Rigsarkivets portal om Dansk Vestindien
Når du går ind på Rigsarkivets database over arkivalier fra Dansk Vestindien og skriver et søgeord, er det ikke sikkert, at der altid dukker noget op.
Langt størstedelen af detaljerne i materialet er endnu ikke tastet ind, og man kan derfor ikke regne med at kunne søge direkte efter den information, der står skrevet på en specifik side.
Derfor må man som internetbruger søge efter de metadata, der hører til hvert arkivalie. Det vil sige, hvem arkivskaberen var (et ministerium, kontor eller embede), hvor arkivaliet blev skabt (geografi), hvilket tidspunkt det er udarbejdet, hvilken type arkivalie det er (for eksempel brevbog, regnskab eller protokol) og så videre.
Et kig i protokollen
Som eksempel bruger vi her en retssag, som har været nævnt i en tidligere artikel i Videnskab.dk's tema om Dansk Vestindien. Sagen handler om slaven Stephan, som blev anklaget for at have benyttet sig af obeah, religiøse kræfter, til at ødelægge et romdestilleri og kom for retten i Christiansted 8. marts 1781. Detaljerne er blevet nedskrevet i en gæsteretsprotokol. Det vil sige en protokol for den myndighed, der hed Gæsteretten.
For at finde den oprindelige tekst går du ind på Rigsarkivet hjemmeside om kilderne til Dansk Vestindiens historie og søger efter »gæsteretsprotokoller«. Disse er ordnet kronologisk i perioder af nogle få år.
Du finder protokollen, som indeholder året 1781, og så bladrer du dig frem kronologisk til datoen 8. marts. Sagen dukker så op på billede 108 ud af i alt 433 og fortsætter mange sider derefter, dog afbrudt af andre sager. Hvert billede viser et opslag i protokollen. Med andre ord kræver dette detektivarbejde en hel del læsning af den gamle gotiske håndskrift.
Nogle gange kan man være så heldig, at der gemmer sig et indeks på de bagerste sider af en protokol, men det er langtfra givet.
Et tip: Inden du giver dig i kast med selv at trevle ofte lange protokoller igennem, kan du forsøge dig med at stave dit søgeord en smule anderledes. Nogle ord har ændret stavemåde siden Danmarks tid som kolonimagt, og Rigsarkivets indtastere staver ordene, som de står i de originale dokumenter, og ikke som de ville være stavet, hvis de blev nedfældet i 2017.
