Slaver i Dansk Vestindien brugte religiøse kræfter mod ejere

I 1781 er sagen om slaven Stephan kommet for retten i Christiansted, hovedbyen på St. Croix i det daværende Dansk Vestindien.

Han er tiltalt for at have ødelagt et romdestilleri ved hjælp af obeah. Udtrykket dækker over en række shamanistiske skikke fra forskellige steder i Vestafrika, som særlige religiøse eksperter havde forstand på at udføre i Caribien.

To af de stærkeste vidner mod Stephan er to andre slaver ved navn Johnno og St. Croix, og Johnno fortæller, hvordan han har overværet et møde mellem Stephan og obeah-manden Melander.

Under mødet skal Stephan have forklaret Melander, at hans herre er alt for hård ved ham. Derfor har Stephan til hensigt at sørge for, at han bliver fritaget for at tjene sin herre.

Han fortæller videre, at hans mesterknægt også har behandlet ham rigtig skidt, og ifølge Johnno vil Stephan derfor have Melander til at jage mesterknægten bort ved hjælp af sine »kunster«.

Alternativt kan Melander give Stephan noget, der kan ødelægge rommen eller forgifte destilleriet. Hvis Melander da ikke er villig til at dræbe mesterknægten for ham.

\ Læs mere

Danmark kan ikke undskylde for slavehandel

Obeah-mand nægter at slå ihjel

Melander afslår ifølge Johnno Stephans opfordring til at sørge for mesterknægtens død. Til gengæld vil Melander give Stephan noget, der kan forgifte destilleriet, så Stephans herre med sikkerhed vil afskedige mesterknægten.

De talte om »en lille, hvid obeah-flaske«.

St. Croix kan tilføje, at han har set Stephan bære en død flagermus i en brun tepotte, en flaske rom, et hønseæg og et stearinlys hen til Melander.

Dommer Ewald anerkender, at et destilleri kan få ødelagt sit indhold ad naturlig vej.

Den stærke obeah-tale og de detaljerede beskrivelser af obeah-ting fra vidnerne får ham imidlertid til at konkludere, at destilleriet var blevet forgiftet.

Obeah-manden Melander idømmes 150 piskeslag ved den offentlige kag, som i Vestindien bar navnet justitsstøtten, for sin rolle i sagen. Stephan undgår kun sin straf, fordi han begår selvmord, mens sagen står på.

Ord på den afrikansk-caribiske religion

Denne retssag fra 1781 er et af de tidligste eksempler på, at den danske administration benytter ordet obeah om magiske eller uforklarlige hændelser, som finder sted inden for slavesamfundene i Dansk Vestindien.

Obeah kan bruges til alt fra at beskytte sig mod en hård eller ligefrem ondsindet slaveejer til at behandle sygdomme eller udpege tyveknægte.

Inden udtrykket obeah kommer til Dansk Vestindien i slutningen af 1700-tallet, havde europæere og formentlig hellere ikke afrikanere nogen samlet betegnelse for disse kræfter.

»Obeah bliver til et samlet begreb, så man kan oversætte alle mulige forskellige religiøse forestillingsverdener til obeah. Også blandt slaverne selv. De bruger det til at tale sammen om denne åndelige kraft, som nogle mennesker med særlig ekspertise kan mediere mellem det overjordiske og det jordiske niveau,« forklarer Gunvor Simonsen, lektor i historie på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet.

\ Læs mere

Salget af Dansk Vestindien endte i politisk fnidder

Kom til Dansk Vestindien fra de britiske øer

Hun har gennemsøgt dansk-vestindiske retsakter og politirapporter for at finde eksempler på brug af obeah. Og for at få større indsigt i hvilken rolle obeah spillede for slaverne i Vestindien.

»Det er en måde at forsøge at komme tættere på, hvordan afrikanerne og deres efterkommere selv forstod, hvad slaveri var, hvordan de forstod deres livssituation, og hvordan de forsøgte at navigere i dette uhyrligt brutale samfund,« siger Gunvor Simonsen og forklarer:

»Hvordan reagerer man, når man lever et sted, hvor der er høj dødelighed, sult og en meget, meget tung arbejdsbyrde? Så bliver det pludselig vigtigt også at forstå deres forestillingsverden. Det kan man så gøre ved at forsøge at kigge efter sådan noget som obeah.«

Hun har blandt andet bidraget med sin viden om obeah til fembindsværket »Danmark og kolonierne«, som udkommer på Gads Forlag på 100-årsdagen for overdragelsen af Dansk Vestindien til USA 31. marts 2017.

Selve ordet obeah menes at stamme fra Vestafrika, og det er formodentlig kommet til Dansk Vestindien fra de britiske øer i Caribien, hvor man kendte det noget tidligere end på de danske øer.

For eksempel spillede obeah en fremtrædende rolle under slaveoprøret Tacky’s Rebellion på Jamaica i 1760. Her spredte obeah-mænd eksempelvis et pulver, som havde til hensigt at gøre oprørerne usårlige i kamp.

\ Læs mere

Magi er en del af menneskets natur

Magi var et nedladende ord

Indtil obeah opstod som begreb, benyttede europæerne andre udtryk om det, slaverne foretog sig. Eksempelvis ordet magi.

»Magi er i denne sammenhæng et nedladende ord, som europæere bruger om det, der foregår. Magi er overtro, mens det, der, foregår i kirken, er religion og en helt anden sag. Danske dommere opfatter obeah som magi,« fortæller Gunvor Simonsen.

Hun fortsætter og fortæller, at obeah havde den fordel for europæerne, at det blev forstået som særligt afrikansk. I modsætning var magi var et begreb, der kom ud af europæernes egen historie, og ved at tale om magi risikerede europæerne at komme til at tale om deres egen overtro.

Obeah havde ikke til hensigt at gøre ondt

Brugen af obeah havde imidlertid sjældent direkte ondskabsfulde hensigter.

»Der er en række sager om, at slaver forsøger at beskytte sig mod deres overordnede. Det kan være mesterknægte eller ejere. Det, de gerne vil med at have amuletter eller små flasker med ekstrakter af forskellige planter, er at blødgøre deres overordnedes hjerter,« siger Gunvor Simonsen og forklarer videre:

»I kilderne benytter de det engelske udtryk »at gøre deres hjerter softly«. Når slaverne selv skal forklare det, siger de, at det handler om, at disse mennesker skal blive mindre aggressive og vrede og behandle slaverne bedre.«

Ikke overraskende har den danske administration en anden fortolkning:

»Når dommerne skal forklare, hvad softly betyder, siger de, at det handler om, at slaverne vil forgifte eller dræbe de hvide.«

\ Læs mere

Danmark var fanebærer for ophævelse af slavehandelen

Obeah skulle bearbejde vrede hvide

Selv har Gunvor Simonsen læst og fortolket tilstrækkeligt med sager, hvor obeah indgår, til at hælde til slavernes forklaring.

»Jeg synes, at der er tegn på, at slaverne har ret. Der findes nogle sager, hvor man kan se, at der sker en eskalering af en konflikt. I en sag fra 1840erne er slaverne på en plantage meget trætte af deres mesterknægt. Han render blandt andet ned i slavehytterne og voldtager kvinderne. I første omgang går slaverne til en obeah-mand, men det hjælper ikke. Bagefter dræber slaverne mesterknægten,« siger Gunvor Simonsen og konkluderer:

»Så det kunne tyde på, at slaverne mener, at obeah kan bearbejde disse aggressioner og den vrede, som slaverne opfatter, at deres overordnede har.«

Plantageejere søgte lægehjælp

Obeah har også spillet en rolle i forbindelse med helbredelse af sygdom, og her benyttede hvide plantageejere sig også af obeah-mændenes kunnen.

Gunvor Simonsen har ganske vist kun fundet få eksempler på, at frie farvede og hvide har benyttet sig af obeah-mænd, men det er sket. Og Niklas Thode Jensen, arkivar i Rigsarkivet, har samme indtryk.

Hver enkelt plantageejer havde som regel ansat en læge på kontrakt, som tilså slaverne et par gange om ugen.

Hvis lægen stødte på et problem, han ikke kunne løse, kunne plantageejeren godt finde på at sende bud efter en person af afrikansk oprindelse, som forstod sig på urtemedicin.

»Slavernes egne behandlere delte sig i to grupper, men de kan være svære at adskille. Den ene gruppe er obeah-mænd eller -kvinder, og den anden gruppe er, hvad jeg har valgt at kalde herbalister. Det vil sige, at de er urtekyndige,« siger Niklas Thode Jensen og tilføjer:

»Nøjagtigt, hvor den ene gruppe stopper, og den anden begynder, er ikke nemt at blive klog på. Jeg har forsøgt at skille dem ad ved at sige, at de urtekyndige er dem, som forsøger at kurere folk udelukkende ved hjælp af urter, uden at der er et religiøst eller et magisk aspekt i det,« siger han.

»Når vi ser på obeah-mændene benytter de derimod både den religiøse eller magiske tilgang og også urtemedicin i nogle sammenhænge, så det er ikke en helt klar skelnen.«

\ Læs mere

DNA afslører, hvilket område i Afrika slaver kom fra

Europæiske læger søgte obeah-indsigt

De læger, der befandt sig på De Danske-Vestindiske Øer, var meget interesserede i denne urtemedicin. De kunne godt se, at medicinen ofte virkede og nogle gange endda bedre, end deres egen gjorde.

Derfor var lægerne meget interesserede i at lære mere om behandlingerne, så de kunne blive berømte ved at publicere opdagelsen i et europæisk tidsskrift eller måske ved at tage patent på ny medicin.

»Problemet for lægerne var, at slaverne meget sjældent ville fortælle, hvad disse kure gik ud på og hvilke planter, de benyttede. Man fornemmer frustrationen hos lægerne,« fortæller Niklas Thode Jensen.

Han fortæller, at han blandt andet møder lægernes interesse for urtemedicin i de medicinalrapporter, som enhver læge i Dansk Vestindien skulle sende hjem til København en gang om året.

Når tyven skulle fanges

Obeah kunne altså både bruges som beskyttelse, til helbredelse og sågar til at fremstille en kærlighedsdrik. Begrebet kunne også komme i spil til at opklare kriminalitet.

I 1815 var der således en fri, farvet kvinde ved navn Jenny Almeyda på St. Croix, som ejede nogle slaver. Hun mente, at der var en af slaverne, der havde stjålet noget fra hende, og hun benytrede sig derfor af en duddlido-test til at afsløre den skyldige.

»Testen består i, at man fremstiller et reb af blade fra flamboyanttræet, som man lægger om halsen på de mistænkte. Hvis rebet begynder at stramme til om halsen på en af dem, er vedkommende tyven,« forklarer Gunvor Simonsen fra Saxo-instituttet.

Jenny Almeyda får dog ikke lejlighed til at udføre testen, fordi tyven bliver udpeget forinden.

Obeah i moderne tid

Gunvor Simonsen har primært kigget på obeah i Dansk Vestindien i perioden 1750erne til 1848, da slaveriet blev ophævet. Så det naturlige spørgsmål melder sig, om obeah også blev benyttet efter denne tid?

»I 2015 var jeg i Charlotte Amalie på St. Thomas for at holde oplæg om obeah. Da var det tydeligt, at mange mennesker blandt publikum kunne huske forældre eller bedsteforældre, som var engagerede i det. Obeah er også fortsat i live på nogle af de britiske øer,« siger Gunvor Simonsen og tilføjer:

»Der er en stor debat om, hvorvidt det skal anerkendes som en religiøs praksis på linje med kristendom og islam.«

\ Læs mere

Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab

Plantagen Mary's Fancy på Skt. Croix med udsigt over en slavelandsby. Obeah-ritualer blev ofte udført inde i slavehytterne, som andre slaver eller hvide ikke kunne følge med i, hvad der foregik. (Illustration: ukendt. Foto: Jørgen Als / M/S Museet for Søfart)

Sider fra gæsteretsprotokollen fra Christiansted Byfoged fra 1781. Nederst på venstre side begynder sagen om slaven Stephan, der står anklaget for at have ødelagt et romdestilleri. Se, om du selv kan tyde den gamle håndskrift. Dette er første opslag ud af tre. (Foto: Rigsarkivet)

Andet opslag ud af tre. (Foto: Rigsarkivet)

Tredje opslag ud af tre. (Foto: Rigsarkivet)

1 / 4