Som regel er der præsidentvalg i USA hvert fjerde år. På US Virgin Islands eller De Amerikanske Jomfruøer er det en fast optakt til valget, at man deltager i primærvalget. Her afgør stemmerne, hvilken henholdsvis demokratisk og republikansk kandidat, der skal udvælges til at dyste ved det egentlige præsidentvalg.
\ Dansk Vestindien
Læs mere om Dansk Vestindien på Videnskab.dk’s temahjemmeside om 'De Dansk-Vestindiske Øer'.
Her finder du et bredt udvalg af artikler om dansk kolonihistorie, slaveri og overdragelsen af øerne til USA.
Og så er festen slut. Selvom man er født i Charlotte Amalie, Christiansted eller Frederiksted som amerikansk statsborger, har man ikke lov at stemme ved præsidentvalget. Man kan for den sags skyld heller ikke stemme, når der er valg til kongressen.
»Det, at man ikke kan stemme ved præsidentvalgene og har et politisk system, så man reelt ikke har magt, er et stort problem. Selv de, som er mest glade for at være amerikanere, synes, at dette er et problem. De kan godt være soldater i den amerikanske hær, men må ikke stemme ved præsidentvalget,« siger postdoc Astrid Nonbo Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier om situationen.
Hun står overfor at skulle udgive sin bog »Ingen undskyldning - Erindringer om Dansk Vestindien og kravet om erstatninger for slaveriet« på 100-årsdagen for overdragelsen af det tidligere Dansk Vestindien til USA, 31. marts 2017.
Problemerne strækker sig tilbage til 1917
Bogen baserer sig på hendes ph.d.-projekt og sætter fokus på, hvordan man husker øernes historie hos den lokale befolkning, i forhold til hvordan vi husker den i Danmark.
Under forhandlingerne med USA om et salg af øerne forsøgte man faktisk fra dansk side at sikre indbyggernes borgerrettigheder og amerikansk statsborgerskab.
USA var på vej ind i Første Verdenskrig og ville for alt i verden undgå, at Tyskland fik kontrol over de danske øer i Caribien ved at besætte Danmark. Måske kom Danmark ikke igennem med sine forslag til fordel for befolkningen, fordi amerikanerne reelt havde muligheden for selv at besætte øerne, hvis de ville.
Afstemning med uoverskuelige konsekvenser
I nyere tid har man gentagne gange forsøgt fra lokal side at ændre uretfærdighederne i forhold til det resterende USA. Foreløbig er alle bestræbelser på at skrive en forfatning for US Virgin Islands dog løbet ud i sandet.
\ Øernes befolkning i tal
Der er cirka 105.000 indbyggere på US Virgin Islands eller De Amerikanske Jomfruøer.
85.000 er sorte, som deler sig i to cirka lige store grupper: Tilflyttere fra andre øer i Caribien og indbyggere, hvis slægt har boet på øerne i generationer.
Den resterende del af befolkningen består af hvide eller spanktalende. På Sankt Croix er hver tredje af de cirka 50.000 indbyggere spansktalende, fordi der især i 1930'erne kom mange mennesker fra Puerto Rico for at arbejde i sukkerplantagerne her.
Kilde: Lomarsh Roopnarine
I 1993 afholdt man sågar en folkeafstemning, hvor man kunne stemme mellem 7 forskellige modeller for øernes fremtid. Blot 27,4 procent af de stemmeberettigede deltog, og dette var for lille en andel til, at valget kunne erklæres gyldigt.
Flertallet af de få, der afgav deres stemme, foretrak at beholde den nuværende status som ikke-inkorporeret territorium i USA. Dette resultat var, ligesom den lave stemmeprocent, næsten givet på forhånd, forklarer Astrid Nonbo Andersen.
»Det skyldes, at man havde syv valgmuligheder, og det blev ikke forklaret, hvad konsekvenserne var. Du kunne vælge imellem uafhængighed, forskellige grader af selvstyre eller at blive en delstat, men det var svært for befolkningen at blive klog på, hvad konsekvenserne af de enkelte muligheder ville blive,« siger hun.
En meget sammensat befolkning
En stor del af udfordringen ligger også i, at øernes befolkning er sammensat af vidt forskellige grupper.
»Befolkningen på Jomfruøerne er et ekstremt sammensat samfund, hvor der ikke længere er én befolkningsgruppe, som kan siges at udgøre flertallet. Helt firkantet kan man dele indbyggerne ind i tre grupper: Der er gamle lokale familier, så er der amerikanere, og så er der dem, som kommer fra andre dele af Caribien. Og så er der alle mulige blandinger af disse,« siger Astrid Nonbo Andersen og forklarer videre:
»Migrantarbejderne fra det øvrige Caribien har været tiltrukket af et lønniveau, der er højere end i det øvrige Caribien. For dem kom de politiske rettigheder i anden række. Så er der amerikanere fra fastlandet. En del af dem er kun på øerne i deres feriehuse dele af året. For dem er spørgsmålet ligegyldigt. Dem, det betyder mest for, er de gamle vestindiske familier, men også dele af de fastboende amerikanere og andre caribiere er utilfredse med situationen. De har bare svært ved at blive enige om løsningen.«
Befolkningen har mange forskellige interesser
Med forskellige baggrunde har folk forskellige interesser. Dette giver store kvaler, hvis man vil strikke en forfatning sammen, som man eksempelvis havde forhåbninger om i midten af nullerne. Da valgte befolkningen 30 personer, som skulle udforme et udkast.
Lomarsh Roopnarine er professor i caribiske og latinamerikanske studier på Jackson State University i den amerikanske delstat Mississippi. Han har tidligere været bosat på US Virgin Islands og arbejdet ti år på øernes universitet og forklarer, hvorfor det ikke var så lige til for den folkevalgte gruppe at skrive en lokal forfatning.
»Gruppen bestod primært af folk med afrikansk baggrund, men der var også nogle hvide. De nåede til enighed om at sende et udkast til en forfatning til Washington, D.C., hvor fire-fem repræsentanter talte med en komité. Dette blev vist i fjernsynet, og de fik at vide, at udkastet overtrådte borgerrettighederne. Noget af indholdet var partisk, og andet fremstod uklart. De fik besked på at tage tilbage, diskutere forfatningen på ny og sende et nyt udkast til Washington,« forklarer Lomarsh Roopnarine og tilføjer:
»Dette har de endnu ikke gjort, og det har nu trukket ud i tre-fire år.«
Forfatning forsøger at tilgodese efterkommere af slaver
I arbejdet med at udforme det seneste forsøg på en forfatning forsøgte man ifølge Lomarsh Roopnarine at trække på, at Barack Obama var amerikansk præsident. Der var tillid til, at den afrikanske bevidsthed i forfatningen ville blive accepteret af en farvet præsident. Men præsidenten gav dem besked på at lytte til komiteen og foretage revisionerne.
\ Levestandard
Der er stor forskel på rig og fattig på US Virgin Islands.
Postdoc Astrid Nonbo Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier forklarer:
»Nogle af de allerrigeste amerikanere bor på øerne. Ved siden af har vi så 20 til 30 procent, som lever under fattigdomsgrænsen. Gennemsnitslønnen er 35 procent lavere end i Mississippi, som er den fattigste stat i USA. Samtidig er priserne meget høje, fordi man er nødt til at importere næsten alting,« siger hun og tilføjer:
»Befolkningen er heller ikke ret godt uddannet, fordi skolerne er dårlige. De mennesker, der har et gåpåmod, tager afsted fra øerne og kommer først tilbage, når de er blevet pensionister.«
Lomarsh Roopnarine, professor i caribiske og latinamerikanske studier på Jackson State University, uddyber:
»Der er ikke nogen stærk lokal økonomi. Den bygger på turismeerhvervet, som især drives af mennesker, der tidligere har arbejdet i udlandet. Samtidig er turisterne naturligvis også udlændinge. Dermed er der ikke nogen lokal kontrol over økonomien.«
Den nyeste forfatning giver meget plads til de oprindelige virgin-islanders, som kan spore deres rødder tilbage til 1932. Dette år gav USA statsborgerskab til alle indbyggere på øerne, som ikke var statsborgere i noget andet land. Og kun disse kan ifølge udkastet opnå at blive guvernør for øerne.
»Forfatningen er forsøgt udformet, så det vil komme den del af befolkningen, der kan spore deres slægt tilbage til slaveriet, til gode. Dermed ekskluderer den de spansktalende og hvide med amerikansk baggrund. Samtidig ekskluderer den andre sorte fra det omgivende Caribien, som er kommet til øerne som tilflyttere efter Anden Verdenskrig,« siger Lomarsh Roopnarine.
»Dette gør situationen kompleks, for folk har giftet sig med hinanden på tværs, og dermed er deres børn ifølge forfatningen ikke indfødte borgere,« tilføjer han.
Ny forfatning skal til folkeafstemning
Selv hvis det på et tidspunkt lykkes at få USA til godkende forfatningen, skal den stadig til folkeafstemning på øerne.
Hvis ikke udkastet bliver renset for sin partiskhed, forudser Lomarsh Roopnarine, at befolkningen vil forkaste det.
»Der er mange følelser indblandet i spørgsmålet. Folk har altid kæmpet for at forbedre tingene, men man er nødt til at gøre det ensartet. De Amerikanske Jomfruøer har ændret sig til at have mange forskellige typer af mennesker med forskellige synspunkter,« siger han.
