Skal vi have løst verdens krige og konflikter, skal der uddannelse til.
Sådan lyder det fra professor ved Aarhus Universitet Peter Berliner, som forsker i, hvordan uddannelse kan være helende for konfliktfyldte samfund.
Han er derfor begejstret for, at Nobels Fredspris i år går til to aktivister, som ifølge priskomiteen kæmper mod »undertrykkelsen af børn og unge mennesker og for alle børns ret til uddannelse.«
»Uddannelse er den primære faktor i forhold til at skabe fredelige samfund. Forskning viser, at når man øger det gennemsnitlige uddannelsesniveau, så vil der også være mindre tendens til voldelige konfliktløsninger – altså at folk går i krig med hinanden,« siger Peter Berliner, som er psykolog og professor MSO ved Forskningsprogrammet Diversitet, Kultur og Forandring på Aarhus Universitet.
Verdens yngste nobelpristager
Nobels Fredspris blev i år delt mellem to personer - den pakistanske skoleelev og uddannelsesforkæmper Malala Yousafzai og den indiske børneretsaktivist Kailash Satyarthi.
\ Fakta
Kailash Satyarthi Født i Indien i 1954 Har været aktiv I den indiske bevægelse mod børnearbejde siden 1990’erne. Hans organisation, Bachpan Bachao Andolan, har ifølge Hindustan Times hjulpet mere end 80.000 børn ud af forskellige former for tvangsarbejde og ind i et liv med skolegang.
Malala Yousafzai er blandt andet kendt for, at hun til trods for være blevet skudt i hovedet på vej til skole af en talebaner, ufortrødent har fortsat sin kamp for pigers ret til skolegang.
Med sine kun 17 år er Malala Yousafzai den yngste modtager af Nobels Fredspris nogensinde.
»Til trods for sin unge alder har Malala Yousafzay allerede kæmpet i flere år for pigers ret til uddannelse og har vist ved sit eget eksempel, at også børn og unge mennesker kan bidrage til at forbedre deres egen situation. Dette har hun gjort under de mest farlige omstændigheder,« skriver Nobelpriskomiteen blandt andet i en pressemeddelelse.
Følger i Gandhis fodspor
Den anden prismodtager, indiske Kailash Satyarthi, har været aktiv i kampen mod børnearbejde siden 1990’erne, blandt andet igennem sin organisation Bachpan Bachao Andolan, som hjælper børn til at få en uddannelse.
»Kailash Satyarthi har udvist stort personligt mod og opretholdt Gandhis tradition ved at stå i spidsen for forskellige former for protester og demonstrationer, alle fredelige, med fokus på den alvorlige udnyttelse af børn til økonomisk vinding. Han har også bidraget til udviklingen af vigtige internationale konventioner om børns rettigheder,« skriver Nobelpriskomiteen.
Årets fredspris sender et signal om vigtigheden af børns rettigheder og uddannelse, men professor Peter Berliner mener også, at prisen har en anden vigtig signalværdi.
»Det er et flot signal at sende, at det er en hindu og en muslim, som får prisen sammen. At de kommer fra netop Pakistan og Indien er super flot set i lyset af verdenshistorien, og de forfærdelige ting, som skete ved adskillelsen af de to lande,« siger Peter Berliner med henvisning til delingen af Indien og Pakistan i 1947 og de efterfølgende krige og massakrer på begge sider.
Hvordan kan børn skabe fred?
Men hvordan er det egentlig, at kampen for børnerettigheder og uddannelse bidrager til »nationernes forbrødring« sådan som det lyder i et af kravene til nobelprismodtagere?
I begrundelsen fra Nobelkomiteen lyder det blandt andet, at det »er en forudsætning for en fredelig global udvikling, at børn og unges rettigheder respekteres.«
»I konfliktramte områder i særdeleshed, vil krænkelse af børn føre til en fortsættelse af volden fra generation til generation,« skriver Nobelkomiteen.
Uddannelse stabiliserer et samfund
\ Fakta
Malala Yousafzai Født i Pakistan i 1997 Skoleelev og aktivist, som kæmper for pigers ret til uddannelse. Overlevede og fortsatte sin kamp, efter at hun i 2012 blev skudt i hovedet i en af en talebaner, mens hun var på vej i skole.
Peter Berliner er helt enig i, at vejen til fred og forbrødring går gennem et løft af børn og unges basale livsbetingelser – ikke mindst deres adgang til en ordentlig uddannelse.
»Folk med mere uddannelse er en stabiliserende faktor i alle samfund. Hvis man højner uddannelsesniveauet, så højner man også oplysningsniveauet med hensyn til fredelig konfliktløsning,« siger Peter Berliner og tilføjer:
»Derfor er uddannelse så utrolig vigtigt for mulighederne for fred – men det skal selvfølgelig være tilretteligt så uddannelsen følger Børnekonventionen, så man blandt andet har ret til at ytre sin mening. Man kan også lave en uddannelse, som gør folk ensrettede og hjernevasker dem.«
Yderligtgående frygter altid uddannelse
Peter Berliner har selv erfaring med uddannelsesprojekter i konfliktramte områder i blandt andet Filippinerne og Sydamerika, og han påpeger, at det langt fra er tilfældigt, at yderligtgående grupperinger - såsom Taleban, der forsøgte at dræbe Malala, mens hun var på vej til skole – i mange tilfælde frygter uddannelse.
»Hvis man ser på de gamle sydamerikanske regimer, så var det også de intellektuelle, de gik efter. De dræbte tusindvis af intellektuelle i Argentina og Chile, for uddannelse og vidensniveau er jo altså vejen til at skabe mere demokratiske samfund,« siger Peter Berliner.
I år var der 278 nomineringer til Nobels Fredspris, og Malala Yousafzai og Kailash Satyarthi konkurrede blandt andet imod den amerikanske whitleblower Edward Snowden, den russiske præsident Vladimir Putin og Pave Frans.
Sidste års fredspris gik til Organisationen for forbud mod kemiske våben.
