Når kvinder i Afrika får en uddannelse, slår de et slag for kampen mod overbefolkning

Med hittet 'Run the World' gav popstjernen Beyoncé nøglen til mange svar: Girls.

Det er i hvert fald fristende at tænke sådan, efter nye forskningsresultater viser, at kvinders uddannelse har stor betydning for, hvor mange børn der fødes, og derigennem befolkningsudviklingen på Jorden – et emne, der ofte fører til diskussionen om, om vi er ved at blive for mange mennesker.

»Det her studie understreger virkelig betydningen af kvinders uddannelse i forhold til fertilitetsrater,« fortæller Flemming Konradsen, der er professor og afdelingsleder ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på København Universitet, til Videnskab.dk.

Han har ikke selv deltaget i forskningen bag de nye resultater, men han har set på den videnskabelige artikel, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS for Videnskab.dk.

Kvinders uddannelse skal ind i regnestykket

Selvom det ikke er helt nyt for forskerne, at jo højere uddannelse kvinder har i lav- og mellem-indkomstlande, desto færre børn får de, er det ikke en faktor, der så ofte medregnes, når eksempelvis FN laver deres scenarier for, hvor mange mennesker vi bliver i fremtiden.

»Tidligere har vi nok fokuseret meget på kvinders adgang til prævention, familiestruktur, om de bor i byer eller på landet, børnedødeligheden og politiske og økonomiske krisesituationer. De her resultater peger på, at vi skal ændre vores syn på, hvad der styrer fertilitetsrater og tillægge kvinders uddannelse mere vægt,« siger Flemming Konradsen.

Både forskere og store organisationer som FN udvikler modeller for, hvor mange mennesker vi er på jorden. De prøver at forudsige, hvor mange vi vil være i fremtiden, for at vurdere om vi har plads, mad, vand og lignende ressourcer nok.

Med denne slags målinger er det eksempelvis muligt at dokumentere, at der frem mod år 2000 var et svagt fald i fertilitetsraten i afrikanske lande syd for Sahara, men at den i en periode omkring år 2000 stoppede med at falde. I dag falder fertilitetsraten i de afrikanske lande igen, og har gjort det i mange år.

Når forskere bagefter prøver at finde ud af, hvorfor der fødes flere, færre eller det samme antal børn, tager de ofte udgangspunkt i, hvordan faktorer som økonomi og politik påvirker, hvor mange børn der fødes. Det nye studie har også valgt at se på kvinders uddannelse.

LÆS OGSÅ: Uddannelse et middel mod overbefolkning

Jo højere uddannelse, des færre børn

I slutningen af 1990’erne og starten af 2000’erne var der flere dårligt uddannede kvinder i den fødedygtige alder end tidligere i afrikanske lande syd for Sahara.

For op mod 1980’erne oplevede mange afrikanske lande stigende oliepriser, dårligere handelsvilkår og rentestigninger.

Det fik de afrikanske landes gæld til andre lande til at stige, og det fik mange regeringer til at skære massivt i offentlige ydelser såsom uddannelse og sundhed, ofte uden at stille et alternativ til rådighed for befolkningen.

Samtidig så forskerne, at da de piger, der havde været børn i 1980’erne og ikke modtaget uddannelse, kom i den fertile alder i 1990’erne og 2000’erne, steg fertilitetsraten – de fik mange flere børn, end de ældre generationer.

Fertilitetsraten havde ellers været faldende indtil omkring år 2000, men her begyndte den at ligge stille, da de uuddannede kvinder begyndte at få børn.

Forskerne mener dermed at se et sammenfald imellem, hvor mange der blev født og kvindernes uddannelsesniveau, og det indikerer, at jo bedre uddannelse, jo færre børn blev der født og omvendt, ifølge det nye studie.

Data fra over to millioner fødsler

Resultaterne i det nye studie bygger på en meget stor mængde data, der er blevet indsamlet over mange år af andre forskere.

»Forskerne har indsamlet 72 forskellige datasæt, der kaldes 'Demographic and Health Surveillance'. De dækker 18 afrikanske lande syd for Sahara,« fortæller Flemming Konradsen.

Den store mængde data gjorde, at forskerne kunne lave statistik på baggrund af ikke mindre end 2.040.664 fødsler fra 670.449 kvinder fra 18 afrikanske lande.

»Disse datasæt går helt ned på husholdningsniveau, hvor forskere har været ude og banke på familiernes dør og interviewet dem. Det giver mulighed for at se på hver kvinde som individ, og det styrker analysen,« siger han.

Nu kunne du måske tænke: Det lyder meget godt, men hvorfor lige afrikanske lande syd for Sahara?

Jo, en af de mest afgørende faktorer for fremtidens globale befolkningsvækst er, hvor meget og hvor hurtigt fertilitetsraten i afrikanske lande syd for Sahara falder. Hvor mange børn, der i fremtiden fødes i denne del af verden, kan få enorme konsekvenser for både Afrika og resten af verden i forhold til migration og for at opnå FN's 17 verdensmål, argumenterer forskerne i artiklen.

LÆS OGSÅ: Skal vi bremse overbefolkning for at redde verden?

Hvor mange bliver vi i fremtiden?

Et spørgsmål rejser sig hurtigt efter konklusionen i det nye studie: Hvor mange mennesker bliver vi i fremtiden? For hvis uddannelse af især kvinder har så stor betydning, hvordan ser fremtiden så ud?

Det kan der være lidt forskellige svar på.

Ifølge FN vil vi være 11 milliarder mennesker på kloden i 2100, men denne forudsigelse medregner ikke kvinders uddannelsesniveau, som, forskerne bag det nye studie mener, har stor betydning.

»Det er vanskeligt at generalisere, hvad der har betydning for fertilitetsraten på verdensplan, men der er ingen tvivl om, at uddannelse har stor betydning i dele af verden såsom Afrika,« siger Flemming Konradsen.

»Veluddannede kvinder vil sandsynligvis være bedre informeret om prævention og have bedre adgang til arbejdsmarkedet. Hun vil få børn senere og have midler til at forsøge dem bedre, så færre dør. Især det sidste får kvinder til at få færre børn, så på den måde er uddannelse et fundament for mange faktorer, som påvirker fertilitetsraten,« siger han.

Flemming Konradsen peger også på, at uddannelse kan tænkes at have betydning for magtfordelingen blandt manden og kvinden i forholdet, og at kvinden i højere grad selv vælger, med hvem hun vil have børn, herunder hvor mange og hvornår.

En af forskerne bag det nye studie, den østrigske professor i demografi Wolfgang Lutz, er tidligere kommet med et andet fremtidsbud end FN’s, som netop tager højde for kvindernes uddannelsesniveau.

Wolfgang Lutz leder blandt andet ’World Population Program’ ved IIASA – International Institute for Applied System Analysis i Wien – og udgav i samarbejde med to kollegaer bogen 'World Population and Human Capital ind the Twenty-First Century' i 2014.

I bogen udlægger forskerne data, der viser, at jordens befolkning vil stige til 9,4 milliarder i 2070, men herefter vil falde til 8,9 milliarder inden 2100.

Det er noget, Videnskab.dk tidligere har skrevet om, og som du kan læse lige her.

Andet studie peger i samme retning

At verdens befolkning skulle blive mindre i fremtiden og ikke blive ved med at vokse, står Wolfgang Lutz og IIASA ikke alene om.

Der er nemlig også et studie i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet, som viser, at fertilitetsraten på globalt plan falder – men at vi stadig bliver flere mennesker på kloden. Det hænger sammen med, at udviklingen er meget ulige fordelt i de forskellige verdensdele.

Det er især lande i Østeuropa og Asien, der skraber bundlinjen, hvad angår fertilitetsrater og faktisk også befolkningstilvækst.

»Befolkningstilvæksten i mange vesteuropæiske lande er meget begrænset og i en vis udstrækning drevet af immigration,« siger Flemming Konradsen.

»I lande som Japan, der har en meget lav fertilitetsrate og få migranter, eller Rusland, hvor fertiliteten også er lav, og levetiden for mænd er alarmerende lav, bliver de færre mennesker.«

Mens der bliver færre mennesker i den del af verden, boomer det i Afrika.

»Den globale befolkningstilvækst vil overvejende forekomme i Afrika. Befolkningen er relativt ung, der er mange i den reproduktive alder, og selvom fertiliteten er faldende, er den stadig over det niveau, der skal til for at fastholde en stabil befolkning. Heldigvis øges levetiden, børnedødeligheden falder, og der vil gå nogle årtier, før befolkningsantallet topper i Afrika,« forklarer han.

Siden 1970 er den globale befolkningstilvækst faldet fra omkring 2 procent til 1,1 procent i 2017.

Imens toppede de afrikanske lande syd for Sahara, og var med 2,7 procent i 2017 tæt på at have den højeste befolkningstilvækst nogensinde dokumenteret, ifølge studiet i The Lancet.

LÆS OGSÅ: Professor: Debat om overbefolkning bliver for ensidig og enkel

LÆS OGSÅ: Ugens podcast: ‘Underbefolkning’ bliver lige så problematisk som overbefolkning