Når de døde svarer igen: Sorgrobotter vil ændre vores måde at sørge på

45-årige Maria sidder ved køkkenbordet. Klokken er over midnat, men hun kan ikke sove. Hun griber sin telefon og skriver.

»Hej skat. Vi lavede dine yndlingspandekager her til aften, men din far havde glemt at købe sirup. Jeg ved, du ville have rullet med øjnene.«

Et øjeblik efter lyser telefonen op igen: »Haha, ja.. Men jeg ville have spist dem alligevel.«

Det kunne ligne en helt almindelig samtale mellem mor og søn. Men Marias søn døde for to år siden i en trafikulykke.

Maria skriver altså ikke med sin søn, men med en digital klon skabt ud fra hans gamle beskeder, billeder og lydfiler.

Eksemplet er fiktivt, men situationen er langt fra urealistisk.

For få år tilbage hørte dette hjemme i science fiction (for eksempel i en episode af tv-serien Black Mirror fra 2013), men over hele verden dukker der nu nye tjenester op, som gør det muligt for efterladte at ’tale’ med deres afdøde.

Teknologien kaldes griefbots eller sorgrobotter, og den rejser et væld af spørgsmål: For kan de digitale kloner hjælpe de efterladte gennem sorgen – eller risikerer de at fastholde mennesker i et savn, de aldrig kan give slip på?

Hvad er en sorgrobot?

En sorgrobot er en AI-drevet chatbot, der er designet til at efterligne en afdød persons måde at kommunikere på.

Sorgrobotten lærer af alt det digitale, den afdøde har efterladt – som sms’er, e-mails, billeder, videoer og stemmeoptagelser – så den kan udtrykke sig på samme måde, som personen gjorde.

En sorgrobot kan imidlertid også oprettes af personen selv, mens vedkommende stadig er i live.

Det gjorde Stephan Martinussen, der var terminalt kræftsygt, og hans familie, som man kan følge i TV 2-dokumentaren ’Du forsvinder aldrig’. De har nemlig valgt at skabe en digital version af ham, som lever videre efter hans død.

Replika er et eksempel på en virksomhed, der udbyder sorgrobotter, selvom platformen oprindeligt blev udviklet som en digital samtalepartner, der kunne give selskab og følelsesmæssig støtte.

Replika har ifølge dem selv 30 millioner brugere, men det er uvist, hvor mange der bruger den som ven, partner eller til at genskabe en afdød digitalt.

HereAfter AI, Storyfile Life og Project December er andre eksempler på virksomheder, som tilbyder sorgrobotter.

Selvom der ikke findes officielle tal for, hvor mange der bruger sorgrobotter, peger meget på, at interessen vokser. En britisk spørgeskemaundersøgelse fra 2024 har blandt andet undersøgt 2.569 menneskers holdning til sorgrobotter.

Mens størstedelen af de adspurgte er uenige i, at de ville finde trøst ved at interagere med en sorgrobot, svarer 14 procent af de er enige, 13 procent at de ikke ved det og 11 procent at de hverken er enige eller uenige.

Undersøgelsen finder desuden, at de unge 18-24-årige generelt er mere åbne overfor brugen af sorgrobotter. Dette tyder på, at vi sandsynligvis vil se en større åbenhed over for sorgrobotter i fremtiden.

Mens interessen for sorgrobotter formentlig stiger, rejser de også en række spørgsmål om, hvordan fortsat kontakt med afdøde påvirker efterladtes sorg.

Sorgen er som bølger

Hvert år mister omkring 139.000 mennesker i Danmark enten deres mor, far, barn, søskende eller ægtefælle. Sorg er en naturlig reaktion på at miste en nærtstående, og altså en uundgåelig del af det at være menneske.

Forskningen peger på, at sorgen bevæger sig mellem to spor: et tabsspor, hvor man forholder sig til tabet og savnet, og et reetablerende spor, hvor man afleder sig fra sorgen og gradvist finder tilbage til hverdagen.

Det er forskelligt, hvor meget og hvor længe efterladte befinder sig i de to spor, men de fleste svinger naturligt mellem de to.

Selvom den afdøde er væk, peger forskning samtidigt på, at relationen kan leve videre i den efterladtes tanker og følelser som et indre bånd, der giver tryghed og nærvær.

Gennem sorgprocessen skal den efterladte således erkende, at den afdøde er væk for altid, og samtidigt tilpasse sig sin nye tilværelse uden den afdøde.

For de fleste efterladte aftager de intense følelser over tid, men 10-20 procent udvikler en kompliceret sorgreaktion.

En kompliceret sorgreaktion kan opstå, fordi den efterladte har svært ved at skifte mellem sorgens to spor – at bearbejde tabet og genoptage livet.

Symptomerne minder om dem, vi kender fra naturlig sorg, men ved kompliceret sorg er de længerevarende og mere intense – og gør det svært at fungere i hverdagen.

Et kompliceret sorgforløb kan samtidigt føre til psykiske lidelser som forlænget sorglidelse, angst, depression og PTSD.

Kan sorgrobotter komplicere sorgen?

Sorgrobotter giver netop efterladte mulighed for at bevare kontakten med den afdøde gennem en digital version af vedkommende, hvor de for eksempel kan skrive beskeder og opleve svar, som minder om den afdødes måde at kommunikere på.

Kun ét studie har indtil videre undersøgt, hvordan sorgrobotter påvirker efterladte. Her fandt forskerne, at flere af deltagerne oplevede, at sorgrobotten gav dem følelsesmæssig støtte og hjalp dem med at acceptere tabet af afdøde.

Det er dog værd at bemærke, at studiet har modtaget støtte fra to udviklere af sorgrobotter, hvilket kan have haft indflydelse på resultaterne.

I kølvandet på TV2-dokumentaren ’Du forsvinder aldrig’, har eksperter udtrykt bekymring for konsekvenserne af sorgrobotter.

Simon Nøddesbo Balle, der er præst og ph.d. i kunstig intelligens, peger blandet andet på, at sorgrobotter udskyder sorgbearbejdelsen. Følelsen af fortsat kontakt med afdøde kan således gøre det sværere at erkende tabet – og dermed øge risikoen for, at sorgen bliver kompliceret.

Ifølge Maja O’Connor, der er professor i klinisk psykologi og leder af Enhed for Sorgforskning på Aarhus Universitet, er der desuden stadig mange etiske og psykologiske spørgsmål, som bør afklares, før man kan vurdere, om sorgrobotter er en god idé.

Sorgrobotter rummer altså tilsyneladende både potentiale for at hjælpe efterladte i sorg og risiko for at komplicere sorgprocessen.

Men konsekvenserne af sorgrobotter – både på kort og lang sigt – kender vi endnu kun i meget begrænset omfang.

De mange etiske dilemmaer

Foruden de psykologiske spørgsmål rejser sorgrobotter også en række etiske spørgsmål.

Et centralt dilemma er, at sorg kan blive en forretning, hvor virksomheder tjener penge på at fastholde efterladte i betalte abonnementer og forskellige muligheder for opgraderinger.

Et andet dilemma vedrører grundlæggende spørgsmål om privatliv. For hvordan kan en afdød give samtykke til at genopstå digitalt? Skal det ske, mens personen stadig lever, eller kan de efterladte frit fodre digitale tjenester med gamle beskeder og billeder?

Teknologien tvinger os samtidig som samfund til at overveje, hvordan sorgrobotter ændrer vores opfattelse af grænsen mellem liv og død – og om vi risikerer at skabe en kultur, hvor de døde aldrig helt får lov til at dø.

Endelig rejser teknologien spørgsmålet om, hvornår og hvordan man siger farvel til afdøde (igen).

Der er altså mange spørgsmål forbundet til sorgrobotter. Én ting står dog klart: Der er behov for klare etiske retningslinjer, der beskytter både de efterladte og de afdøde.

Netop derfor er jeg lige nu i gang med et ph.d.-projekt, hvor jeg undersøger, hvordan efterladte oplever at interagere med sorgrobotter.

Formålet med projektet er at udvikle etiske retningslinjer for brugen af sorgrobotter, som både skal tage højde for, hvordan sorgrobotter påvirker menneskers sorgproces, samt hvordan vi beskytter afdødes privatliv.

Du kan blandt andet læse mere om projektet her. Forskningsprojektet er finansieret af Carlsberg Fonden og Aarhus Universitet.