Det kan lyde brutalt, men i dagens Danmark kan det indimellem give mening, at lidt flere dør i trafikken, når hastighedsgrænserne sættes op.
I hvert fald, hvis man beskuer det med de rent samfundsøkonomiske briller. Og det gør man, viser det sig.
I beslutninger om, hvorvidt hastighedsgrænserne skal sættes op eller ej, regner man nemlig på forhånd ud, hvor mange liv det vil koste og holder det op mod, hvad eksempelvis den vundne tid, der følger med højere hastigheder, er værd.
Det er reelt den eneste rimelige måde at tage højde for fordele og ulemper på, fortæller Dorte Gyrd-Hansen, der forsker i statistisk prissættelse af menneskeliv som professor og centerleder på Syddansk Universitet.
»Der er nok mange, der synes, det er mærkeligt og overraskende, at det bliver opgjort på den måde, men i virkeligheden er det jo bare for at gøre tingene sammenlignelige,« forklarer hun.
»Hvordan skulle man ellers kunne sammenligne liv og sparet tid, hvis det ikke er i en håndfast måleenhed som kroner og øre? Det er nødvendigt, når man skal tage politiske beslutninger. Det er den mest fornuftige fremgangsmåde,« siger professoren.
Dit livs værdi på vejene: Knap 20 millioner
Herunder kan du se de senest opdaterede omkostninger ved trafikdræbte, ulykker og personskader, som indgår i de politiske udregninger, herunder beregninger for højere hastighedsgrænser.
Værdi i kroner per person, der bliver:
- Dræbt = 19.848.340 kroner
- Alvorligt tilskadekommen = 3.400.523 kroner
- Lettere tilskadekommen = 512.222 kroner
Tallene stammer fra udregningsmodellen TERESA (Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse for transportområdet), som ligger på ministeriets hjemmeside.
Vejdirektoratet: Den model bruger vi hver gang
TERESA-modellen og de tilhørende fastsatte priser på dræbte og tilskadekomne bruges, hver gang der skal laves overslag over effekten af en beslutning på trafikområdet, fortæller Winnie Hansen, der er fagkoordinator i Vejdirektoratets Trafiksikkerhedsafdeling. Hun er ansvarlig for at videregive tal for trafikulykker til netop den slags udregninger for trafiksikkerhedsprojekter.
»Vi bruger priserne på statistiske liv, personskader, ulykker og så videre, når der for eksempel skal afvejes trafiksikkerhedsmæssige omkostninger op mod blandt andet de tidsmæssige gevinster ved højere hastigheder ud. Så regner vi på, hvor mange flere ulykker vi forventer med de højere hastigheder og regner det sammen med værdien af den sparede tid,« siger hun.
Ligesom Dorte Gyrd-Hansen mener hun, at det er vigtigt at skabe overblik over fordele og ulemper ved at tillægge faktorerne en værdi, der kan regnes med.
»Her har man så valgt at have et økonomisk syn på det, altså at tillægge ulykkerne, dræbte og så videre, en pris. Det giver sammenlignelighed og gør det muligt for os at veje æbler og pærer i samme vægtskål,« siger hun.
Venstrepolitiker: »Det er helt hen i vejret«
Men den udregning er det stik modsatte af, hvad Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen tidligere har meldt ud til Videnskab.dk om politikernes bevæggrund for prioriteringerne.
I forbindelse med artiklen, hvor en række trafikforskere kritiserer blandt andre Kristian Pihl Lorentzen for at ignorere forskningen, spurgte Videnskab.dk nemlig ordføreren, om man fra politisk side kalkulerede med, hvor mange det kunne betale sig døde på grund af højere fartgrænser.
»Det er en perfid udmelding. Det er helt hen i vejret. Det er jo ikke i frådende ondskab, vi fastsætter de her fartgrænser, det bygger på en helhedsvurdering,« sagde han.
Så en helhedsvurdering går ikke ud på eksempelvis at beregne, hvor mange det kan betale sig, at der dør, mod at flere kommer hurtigere frem?
»Nej, det er det ikke noget med. Jo, vi laver da et regnestykke, når man eksempelvis bygger nye veje og sådan noget for at estimere den samfundsøkonomiske effekt, men det er ikke noget, der sættes ikke op imod, hvor mange flere der dør.«
Hvad tager I så højde for, når I laver helhedsvurderingen af, om hastighederne skal sættes op?
»Det er for eksempel hensynet til mobilitet og at skabe en styrket trafikmoral ved at lave fartgrænser, som folk kan respektere,« lød det fra Kristian Pihl Lorentzen.
Enhedslisten: »Det er jo et lidt følsomt område«
Videnskab.dk har forsøgt at få fat på Kristian Pihl Lorentzen igen for at få en uddybning af, hvad han nærmere mente med sine udtalelser, men det kunne ikke lade sig gøre inden deadline.
Transportordfører for Enhedslisten, Henning Hyllested, vil derimod gerne kommentere på de modsatrettede udtalelser og har et bud på, hvorfor man ikke vil ud med, at man laver beregningerne.
»Det er nok, fordi det er sådan et lidt følsomt område,« siger han.
Ifølge hans egne erfaringer er det en kendt sag, at den statistiske pris på menneskeliv indgår i beregningerne for blandt andet fartgrænser. Der har desuden været debatter på Christiansborg, hvor man har diskuteret, hvorvidt priserne på liv var blevet fastsat på den rigtige måde, fortæller han.
At medregne værdien for liv tydeliggør netop valget mellem at reducere risikoen for at dø versus at mindske transporttiden på vejene. Det er jo i virkeligheden det centrale valg, og det bør ideelt set baseres på, hvad der giver mest værdi for befolkningen.
Dorte Gyrd-Hansen, professor i økonomi ved Syddansk Universitet
»Jeg har selv spurgt til brugen af de priser, for da jeg stødte på dem første gang, studsede jeg over, at prisen var så lav,« siger han.
Prisen har nemlig ifølge Henning Hyllested stor betydning og kan i nogle tilfælde måske give en skævvridning i beregningerne om eksempelvis højere hastigheder. Jo lavere pris på et liv, des større bliver fordelen for tidsgevinsten, forklarer han.
»Derfor kan man bestemt problematisere de her priser. Vi taler faktisk jævnligt om det og håber, at vi kan få rejst en diskussion om det,« siger han.
\ Læs mere
Professor: Når tallene er der, skal de med
Professor Dorte Gyrd-Hansen vil ikke ind på, hvem af politikerne, der har ret. Men hun fortæller, at hun basalt set ikke forstår, at man som politiker skulle vælge IKKE at bruge udregningen med menneskeliv.
»Hvis konsekvensen af at hæve hastighederne er, at flere kommer til skade og dør, så bør det medtages i beregningen. Det ville være min opfattelse. Det ville være mærkeligt at ignorere, for politikerne bruger netop disse kalkuler, når de overvejer andre tiltag som opførsel af nye rundkørsler. Så bør de også tages med ind her,« siger hun.
Så hvis man har de her nøgletal for værdien af et menneskeliv, giver det ifølge dig ikke mening at ekskludere dem ift. beslutninger som at hæve hastighedsgrænserne?
»Nej, ikke i min optik.«
Hvad giver mest værdi for befolkningen?
Desuden kan det endda være decideret uetisk ikke at medregne værdien af det statiske liv, mener Dorte Gyrd-Hansen.
»Det er en misforståelse, hvis man ikke medregner værdien af liv, for hvis alt andet opgøres i kroner og øre, herunder vunden tid, så er der fare for, at man ikke tager tilstrækkelig højde for menneskeliv i den sammenhæng. Det, der ikke er direkte måleligt, kan let blive sparket til hjørne,« siger hun.
Desuden giver det, ifølge forskeren, en bedre gennemsigtighed i prioriteten på området.
»At medregne værdien for liv tydeliggør netop valget mellem at reducere risikoen for at dø versus at mindske transporttiden på vejene. Det er jo i virkeligheden det centrale valg, og det bør ideelt set baseres på, hvad der giver mest værdi for befolkningen,« siger Dorte Gyrd-Hansen.
