Forskere trætte af debat om højere fartgrænser: Jo, flere vil dø!

Dør flere mennesker, når hastighedsgrænserne på vejene sættes op?

Det mener flere politikere ikke nødvendigvis, der gør, men en række danske trafikforskere er efterhånden trætte af at høre den påstand i den offentlige debat. Forskningen viser nemlig, at svaret på spørgsmålet er et uigenkaldeligt 'ja':

»Det er uden for enhver tvivl, at højere fartgrænser vil betyde flere døde i trafikken. Skulle man mene noget andet, går man mod eksisterende data og mange års forskning, så det skulle man måske som politiker starte med at erkende,« siger Jeppe Rich, der er professor i transportmodellering på Danmarks Tekniske Universitet.

Han får opbakning fra trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet. Han er træt af at høre politikere påstå, at højere fart ikke fører til flere dødsfald.

»Forskningen bliver ignoreret,« siger lektoren.

»Om politikerne gør det bevidst eller ubevidst, skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men der er ingen tvivl om, at nogen helst vil høre, at højere hastighed ikke har en betydning for antallet af ulykker,« tilføjer han.

Politiker: »Forskerne skal have deres holdninger i fred«

Et eksempel på en politiker, der ifølge forskerne før er gået imod fakta i debatten om hastighedsgrænser, er Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

I forbindelse med regeringens erklærede planer om at undersøge muligheden for at hæve hastighedsgrænserne på flere veje sagde han til Altinget i december 2016, at han ikke kunne genkende udlægningen af, at der sker flere ulykker på motorvejsstrækninger med højere hastighedsgrænser.

»Motorveje er uhyre sikre, så det har vi ingen betænkeligheder ved,« sagde han til Altinget.

Den opfattelse har han stadig, fortæller han, da Videnskab.dk forlægger ham forskernes kritik:

»Forskerne skal have lov at have deres holdninger i fred, det rokker ikke ved min opfattelse,« siger han til Videnskab.dk.

»Vi står til ansvar, og derfor bestemmer vi«

Han fortæller, at han »da godt kender til den rent fysiske sammenhæng med, at højere fart giver højere kinetisk energi, som ved sammenstød resulterer i værre ulykker«.

Men han anerkender derimod ikke, at højere hastighedsgrænser automatisk betyder flere uheld. Her mener han, at forskernes kritik er for ensporet og bærer præg af, at de ikke forstår hele billedet.

»Jeg læser meget forskning og videnskab, og det er skam interessant, men det skal også kombineres med det virkelige liv. Nogle gange kan forskerne se tingene lidt for meget fra en osteklokke. Jeg har haft et langt liv på landevejene, og det er det, jeg bygger min opfattelse på,« siger han.

Overordnet set synes Kristian Pihl Lorentzen derfor, at forskerne skal huske, at »det ikke er dem, der bestemmer«.

»Det er jo lidt sjovt, at vi overhovedet har den her diskussion. Det er fint, at forskerne kommer med rapporter, det har vi brug for, men det er os politikere, der træffer beslutningerne og os, der står til ansvar for de beslutninger. Vi står til ansvar, og derfor er det os, der bestemmer. Det er jo det, et demokrati er,« siger han.

Rapporten, der blev syltet

Men det er ikke alle rapporter, der er lige meget brug for - i hvert fald ikke, hvis de viser det modsatte af det ønskede, fortæller Harry Lahrmann. Her står særligt én episode skarpt i lektorens hukommelse.

Det drejer sig om en kontroversiel rapport fra Vejdirektoratet fra 2008, som viste konsekvenserne af at hæve hastighedsgrænsen fra 110 til 130 km/t på visse motorveje i 2004.

I juni 2008 afslørede Jyllands-Posten nemlig, at rapporten sandsynligvis var blevet tilbageholdt af Trafikministeriet i et halvt år.

»Politikerne syltede rapporten, så da den endelig kom, var det faktum, at der var flere døde på motorvejene med højere hastigheder, blevet sløret gevaldigt,« fortæller Harry Lahrmann.

Herunder kan du se et diagram over de gennemsnitlige tal for trafikdræbte og tilskadekomne på motorvejene i et år før og efter hastighedsændringen. 

Pressechef afviste anklagen

Effekten af sløringen kan stadig ses i dag, mener Harry Lahrmann.

»Udover at den blev forsinket, var den skrevet på en forvirrende måde, og derfor vil mange politikere i dag sige, at det gik godt med de 130 km/t. Det er blevet den almindelige opfattelse i nogle kredse, og det er da bare dødtræls,« siger Harry Lahrmann.

Anklagen om, at rapporten blev syltet, blev dog afvist af den daværende transportminister Carina Christensens pressechef, der fortalte, at det halve år, hvor rapporten var blevet tilbageholdt, skyldtes, at tallene skulle eftertjekkes.

Politiker kan ikke genkende tallene fra rapporten

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er også af den opfattelse, at det gik godt med de højere hastigheder på motorvejene, selvom han minder om, at han ikke var medlem af Folketinget, dengang rapporten kom ud.

»Dengang var der en masse dommedagsprofetier om flere dræbte på motorvejene, men det skete ikke. De tal kan jeg ikke genkende. Det, jeg har fået oplyst, er, at det gik godt, og at de veje jo netop var bygget til, at man kan køre 130 km/t,« siger han.

Forsker: »Det er fake news«

Den udlægning har dog ifølge Harry Lahrmann ingen gang på jord:

»Det passer jo ikke. Der er ikke andet at sige. Det er fake news. Det kan han kun sige, fordi han lægger tingene sammen. Hvis man ser på udviklingen for det samlede motorvejsnet, altså også vejene, hvor hastighedsgrænsen ikke var forhøjet, så skete der færre uheld. Men på vejene med højere hastighed, døde der flere,« siger han og fortsætter:

»Men det er netop det, jeg anklager, når jeg siger, at rapporten var forvirrende skrevet. Den burde være skrevet, så man ikke kunne misforstå det. Der stod jo ikke ligefrem med flammeskrift på forsiden, at de højere hastighedsgrænser gav flere uheld.«

Samtidig fastslår trafikforskeren, at han ikke kan forestille sig, at politikerne blot har fejllæst rapporten.

»Det tror jeg ikke, de har. Desuden har jeg sagt det til dem 117 gange,« siger han.

Blandede meldinger fra landevejsrapport

Harry Lahrmann peger på, at der er flere eksempler, hvor en rapport siger ét og politikerne efterfølgende siger noget andet.

Eksempelvis med rapporten fra Vejdirektoratet ved navn 'Evaluering af forsøg med differentierede hastigheder på statsvejnettet', som kom i april 2016.

Rapporten evaluerede et forsøg, hvor man i en periode havde sat hastighedsgrænserne op fra 80 km/t til 90 km/t på 100 kilometer udvalgte landeveje. Samtidig havde man forbedret sikkerheden på vejene, for eksempel ved at fælde træer og fjerne andet i rabatten, som bilisterne kunne køre ind i.

Rapportens resultater kan forekomme en smule kringlede, fordi der generelt skete et fald i antallet af uheld på alle veje i perioden, også på forsøgsvejene med de højere hastighedsgrænser.

Dog var faldet i uheld og personskader mindre på vejene med højere hastighedsgrænse, hvilket vil sige, at der altså her skete flere uheld, end man kunne forvente.

Overskriften på Vejdirektoratets pressemeddelelse om rapporten lød dog efterfølgende: »Gode erfaringer med 90 km/t på udvalgte landeveje.«

»Man tror næppe, det er den samme rapport, det handler om,« siger Harry Lahrmann.

»Misforhold mellem fakta og beslutninger«

Daværende trafikminister Hans Christian Schmidt (V) sagde i pressemeddelelsen, at »forsøget med at hæve hastighedsgrænserne overordnet set er gået fint,« og at han ville »præsentere rapporten for partierne i den grønne forligskreds, så vi kan drøfte perspektiverne, herunder muligheden for at sætte hastigheden op på yderligere strækninger.«

Det er ifølge Harry Lahrmann i direkte modstrid med, hvad der står i rapporten, og han ser det som et eksempel på sin indledende kommentar om, at forskningen bliver ignoreret:

»Det illustrerer blot misforholdet mellem fakta og beslutninger på hastighedsområdet,« siger han.

Hans Christian Schmidt står imidlertid ved sin udtalelse, fortæller han til Videnskab.dk, men derudover ønsker han ikke at udtale sig yderligere, da han »føler sig dækket ind« af forklaringen fra Venstre-kollega og transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

»Det er helt i orden, at man kan have forskellige synspunkter, men jeg står ved det, jeg sagde,« siger han til Videnskab.dk.

Politiker: Vi kombinerer viden med politisk udgangspunkt

Kristian Pihl Lorentzen mener, at meget af kritikken fra forskerne formentlig skyldes, at forskere og politikere taler forbi hinanden. Og at forskerne glemmer det brede perspektiv.

»Vi vil ikke i krig med forskerne, men vi skal jo eksempelvis også tage hensyn til mobiliteten. Der skal jo være en balance. Hastighed er også et politisk spørgsmål, så vi læser rapporterne og får rådgivning fra Vejdirektoratet og andre instanser, og så kombinerer vi den viden med det politiske udgangspunkt, vi nu engang har,« siger han.

»Det går jo ikke ud over mig«

Men for mange holdninger og følelser i beslutningsfasen kan være et problem, mener professor emeritus i trafikforskning på Roskilde Universitet, Lise Drewes. Ifølge hende er netop hastighedsområdet i for høj grad baseret på følelser frem for fakta.

Derfor har flere politikere en urealistisk forestilling om, at det ikke har alvorlige konsekvenser at sætte hastighedsgrænserne op, mener hun.

»Der er en udpræget stemning blandt befolkningen af, at 'Det går jo nok ikke ud over mig', og det er samme mekanisme, der gør sig gældende på politisk niveau,« siger hun.

Derfor er det frustrerende at høre gentagne udtalelser om, at højere hastighedsgrænser ikke nødvendigvis betyder flere dræbte, fortæller hun.

»Når man sidder med viden på området, er det frygteligt, at ingen hører efter.«

Politiker: Ingen vil have flere døde i trafikken

Kristian Pihl Lorentzen kan dog ikke genkende den fremstilling og slår fast, at der ikke er nogle politikere, som ønsker, at der skal dø flere på vejene.

»Alle partier er enige om, at vi ikke vil have flere døde i trafikken. Det finder du ikke nogen, der er uenige i. I Venstre siger vi bare, at de veje, der er bygget til 130, dem skal der køres 130 på.«

Det er dog ikke nødvendigvis så simpelt, fortæller Harry Lahrmann og henviser til eksemplet fra Vejdirektoratets undersøgelse af netop 130-motorvejene.

»Her var nogle af dem ganske rigtig blevet forbedret med ting som længere til- og frakørselsramper, men der skete stadig flere uheld,« siger han.