Mafiakommunikation holder medarbejdere på plads

Fælleslege, sociale arrangementer og spændende personalekurser. Danske virksomheder har gang i den store charmeoffensiv i forsøget på at skabe attraktive arbejdspladser for medarbejderne.

Gode budskaber om sammenhold og glæde spredes i en lind strøm til de ansatte via toptunede kommunikationsafdelinger. Ja, god virksomhedskommunikation betragtes både som en nødvendighed og en mirakelløsning, der kan sikre en driftssikker kurs.

Men det, der ligner en charmeoffensiv, er i virkeligheden snarere det modsatte. Det hævder i hvert fald et hold forskere fra Aalborg Universitet, der med bogen 'Intimideringskommunikation' sætter virksomhedskommunikationen i et helt nyt lys.

»Med bogen prøver vi at anlægge et andet og mere kritisk perspektiv på moderne virksomhedskommunikation. Et perspektiv, der gør frygt og usikkerhed hos medarbejderne til det centrale, når man skal forstå, hvordan moderne virksomhedskommunikation virker,« fortæller Thomas Borchmann, lektor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Han har sammen med sin kollega lektor Bendt Torpegaard Pedersen sammenfattet bidragene fra en række ålborgensiske forskere og kommunikationsstuderende.

Mafiakommunikation

Hvor forskere i dag taler om, at moderne virksomhedskommunikation er blevet æstetisk og enten ser den æstetiserede kommunikation som noget, der skaber fascination hos medarbejderne, eller som noget der luller medarbejderen ind i en slags Tornerose-søvn, så forfølger Ålborg-forskerne et nyt og tredje spor: Mafiakommunikation

»Ja, vi kalder det mafiakommunikation eller intimideringskommunikation. Når moderne virksomhedskommunikation kan sammenlignes med mafiakommunikation, skyldes det to forhold. Dels at der eksisterer en grundlæggende asymmetri, når virksomhedsledelsen kommunikerer med sine medarbejdere. Dels at der ofte er sprækker i den positive kommunikation. Når virksomheden kommunikerer, præsenteres du med andre ord for 'et tilbud du ikke kan sige nej til' og får måske ligefrem en påmindelse om, hvad der kan ske, hvis du siger nej. Forhold, der tilsammen sætter den enkelte medarbejder under et gevaldigt følelsesmæssigt pres,« fremhæver Thomas Borchmann.

Som illustration af bogens indfaldsvinkel opstiller Thomas Borchmann et tænkt eksempel. Hvis du en mørk og regnfuld aften møder en person, der er dobbelt så stor som dig selv, og du ikke kan gå væk, så må effekten af alt, hvad denne person siger, hele tiden fortolkes ud fra situationen. Det handler med andre ord om styrkeforholdet mellem dem, der kommunikerer i en konkret sammenhæng.

Hvis personen f.eks. siger 'Nej, hvor Solen dog skinner' med et vildt blik i øjnene, eller - endnu værre - med et ondskabsfuldt blik, så siger han: 'Solen skinner dig i øjnene, men ellers har vi det hyggeligt, ikke sandt?', så vil de fleste bare nikke ydmygt.

Dette billede kan også bruges i virksomheden.

»For langt de fleste gælder det, at arbejdet ikke bare kan forlades, hvis man er utilfreds med det. Og lederen har altid mere magt end medarbejderen. Derfor kalder vi det mafiakommunikation,« fortæller Thomas Borchmann.

Forskellige skræmmemetoder

Når man vil skræmme, kan det ske på mange forskellige måder. Når virksomheder for eksempel leverer oplevelsesorienterede personaleblade om fantastiske firmaudflugter med bowling, spareribs og sammenhold, er det ikke bare uskyldige fortællinger, der skaber glæde og sammenhold.

For langt de fleste gælder det, at arbejdet ikke bare kan forlades, hvis man er utilfreds med det. Og lederen har altid mere magt end medarbejderen. Derfor kalder vi det mafiakommunikation

Lektor Thomas Borchmann

»Tværtimod er det fortællinger, der viser, hvorledes de, der bestemmer, vil have, at verden skal opfattes. Fortællinger, der typisk viser et overdrevent forskønnet billede af virkeligheden og også er med til at isolere medarbejdere fra hinanden, fordi alle tror sig alene om at gennemskue forskønnelserne,« siger Thomas Borchmann.

En mere rå form for magtfremvisning består ifølge forskeren i at bruge gennemsigtige løgne, hvor du, samtidig med at du lyver, også understreger, at du selv ved, at det er en løgn, du fortæller.

»Hermed kan du signalere, at du er ligeglad med sandheden, fordi du ved, at ingen vil eller kan sige dig imod - og at man ikke kan appellere til fornuft eller medlidenhed hos dig. Noget der i sig selv virker skræmmende,« forklarer Thomas Borchmann og tilføjer:

»Desuden kan du også prøve at demonstrere, hvordan dem, du kommunikerer med, ikke har magt til at sætte sig op imod dig. Dette kan for eksempel ske ved at give invitationer til dialog, der mest af alt har formlen: Dette er hvad vi mener, lad den der er uenig rejse sig og tie. Når medarbejderen ikke griber den mulighed - eller tillader andre typer af overgreb - ender vedkommende med at bebrejde sig selv sin egen svaghed. Noget der heller ikke styrker medarbejdernes selvtillid eller evne til at sige fra.«

Levende eksempler

I bogen anvender Ålborg-forskerne en række cases til at illustrere deres synspunkter. Men de virksomheder, der er kastet ind gennem mafiakommunikationens hårdtslående maskineri, er hverken værre eller bedre end andre virksomheder, understreger Thomas Borchmann. Præmisserne for mafiakommunikation gælder nemlig i enhver virksomhed, hvor der er en ledelse og ansatte.

Post Danmark er en af de virksomheder, der bliver udsat for forskernes hårdtslående argumenter. I 2002-2004 kørte Post Danmark en reklamekampagne, hvor cyklende postbude blev fremstillet som de hurtigste og mest effektive postomdelere i hele Europa.

Budskabet til offentligheden var klart: 'Vores succes er skabt gennem glade og engagerede medarbejdere.' I selvsamme periode lød der imidlertid en noget anden tone i et af Post Danmarks interne personaleblade. Her fokuserede ledelsen på vigtigheden af mere effektive arbejdsprocesser.

»Internt var budskabet 'Ikke godt nok, kammerat og lav noget mere!',« Dette modsætningsfyldte budskab - det interne og eksterne - viser ifølge Thomas Borchmann sagens kerne:

»Postmedarbejderen kan ikke undgå at bemærke de modsætningsfyldte budskaber til offentligheden og til medarbejderne. Hvis vi vender tilbage til eksemplet med mødet med den store fyr, svarer det til, at der kommer en betjent forbi og spørger, hvad der foregår. Den store fyr slipper af sted med at sige 'Her går det godt', du nikker og ender med at stå tilbage og føle dig endnu mere magtesløs. Virksomheden demonstrerer her sin magt og omfanget af den: Selv den kritiske offentlighed kan håndteres.

Nødvendigt blik

Sammenligningen af moderne virksomhedskommunikation med mafiakommunikation kan virke både hård og ekstrem. Men det er bevidst.

»Vi piner gerne sammenligningen til det yderste,« siger Thomas Borchmann.

»Ideen med at sammenligne med noget så ekstremt som mafiakommunikation er at tvinge vores forståelser væk fra nogle etablerede opfattelser af moderne virksomhedskommunikation, som for os at se har endnu mindre med virkeligheden at gøre, «slutter Thomas Borchmann.