Den moderne udvikling har gjort landbruget enormt effektivt. Hvede har i dag et udbytte, der er tre gange så højt som for 75 år siden.

Kunstgødning, pesticider og især nye og bedre sorter er nøgleordene i den såkaldte grønne revolution, der siden 2. verdenskrig har givet os mere brød på bordet.

Men du har måske hørt ordet ’monokultur’ og fået en fornemmelse af, at det har en negativ klang.

Monokulturer er opstået med den grønne revolution, hvor den samme sort med de samme gener nu kan stå uafbrudt på meget store arealer. Ofte også på det samme sted flere år i træk.

Hvis en sygdom kan tilpasse sig lige netop den sort, har den mad så langt øjet rækker og vil brede sig med store tab til følge. Sygdommen må så bekæmpes med svampemidler, men også dem kan sygdommen tilpasse sig.

Det tager mange år at udvikle en ny sort eller et nyt svampemiddel, og der er et stort behov for løsninger, der er mindre sårbare end sorter i monokultur. Derfor arbejder vi på metoder, der kan udnytte sorterne på en bedre måde.

LÆS OGSÅ: Hvad skal vi dyrke, når klimaet bliver varmere?

En succes med tråde tilbage til både DDR og Darwin

En sort er en type af en planteart, der har samme udseende og egenskaber. Du kan sikkert ikke nævne mange hvedesorter, men indenfor æbler er du måske stødt på sortsnavne som ’Ingrid Marie’ eller ’Pink Lady’.

I gamle dage forsøgte man at undgå sygdommene ved at plante flere sorter af hvede på samme mark, så sygdommen fik sværere ved at tilpasse sig.

Darwin beskrev de positive effekter af at blande forskellige hvedesorter ’Arternes Oprindelse’ fra 1859, hvor han observerede højere udbytter i blandingerne.

Det var en udbredt praksis i mange år men blev udfaset med den grønne revolution. Fokus blev herefter på enkelte gode sorter og nye svampemidler mod sygdommene.

En undtagelse var dog DDR, der i 1980’erne genoptog interessen for sortsblandinger.

I stedet for at så én sort på marken, kom man sorter fra forskellige sække i såmaskinen på samme tid, så de blev blandet på marken. I byg betød det, at man fik mindsket sygdommen meldug med 80 procent i DDR.

Tyskland blev genforenet, sortsblandinger gik af mode igen, og markerne blev sået med effektive monokulturer.

Men mens presset i dag vokser på markens ensartede hvedeplanter, får sortsblandingerne måske en renæssance. 

LÆS OGSÅ: Vi har avlet egoistiske planter i flere tusinde år

Lovende udsigter for det moderne landbrug

I Danmark og store dele af Europa er det i dag sygdommen septoria, der koster dyrt. Septoria (Zymoseptoria tritici) angriber hvede og slår cellerne i bladene ihjel, så de ikke kan lave fotosyntese.

Sygdommen er god til at tilpasse sig, og det er svært for sorterne og svampemidlerne at følge med.

Derfor forsøger vi forskere på Aarhus Universitet at tage det bedste af det gamle og det nye, når vi sår vores forsøgsmarker.

På forsøgsmarker bruger forskerne de nyeste hvedesorter og moderne dyrkningsteknikker, men blander dem som man gjorde i gamle dage. (Foto: Rose Kristoffersen)

Vi bruger de nyeste hvedesorter og moderne dyrkningsteknikker, men blander dem som man gjorde i gamle dage.

Og det ser rigtig lovende ud for sortsblandingerne, der har mindsket septoria med 10-30 procent og i enkelte tilfælde helt op til 60 procent.

Det skal dog understreges, at vi stadig er i gang med forsøgene og endnu ikke har udgivet vores resultater i videnskabelige tidsskrifter. Men de foreløbige resultater er lovende.

Bæredygtig bekæmpelse af plantesygdomme?

En fordel ved sortsblandingerne er, at landmanden ikke behøver nyt eller dyrt udstyr for at så dem på sin mark.

En ekstra bonus er, at blandingerne også hæver udbyttet på forsøgsmarkerne. Udbytterne har været 5-10 procent højere i blandingerne, end hvis sorterne var blevet sået som monokultur.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvad de stigende udbytter skyldes. En del kan forklares med mindre sygdom, men en del vil sandsynligvis også skyldes bedre udnyttelse af eksempelvis vand og næringsstoffer.

Et andet aspekt er, at sorterne kan have forskellig tolerance overfor kulde, tørke eller stormvejr og dermed kompensere for hinanden.

Det næste skridt i vores undersøgelse er at finde ud af, om blandingerne er så effektive, at de kan mindske behovet for den kemiske bekæmpelse med svampemidler.

Håbet er, at sortsblandinger kan blive en del af en mere bæredygtig bekæmpelse af og strategi mod plantesygdomme.

LÆS OGSÅ: Sådan kan landbruget begrænse udledningen af drivhusgasser

LÆS OGSÅ: Kan GMO redde verden?